Det værste er, at man ikke kan forsvare sig
Titanrosen på Nørrebro blev i november 2021 hængt ud for omsorgssvigt i den lokale husstandsomdelte ugeavis. Det har givet søvnløse nætter, frustration og ondt i maven hos medarbejderne, der til gengæld har oplevet opbakning fra både nuværende og tidligere forældre og fra ledelseslagene i kommunen. Det værste er følelsen af ikke at kunne forsvare sig over for noget, som man finder åbenlyst uretfærdigt, siger Marie Rehfeldt, som er arbejdsmiljørepræsentant.
Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj
Det var en mavepumper af rang, da medarbejderne i Titanrosen åbnede den husstandsomdelte lokalavis NørrebroLiv i starten af november. Her kunne de se deres institution beskrevet under overskrifter som ”Vuggestuebarn efterladt grædende i mudderpøl: Pædagog råber op om omsorgssvigt” og ”Knust mor: Vuggestue gjorde mit barn til aggressiv maskine.”
Hovedkilden til artiklerne var en medarbejder, der havde forladt institutionen to år tidligere.
Marie Rehfeldt, som er pædagog og arbejdsmiljørepræsentant, var både rystet og vred.
”Jeg kan slet ikke genkende de anklager om omsorgssvigt og uacceptabel adfærd, som bliver fremsat i artiklerne. Og jeg forstår slet ikke, at man vælger at bringe så voldsomme artikler, der for mig at se er baseret på et meget tyndt grundlag. Det har haft enorme omkostninger for os som medarbejdergruppe,” siger Marie Rehfeldt.
Skyld og skam
Omkostningerne var der allerede i perioden op til offentliggørelsen af artiklerne, hvor personalegruppen havde fået at vide, at der var noget på vej, men ikke vidste, hvad det handlede om.
”Vi var da nogen stykker, som sov ret dårligt om natten. Men da artiklerne kom, var de endnu værre, end jeg havde forestillet mig,” siger Marie Rehfeldt, der i en periode nærmest kiggede sig over skulderen, når hun kom ind på jobbet.
”Jeg havde en følelse af skyld og skam, selv om jeg godt vidste, at det ikke havde noget på sig. Men da artiklerne var bragt, kunne vi se, at forbipasserende standsede op og kiggede ind, og at nogle endda tog billeder … Det var superubehageligt. Man fik oplevelsen af, at hele verden tænkte dårligt om os,” siger Marie Rehfeldt, der synes, at noget af det sværeste er, at medarbejderne har haft dårlige muligheder for at forsvare sig.
”Vi må jo ikke tale om konkrete personer og situationer. Det er naturligvis, som det skal være, men når man bliver angrebet så massivt, er det svært ikke at kunne forsvare sig. Det har til gengæld været en kæmpe trøst, at vi har fået massiv støtte og opbakning fra alle ledelseslag i kommunen og fra både nuværende og tidligere forældre, som er kommet på besøg med flødeboller og knus.”
Vi kigger os over skulderen
Artiklerne har ført til både sygemeldinger og stresssymptomer hos en række medarbejdere, og det har fået betydning for hverdagen:
”Vi har talt om, at vi er nervøse, og at vi lægger meget energi i, hvad forældrene tænker. Vi havde fx en situation, hvor en lille dreng faldt, og hvor nogle af mine kolleger nærmest gik i panik ved tanken om, at han havde kunnet få et blåt mærke,” siger Marie Rehfeldt.
Klyngeleder Susanne Elling flyttede ret hurtigt fra sit normale kontor og ind i Titanrosen for at støtte op om personalet. Hun besluttede, at institutionen måtte slække på nogle af coronarestriktionerne i december og bede forældrene om at aflevere deres børn indendørs i stedet for at aflevere ved indgangen.
”Vi var nødt til at sige til forældrene, at vi simpelthen ikke kunne tåle ikke at have dem indendørs. Vi følte, vi var nødt til at være i kontakt med dem for at mærke, hvordan de havde det med det hele,” siger Susanne Elling.
Jeg står inde for Titanrosen
Susanne Elling har som klyngeleder tidligere prøvet mediemøllen. Det var, da TV2 dokumentaren ”Daginstitutioner bag facaden” rullede over skærmene. Her brugte filmholdet en karakteristisk havelåge fra en af institutionerne i Susanne Ellings klynge som gennemgående billede. Der var ikke skjulte optagelser fra institutionen med i dokumentaren. Men bare det, at billedet blev brugt, gav anledning til opmærksomhed og uro.
”Jeg har i virkeligheden kunnet bruge erfaringerne fra dengang,” siger Susanne Elling, som ikke er så anfægtet som Marie Rehfeldt over det faktum, at hun ikke kan udtale sig om de konkrete anklager.
”Det er spillets regler. Men jeg forstår til fulde, at medarbejderne er meget ramte, fordi det går så tæt på deres faglige stolthed. Jeg kan som klyngeleder bare sige, at jeg har fulgt Titanrosen tæt, også i den periode som anklagerne handler om. Jeg kan også sige, at hvis jeg får besked om noget, der ikke er, som det skal være, så undersøger jeg det naturligvis til bunds og handler på det. Vi er desuden så heldige i København, at vi har et tætmasket tilsynssystem. Jeg kan under alle omstændigheder sige god for høj faglig kvalitet i Titanrosen, og det er blevet bekræftet af tilsynet,” siger Susanne Elling.
48 timer eller 48 dage
Klyngelederen har prøvet at støtte medarbejderne ved at handle, så snart hun blev orienteret om at der var dårlig presseomtale på vej.
”Jeg tror på åbenhed. Derfor valgte vi at informere bredt, da sagen begyndte at rulle. Vi har holdt informationsmøder for både medarbejdere og forældre. Vi har desuden forsøgt at give rum for alle bekymringer ved at tilbyde samtaler med pædagogiske ledere fra andre institutioner i klyngen, så de kunne få vendt deres bekymringer med en fagperson, der ikke var direkte involveret. Jeg har også valgt at holde tæt kontakt til alle medarbejderne i Titanrosen i den forløbne periode. Jeg ringer fx hjem til folk, hvis de er syge for at sikre mig, at det ikke er sagen, der belaster dem,” siger Susanne Elling.
Hun fik tilsendt en artikel om pressehåndtering fra en bekendt, da sagen begyndte at rulle.
”Der står, at man skal være indstillet på at rydde sin kalender i 48 timer. Men den holder ikke. Der er snarere tale om 48 dage. For det store arbejde kommer med efterdønningerne, hvor man skal samle en personalegruppe op igen.”
Ingen er fejlfri
Susanne Elling understreger, at ingen dagtilbud er fejlfri.
”Der vil opstå situationer, hvor der ryger en finke af panden, og hvor en medarbejder kan komme til at afvige fra det sprogbrug og den pædagogiske linje, der er aftalt. Det er jo mennesker, det handler om. Men vi lægger vægt på at være ærlige og informere forældrene,” siger Susanne Elling, og Marie Rehfeldt erklærer sig enig.
”I Titanrosen er det fuldt ud tilladt at undre sig over hinandens praksis, og det gør vi løbende. Jeg vil da heller aldrig påstå, at der aldrig nogensinde er forekommet noget, som jeg ikke kan stå inde for. Men derfra er der et langt spring til at blive hængt ud, som vi er blevet. Det har haft store omkostninger for en hel personalegruppe og har gjort en masse forældre, der har fået anvist plads hos os, utrygge. Vi har en stor undren over, at avisen helt har valgt at ignorere, at man ikke har kunnet finde noget snavs på os i nogen tilsynsrapport, og at det ikke er lykkedes dem at finde en eneste nuværende forælder, der er utilfreds. Det er, som om det har betydet så meget at kunne lave nogle sensationsoverskrifter, at man helt har ignoreret alt, der var til vores forsvar.”
Sagen kort
Medarbejderne i Vuggestuen Titanrose på Nørrebro fik i slutningen af oktober 2021 at vide, at den husstandsomdelte lokalavis NørrebroLiv havde bedt om aktindsigt i en række forhold omkring institutionen, og at der var kritiske artikler på vej. Ingen vidste dog, hvad artiklerne handlede om.
Personalet blev indkaldt til krisemøde den 1. november, hvor områdechefen, klyngelederen, den pædagogiske konsulent og den pædagogiske leder deltog. Her fik medarbejderne mulighed for at stille spørgsmål og fik information om, hvordan de kunne forholde sig, hvis de blev kontaktet af journalister. De fik også direkte telefonnumre til alle i ledelsen. Dagen efter blev der afholdt forældremøde, hvor disse på samme måde fik mulighed for at spørge ind til situationen.
I november 2021 offentliggjorde NørrebroLIV en række artikler, hvor en tidligere medarbejder kom med en række anklager om omsorgssvigt, der skulle være foregået i institutionen tre år tidligere. Avisen citerede dertil flere anonyme kilder. NørrebroLIV havde desuden talt med to utilfredse forældrepar, hvis børn tidligere har gået i Titanrosen. NørrebroLIV forsøgte meget aktivt, blandt andet via sociale medier, at finde nuværende forældre, der var utilfredse, hvilket ikke lykkedes.
NørrebroLiv
LFS Nyt har bedt chefredaktør Christian Olsen fra NørrebroLiv om at tage stilling til en række presseetiske spørgsmål. Vi har blandt andet spurgt, om han finder det proportionelt, at avisen vinkler sin dækning af Titanrosen så entydigt negativt, når kritikken kun bygger på én navngiven kilde, en tidligere medarbejder, mens der er massiv opbakning til institutionen fra den nuværende forældrekreds og udelukkende gode tilsynsrapporter. Christian Olsen afviser, at NørrebroLiv er afveget fra god presseskik og fastholder, at alle parter har haft mulighed for at komme til orde.