Pædagogstuderende: Det føles som om, de bare trækker lod om, hvad der skal ske med mit liv
Når pædagogstuderende skal vælge specialisering, er der for de fleste meget på spil. Men et stort antal studerende får hverken den 1. eller 2. prioritet, de ønsker, selvom der er mangel på pædagoger inden for alle områder. Og de kan heller ikke få besked om, hvordan de klarede sig i den prøve, der ligger til grund for afgørelsen.
Tekst: Signe Rosa Skelbæk
Socialområdet skriger på flere uddannede pædagoger, og tilsyneladende står mange studerende klar til at imødekomme ønsket – men så nemt er det åbenbart ikke. I efteråret 2020 fik 57 elever på Københavns Professionshøjskole ikke skole/fritid som specialisering, og 47 fik ikke social/special som specialisering, som ellers var deres førsteprioritet. I stedet må langt de fleste uddanne sig inden for dagtilbudsområdet (0-6 års specialiseringen).
Det oplevede Melanie Clausen, der er studerende på KP nu, og som skulle søge specialisering dette forår.
”Det var som om, at grundlaget for at tage uddannelsen blev fjernet under en. Det er ikke fordi, jeg ikke forstår, at der kun er de pladser, der er, men jeg forstår ikke, hvordan jeg er blevet valgt fra. Jeg har jo lavet min skriftlige ansøgning og hele min case ud fra, at jeg ville på special/social. Det føles som en random lodtrækning, hvor nogen har trukket lod om, hvad jeg skal med mit liv,” siger Melanie Clausen.
Intet nyt under solen
Allerede tilbage i 2016, da Marie Friis-Jensen skulle søge specialisering, oplevede hun det samme. Dengang var der ikke mulighed for at komme på venteliste, og hun fik besked om, at det var tilfældigt, at hun ikke var kommet ind på netop social og special. Heller ikke selvom hun foreslog at udsætte sit studie et semester, kunne hun få lov at komme ind på den ønskede specialisering.
”Hele min verden brød sammen, da jeg så, jeg var kommet ind på dagtilbud. Hele mit fokus på uddannelsen havde været specialområdet, og alle mine opgaver og praktikker havde drejet sig om specialområdet. Derfor følte jeg mig også ret sikker på, at jeg ville få en plads inden for det område,” fortæller Marie Friis-Jensen, der i dag er uddannet pædagog.
Skriftlig og mundtlig prøve
Specialiseringsvalget foregår i dag sådan, at de studerende først besvarer et spørgeskema, hvor de tilkendegiver, hvilken specialisering de ønsker og hvorfor. Herefter har de 10 point, de kan prioritere på de tre specialiseringer. De fleste sætter ni point på deres førsteprioritet og ét point på deres anden prioritet, fordi man skal sætte point på mindst to specialiseringer. De studerende, LFS Nyt har talt med, har også udfyldt skemaet sådan.
Et par uger efter indkaldes til en mundtlig samtale, hvor den studerende taler ud fra en forberedt case på 10-15 minutter. Efter denne samtale tildeler underviseren op til 30 point, baseret på hvordan den studerende klarede den faglige samtale. De samlede point ligger til grund for, om den studerende får sit 1., 2. eller (som i tilfældet med de cases, LFS Nyt har talt med, sin 3. prioritet og altså den, de mindst ønskede).
”Jeg kan huske, at jeg gik fra samtalen og tænkte, at den var hjemme. Da jeg ser, at jeg i stedet er kommet ind på dagtilbud, får jeg en klump i maven. Med det samme skriver jeg mig på venteliste, og det er også i denne mail, jeg spørger, hvad jeg har fået tildelt af point. Jeg ville jo gerne vide, om det er fordi, de har vurderet, at jeg ikke er kompetent nok. Men de point kunne jeg ikke få,” fortæller studerende Mimi Moog, der har givet LFS Nyt indsigt i den mail, hvor hun lodret får besked fra studiekoordinatoren på KP om, at ”det ikke er muligt at få oplyst sine point”.
KP i kovending
Da LFS Nyt i første omgang retter henvendelse til Kirsten Balle, institutchef på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole, undrer det hende, at de studerende ikke kan få adgang til de point, vejlederen har tildelt dem ud fra den vurderende samtale.
”Når en myndighed træffer en afgørelse, så har man krav på at få at vide begrundelsen for den afgørelse,” siger hun og uddyber, at de studerende er velkomne til at rette henvendelse til hende, hvis der er problemer med at få oplyst pointene.
Senere vender hun dog tilbage skriftligt på mail, hvor meldingen nu er en noget anden:
”Vi har omkring 850 studerende i tildelingsprocessen, og det er meget omfangsrigt at melde antallet af point ud. Vi får en del henvendelser fra studerende, som netop gerne vil have deres point oplyst, også selvom de har opnået den ønskede specialisering. Her er det min oplevelse, at de er tilfredse med at vide, at de har klaret det fint,” skriver hun nu.
De studerende har mulighed for at komme på venteliste, og de kan få oplyst, hvilken plads de har på den, men de kan altså ikke få oplyst, hvor mange point, de fik til den evaluering, der ligger til grund for, at de kom ind i første omgang.
Tvivl om uddannelsen
Men Melanie Clausen og Mimi Moog er ikke tilfredse med den besked. Tvært imod stod de før sommerferien tilbage med en følelse af, at hele deres uddannelse var oppe til genovervejelse.
”Jeg er begyndt at overveje, hvad jeg ellers skal. Jeg er nok stadig lidt i chok, selvom jeg sagtens forstår, at jeg bliver uddannet pædagog uanset min specialisering. Jeg har bare ikke lyst til at bruge resten af min studietid, min bachelor og mine praktikker på et felt, som ikke rigtig interesserer mig, og som jeg ikke brænder for. Det har da fået mig til at overveje, om jeg skulle søge ind på noget andet,” siger Melanie Clausen.
”Det er kommet bag på mig, at tildelingen er så tilfældig. Lige nu føler jeg, at det er meningsløst at fortsætte på uddannelsen, og min motivation er i bund,” siger Mimi Moog. Ens for de to studerende er, at de endte med at få plads på dagtilbudsspecialiseringen, som var deres tredjeprioritet.
Specialiseringen betyder noget
Kirsten Balle understreger, at pædagoguddannelsen stadig er så generaliseret, at ens specialisering ikke er afgørende for, hvor man kan få arbejde bagefter. Men for Marie Friis-Jensen, der blev færdiguddannet sidste sommer efter et par tænkepauser undervejs, fik specialiseringen alligevel betydning, da hun kom ud på arbejdsmarkedet og søgte job inden for specialområdet.
”Desværre oplevede jeg at have en kollega, der brugte min specialisering imod mig til at argumentere for, hvorfor jeg gjorde tingene på en anden måde end ham. Jeg blev også mødt med kommentarer om, ”at der nok var nogle ting, jeg ikke havde lært, fordi jeg var uddannet i børn”,” fortæller hun og argumenterer for, at ved at gøre det så svært at komme ind på én eller to af specialiseringerne, så bliver de også automatisk værdisat højere, når man kommer ud på arbejdsmarkedet, og det oplever hun som uhensigtsmæssigt for hele faget.
I dag har hun skiftet job igen og arbejder på et bosted, hvor hun var i praktik under sin PAU-uddannelse, og her er tingene heldigvis anderledes.
”I dag føler jeg, at jeg har en bred faglig profil, som jeg også kan bruge på mit arbejde indenfor specialområdet.”
Hvad siger PLS?
Vi har rettet henvendelse til Pædagogstuderendes Landssammenslutning og spurgt dem, om de kan genkende udfordringen med at få den ønskede praktikplads hos deres medlemmer. Mikkel Bøgh Eriksen, faglig sekretær PLS, har sendt følgende skriftlige svar:
”Vi har en fornemmelse af, at det altid er grænseoverskridende for os som studerende at blive stillet overfor måske ikke at få den specialisering (fremtid), vi ønsker. Men det er også vores oplevelse, at langt de fleste får deres ønske opfyldt. Ligeledes er det ikke en tilfældig uddeling af specialisering, men i stedet en prøve, hvor de, der klarer sig bedst, får den specialisering, de ønsker. Vi er i PLS imod den måde, man normalt giver karakterer og bedømmer mennesker igennem tal, ligeledes ville vi ønske, at man blot selv kunne vælge sin specialisering. Men når det så er sagt, er vores oplevelse, at de studerende bedømmes på et retfærdigt og lige grundlag.”