Man får ikke en sort plet i panden, fordi man har haft ”en sag ”

Tobias Børner Stax har som direktør for Børne- og Ungdomsforvaltningen i København adskillige gange set, hvordan grim medieomtale har belastet medarbejdergrupper voldsomt. ”Jeg kan ikke tage det fra dem. Men jeg kan betrygge mine medarbejdere i, at vi som forvaltning har deres ryg, hvis de bliver ramt af en mediestorm,” siger Tobias Børner Stax.

Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj

Titanrosen er ikke den første daginstitution, der har været gennem mediemøllen, og Tobias Børner Stax har indstillet sig på, at det heller ikke bliver den sidste.

”Man kan faktisk sige, at det er en uønsket sideffekt af en ellers positiv tendens. For jeg ser det som ubetinget glædeligt, at småbørnsområdet endelig er blevet ”high politics”. Og det var tiltrængt, fordi blandt andet Christiansborg har haft en tendens til først at interessere sig for børn, når de skulle i skole.” siger Tobias Børner Stax.

Medieinteresse for dagtilbud

Men det har også kostet på trygheden og tilliden til arbejdet med vores mindste børn, mener børne- og ungdomsdirektøren, for vejen til "high politics” er gået over skarpvinklede, hjerteskærende fortællinger om dårlig kvalitet og alt for få hænder. Der er skabt en negativ fortælling om børnepasningsområdet for at få formidlet det politiske budskab om, at der skal flere ressourcer til området.

”Det har gjort en række forældre mere kritiske og utrygge. De går ikke nødvendigvis til deres børns daginstitution alene med tillid, men også med bekymringer for, om der er hænder nok, og om kvaliteten af de pædagogiske tilbud nu er god nok. Det har desuden skabt en direkte medieinteresse for området, hvor det er blevet en ”god historie”, hvis man kan finde et eksempel på dårlig kvalitet,” siger Tobias Børner Stax.

Han har gennem de forløbne år mødt to forskellige typer mediestorme.

”Det er de sager, hvor forældre har været utilfredse, og hvor de ikke har følt sig hørt og mødt, og hvor de er gået til pressen for at skabe opmærksomhed om de problemer, som de oplever. Og så er der de sager, hvor arbejdsfællesskabet i et dagtilbud er kørt af sporet: Hvor samarbejdsklimaet er blevet så dårligt, at det er gået ud over kvalitet og udvikling, og hvor nogle af de ansatte derfor har valgt at påkalde sig pressens opmærksomhed. Begge typer af problemer skal vi tage alvorligt og kunne arbejde med. Og det gør vi også,” siger Tobias Børner Stax.

Kan ikke forklare sig

Men uanset baggrunden for, at et dagtilbud kommer en kritisk tur i medierne, så bekymrer det Tobias Børner Stax, hvad oplevelsen gør ved de pædagogiske medarbejdere.

”Pædagoger og pædagogiske ledere er jo ikke i en branche, hvor det at blive kritiseret offentligt er en del af jobbet, ligesom fx politikere eller topledere må tåle at se deres arbejde vurderet og kritiseret på daglig basis. Pædagogiske medarbejdere bruger sig selv i deres arbejde, så når man kritiserer kvaliteten af et dagtilbud, kan pædagogerne langt hen ad vejen opleve, at det er dem som personer, man kritiserer. Læg dertil, at pædagoger under medie-kritik ofte heller ikke får muligheden for at forklare sig. Så kan en medie-sag godt føles som et overgreb, og risikoen for udbrændthed hos medarbejderne bliver stor. Og det er min største bekymring, hvor meget jeg kan se, at de her sager slider på personalet, på lederen og på arbejdsglæden. Det er jo i den sidste ende børnene, det går ud over, hvis personalet er stressede over, det medierne fortæller, og hvis de oplever, at det er medierne, der skaber forældrenes bekymringer,” siger Tobias Børner Stax.

Og så var der Titanrosen

Han mener, at artiklerne om Titanrosen havner i en helt tredje kategori:

”Der er for mig at se nærmest tale om en ikke-historie. En skriver, ansat på en lokalavis, der meget aktivt og over meget lang tid, leder efter kritiske stemmer. Så vinkler hun sin historie på en tidligere ansat, der var fagligt uenig med sine kolleger og ikke oplevede, at hendes bekymringer blev taget alvorligt. Så fandt journalisten enkelte forældre, der for længst havde flyttet deres børn til andre dagtilbud, og de blev så tilsammen brugt som sandhedsvidner på, hvordan situationen i Titanrosen angiveligt skulle være meget kritisk i dag. Men vi kunne ikke genkende eller genfinde de beskrivelser, og vi kunne heller ikke konstatere dem ved tilsyn, så hele historien virker totalt ude af proportioner,” siger Tobias Børner Stax.

Krusning eller tsunami

Københavns Kommune har etableret en klageenhed, som skal hjælpe med at løse særligt vanskelige sager, hvor forældre er utilfredse, eller hvor der opstår alvorlige samarbejdsvanskeligheder. Baggrunden er blandt andet sager, hvor der er forældre med behov for intensiveret dialog, og hvor det pædagogiske personale kan opleve dialogen som vanskelig.

”Dialogen kan gå i hårdknude. Derfor har vi etableret et team af jurister og HR-folk med mæglingserfaring, som kan gå ind i denne type sager og være med til at løse dem,” siger Tobias Børner Stax.

Børne- og Ungdomsdirektøren erkender også, at forvaltningen skal være hurtigere til at skride til handling, når der kommer signaler om dagtilbud, hvor forældresamarbejdet eller arbejdsfællesskabet er gået fløjten, og hvor der opstår personalegennemstrømning og generel uro.

”Vi har i nogle tilfælde været for langsomme til at handle, når en institution var ved at køre af sporet. Vi skal være mere proaktive. Men det er faktisk ikke altid let at skelne mellem, hvornår der er tale om en krusning på vandet, der bedst håndteres lokalt med åben dialog, og hvornår noget risikerer at udvikle sig til en tsunami af kritiske stemmer, der slider samarbejder mellem forældre, medarbejdere og ledere op.”

Man skal ikke være pletfri

Tobias Børner Stax vil gerne sende det signal, at forvaltningen står bag de dagtilbud, der får en tur i mediemøllen.

”Vi forsøger at være nærværende i de personalegrupper, der er ramt, og vi skal være det endnu mere. Jeg vil gerne styrke en kultur, hvor det ikke føles så farligt få en klage, men derimod som noget der kan arbejdes videre med. For der er kommet større fokus på dagtilbudsområdet, der bliver stillet større krav til arbejdet, og det er i dag en præmis, at man som offentligt ansat kan blive klaget over og i sidste ende komme en tur i medierne,” siger Tobias Børner Stax, der understreger, at man som pædagog eller pædagogisk leder ikke får en sort plet i panden, fordi der er kommet en klage eller en pressesag:

”Ingen er pletfri, og det skal vi heller ikke være. Jeg vil aldrig komme efter et dagtilbud, der fortæller, at der er begået fejl, eller at der har været en dårlig dag. Men vi skal øve os på at bede om hjælp, når vi har brug for det, og i at være åbne om de problemer, vi alle sammen har med at håndtere vores arbejde, hvor forskellige kolleger kan hjælpe. Og så skal vi blive bedre til at støtte hinanden. Det skal også være en del af arbejdsfællesskabet,” siger han.