Nye pædagoger får værktøjskasse til at håndtere udsathed

En mangfoldighed af problematikker knytter sig til at være barn i et udsat boligområde. Det skal nye pædagoger være bedre til at håndtere. Københavns Professionshøjskole har i samarbejde med Københavns Kommune skabt en ny retning på pædagoguddannelsen. Her skal de studerende lære at gabe over problematikker, som ikke er hverdag i andre dagtilbud. Den første hold nyuddannede pædagoger er netop blevet færdige.

Tekst og foto: Agnete Solvej Christiansen

Nogle områder af København har en høj andel af borgere med lav uddannelse, dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet, højere kriminalitet og en høj andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det betyder til sammen, at nogle børn lever i udsathed. Det giver udfordringer for det pædagogiske personale i dagtilbuddene. I Københavns Kommune har man taget konsekvensen af dette og sammen med Københavns Professionshøjskole skabt en pædagoguddannelse med en ny retning, som uddanner de kommende pædagoger i netop at håndtere de problematikker, som knytter sig til udsathed.

”Vi vil have, at de studerende opdager, hvordan daginstitutionen kan gøre en kæmpe forskel for de børn, der oplever problemer i deres hverdagsliv”, siger Crisstina Munck. Hun er lektor på Københavns Professionshøjskole, og hun har været med til at udvikle uddannelsen.

Nærhed mellem praksis og teori

Den nye profiluddannelse er et forsøg på at tænke uddannelse og praksis tættere sammen. Derfor bliver det pædagogiske personale, som allerede nu arbejder i udsatte boligområder, også inviteret til at undervise på uddannelsen.

”Vi har ønsket at udvikle en profil, som kan gribe de problemstillinger, der opleves i praksis og arbejde med dem på en nuanceret og relevant måde for på den måde bedre at klæde de studerende på,” siger Crisstina Munck.

Uddannelsen er en del af dagtilbudsspecialiseringen. De studerende er i deres anden og tredje praktik i udsatte boligområder.

”Erfaringerne, som de studerende får i deres praktik, arbejder vi systematisk med,” siger Crisstina Munck.

På uddannelsen bliver der især lagt vægt på, at de studerende skal være nysgerrige på at tage den andens perspektiv. Uanset om det er en familie, der ikke kender til dansk dagsinstitutionsliv, eller om det er børn, der umiddelbart ser ud til ikke at kunne lege.

”Vi opfordrer til at de studerende til at reflektere over, om barnet ikke kan lege, eller om det er fordi, barnet gør noget andet. Vi vil i det hele taget gerne have, at de studerende er systematisk undersøgende af børnelivet,” siger Crisstina Munck.

Udsathed i forgrunden

I forhold til regler og rammer er den nye pædagogretning magen til dagtilbudspecialiseringen, men på profiluddannelsen er det svære børneliv og udsathedsproblematikker sat i forgrunden.

”De studerende får mere viden og kundskab om, hvad udsathedsproblematikker er. De lærer at arbejde med tidlig indsats i daginstitutionen i den kontekst og får viden om forældresamarbejdet,” siger Crisstina Munck.

Hun forklarer, at det almene børneliv fletter sig sammen med udsathedsproblematikker på uddannelsen.

”Mange af de institutioner, som vi samarbejder med, er på papiret almene daginstitutioner. Men det, vi bruger meget krudt på, er at flette socialpædagogikken sammen med den almene pædagogik,” siger Crisstina Munck og peger på den mangfoldighed af problematikker, som knytter sig til børn i udsatte boligområder.

”Det kan være børn uden så meget dansk sprog, og som også nogle gange trækker sig fra børnefællesskaberne. Det kan også være børn, der er utrygge, og som har brug for en meget tæt voksenkontakt, eller børn som ikke får nok nærende mad derhjemme, og som derfor skal spise sig mætte i daginstitutionen.”

Alternative pædagogopgaver

En anden ting der gør sig gældende, når man arbejder med børn i udsatte boligområder er, at der typisk vil være flere underretninger.

”Samtidig ser vi også i nogle tilfælde mistrivselsproblemstillinger, hvilket kan knytte sig til et familieliv, hvor forældrene kæmper med at få en hverdag til at hænge sammen økonomisk og socialt, hvor de står uden for arbejdsmarkedet og måske har et meget lille eller intet socialt netværk at hente støtte fra,” siger Crisstina Munck.

Crisstina Munck forsker selv i udsathedsproblematikker. I den forbindelse har hun set, hvordan pædagogerne kan få nogle alternative opgaver, når de arbejder med børn i udsatte boligområder. Det kan være lige fra at samle tøj ind, så alle børn har vanter og flyverdragter, til at være bisidder for forældre i sager, hvor de risikerer at blive smidt ud af deres hjem.

”Pædagogerne i det her område har nogle opgaver, som ikke er traditionelle opgaver inden for daginstitutionens fire vægge. Det er opgaver, hvor pædagogerne bliver nødt til at række ud for at understøtte børnenes trivsel, også udenfor daginstitutionen,” siger Crisstina Munck.

Tillidsopbygning er centralt

Etnicitet er et aspekt, der fylder på uddannelsen. Derfor bliver der gjort noget ud af at diskutere kultur og kulturforståelse, forklarer Crisstina Munck.

”I forhold til etnicitet, så fylder det, at vi i nogle tilfælde har at gøre med familier, der ikke kender til dansk daginstitutionskultur, og som måske heller ikke har lyst til at deres børn skal være en del af en dansk daginstitution,” siger Crisstina Munck.

Hun påpeger, at det her er vigtigt, at det pædagogiske personale kan indgå i et forældresamarbejde og være nysgerrige og dialogorienterede i mødet med forældre, der er bekymrede for børnelivet i en daginstitution. Der kan også være tilfælde, hvor forældrene er bange for det pædagogiske personale, fordi de anser dem for at være myndighedspersoner, der kan lave interventioner ind i familien.

Sprog er spejling

Sprog er et vigtigt element af uddannelsen.

”Pædagogerne skal være nysgerrige på det sprog, som børnene taler derhjemme. Måske kan det give mening, at vi kender nogle af de ord for eksempel på arabisk eller tyrkisk, som bliver brugt i barnets hjem. På den måde kan barnet opleve sig genkendt i daginstitutionen,” siger Crisstina Munck.

De studerende har den erfaring med sig fra deres praktik, at familierne ofte gerne vil samarbejde.

”De vil gerne det gode for deres børn, men det er ikke sikkert, at de kan få øje på daginstitutionslivet som det gode derfra, hvor de står,” siger Crisstina Munck.

Det betyder, at der er en del oversættelsesarbejde og meget tillidsarbejde.

”Det handler om at åbne daginstitutionslivet og invitere forældrene ind, så de kan få øje på daginstitutionslivet på en ny måde.”

Vil undgå stigmatisering

Crisstina Munck har været med til at udforme den nye profil, og hun mener, at den på sigt vil bidrage med nogle studerende, som kan være med til at løse nogle af de problemstillinger, der er i vores velfærdssamfund i dag omkring børn og familier, der lever et rigtig vanskeligt børne- og hverdagsliv.

Hun understreger dog, at tanken ikke er, at der nu kommer en ny garde og redder verden.

”Der er mange pædagoger og medhjælpere derude, som har været i det her felt i mange år, og som kan rigtig meget, men som ikke altid har de bedste betingelser for at løse de udfordringer, som de møder. Vi håber, at denne her uddannelse får sat et fokus på dette område.”