Vi vil give dem en oplevelse af, at de kan gøre en forskel

Miljø og bæredygtighed er en krumtap i det pædagogiske arbejde i Børnehuset Louisegården på Frederiksberg. Det handler om at skabe nye generationer, der har respekt for miljøet. Men også om at give børnene en oplevelse af selv at kunne handle, siger Carina Nørskov Petersen og Berit Bertelsen, som arbejder i Louisegården.

Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj

Sommeren 2021 har handlet om bæredygtighed i Børnehuset Louisegården på Frederiksberg. Børnene har leget med vind og vand og har besøgt vindmøller og hørt om, hvad der sker, hvis man smider plastic i havet.

Men sommerens tema er ikke en isoleret affære. Miljø og bæredygtighed er gennemgående emner i institutionens arbejde, fortæller pædagogisk assistent Carina Nørskov Petersen.

”Vi har faktisk haft det som en slags rød tråd i vores arbejde gennem en årrække. Institutionen var allerede økologisk på madsiden, da jeg begyndte i 2003. Frederiksberg Kommune satte projektet ’Miljødetektiverne’ i gang for ca. fem år siden, hvor Louisegården blev miljøambassadør, og det har vi selv udviklet videre på lige siden,” siger Carina Nørskov Petersen.

Øjne i natten

Louisegårdens legeplads har egen krydderurtehave med insekthotel og et område, der er udlagt til biotop med planter, der særligt tiltrækker bier.

På stuerne kan børnene selv sortere deres affald, og væggene ved lyskontakterne er forsynet med små påmindelser om, at man skal slukke lyset efter sig. Og når børn og voksne går tur, er børnene skraldedetektiver, der ivrigt samler det affald op, som de møder på deres vej.

”Der er nogle gange bedsteforældre, der morer sig lidt over, at det tager lang tid at gå hen i institutionen, hvis de skal aflevere. For børnene har travlt med at kigge efter affald på turen,” smiler Carina Nørskov Petersen.

Berit Bertelsen supplerer med, at forældre også ofte kommer og siger, at børnene reagerer på det, de kalder ”øjne i natten”. Det er standby-lyset på elektriske apparater, der ikke er helt slukkede,” siger Berit Bertelsen.

Fortælling om verden

Arbejdet omkring miljø og bæredygtighed afspejler sig også i institutionens krea-aktiviteter. Der skabes fantasifulde væsener ud af genbrugsmaterialer, og det bliver italesat, hvorfor det er en god idé at genbruge tingene og at passe på de ting, man har.

Berit Bertelsen finder det naturligt at give børnene en sammenhængende fortælling om den verden, de lever i.

”Det giver eksempelvis mening at tale om, at man skal nøjes med at tage et stykke tegnepapir ad gangen. For papir bliver lavet af træer, som hjælper med at give frisk luft. Og når man bruger et træ, skal der plantes et nyt. Vi væver fortællingerne om vores verden og vores natur ind i hverdagen. Når vi taler om, at man ikke må smide affald, taler vi om, hvor lang tid det tager for affaldet at blive nedbrudt. Vi taler også om, at dyrene får ondt i maven, hvis de kommer til at spise noget plastic, som mennesker har smidt,” siger Berit bertelen.

De føler stolthed og ansvar

Berit Bertelsen og Carina Nørskov Petersen mener, at miljøbevidsthed og respekt for naturen er en væsentlig del af den pædagogiske dannelse, de gerne vil give børnene med fra deres institutionsliv.

Carina Nørskov Petersen oplever, at hun selv er blevet mere miljøbevidst gennem arbejdet med børnene:

”Vi voksne har på få år skullet ændre vores syn på natur og miljø og forholde os til klimakrisen. Det er ikke ret lang tid siden, jeg selv skulle til at vænne mig til at sorte mit husholdningsaffald. Børnegenerationerne får det mere naturligt ind,” siger Carina Nørskov Petersen.

Berit Bertelsen oplever ikke, at børnene udtrykker bekymring eller angst, når samtalen handler om naturen eller miljøet.

”Vi taler altid om tingene ud fra et børneperspektiv og ud fra et handlingsperspektiv. Jeg oplever, at vi er med til at give dem handlekompetencer. De føler stolthed og ansvar, når de samler affald op, og når de husker at slukke lyset. Så jeg tror, vi giver dem en oplevelse af, at man kan gøre noget ved tingene. Det er et godt udgangspunkt.”