Galaxen

Af Elisabeth Lockert Lange

Børns intelligenser

I den integrerede institution Galaxen har personalet i de sidste seks år arbejdet med de mange intelligenser. Og de har gode erfaringer med, at når man tager fat i børns stærke sider, kan man styrke de svagere.

Intet mindre end ni intelligenser! Det er, hvad personalet arbejder på at styrke hos de 80 børn i den integrerede institution »Galaxen« på Amager.
»De ni intelligenser hænger sammen. Man kan ikke tage en enkelt intelligens ud og styrke den. Ideen er, at man tager dén intelligens, hvor barnet har sin styrke, og derigennem arbejder på at påvirke dem, som ikke er så fremmelige«, siger Jens Iversen. Han har været leder af Galaxen siden starten for 10 år siden – og har undervist både sit personale og andre københavnske pædagoger i de mange intelligenser.

Det var den amerikanske psykolog Howard Gardner, der i 1983 lancerede ideen om, at mennesket ikke kun besidder den traditionelle intelligens (IQ). Men faktisk hele syv intelligenser. Siden kom den ottende intelligens, som er den naturalistiske. Nu taler man om otte og en halv intelligens – den »halve« eller niende er den eksistentialistiske, dvs vores fornemmelse for livet og døden. Og nogle mener sågar, at der findes en 10. intelligens, som er den viljestyrede opmærksomhed (se boks).

Ideen er, at man udvikler sig i forhold til mindst otte evneområder eller intelligenser. Får man lov at udvikle sine styrkesider, får man selvværd og nysgerrighed. Derfor er det vigtigt, at pædagoger og forældre ser, hvilke intelligenser der er stærke hos børn – og med udgangspunkt i dem hjælper med at udvikle de svagere.

Og det er netop, hvad man har valgt at gøre i Galaxen. De ni intelligenser består af den personlige, sociale, visueltrumlige, krops-kinæstetiske, musikalsk-rytmiske, sproglige, logisk-matematiske, naturalistiske og eksistentialistiske. Og i Galaxen er der rige muligheder for at udvikle sine forskellige evner. Institutionen ligger i et et-plans nybyggeri og er indrettet, så rummene kan være »den tredje pædagog«. Og de enkelte rum signalerer i høj grad, hvad man arbejder med. F.eks. er der et atelier/billedværksted – og et naturværksted i hjørnet af legepladsen. Der er et lerværksted, et træværksted og et musikværksted.

Der er også et sanse-motorisk træningsrum med varme i gulvet og et lille »historie fortællerum «, hvor der er malet stjerner og eventyrfigurer på væggene. Institutionen har ansat en musisk-kreativ medarbejder. Ligesom de har haft en professionel billedkunstner tilknyttet.

Sådan gør de konkret
I Galaxen kommer de i hverdagen mange gange rundt om de ni intelligenser. F.eks. har de taget fat i den visuelt-rumlige, den logisk-matematiske og den naturalistiske intelligens og arbejdet med at kombinere dem i små projekter.

»Og hvis vi f.eks. har et barn, der har det svært med den visuelt-rumlige intelligens, men er utroligt musisk-kreativ, så lægger vi – med afsæt i det musisk-kreative – udfordringer ind, der kan øge barnets fornemmelse af, hvad der er foran, oppe og nede. Og alle de andre børn er så også med, når vi arbejder med kroppen med afsæt i musikalske sanglege.«

Hvis et barn er meget kreativt, men knap så stærk i det logisk-matematiske, vil man måske – mens barnet arbejder med at lave en figur inde på billedværkstedet – tale med barnet om størrelsesforhold som f.eks. stor og lille.

»Hvis vi arbejder med tredimensionelle figurer, taler vi også om, hvad der er oppe, nede og bagved. Ved f.eks. at se sig selv i et spejl fra siden og foran får nogle børn en oplevelse af sig selv i tre dimensioner, og her styrker de den visueltrumlige intelligens. Nogle af børnene har f.eks. malet selvportrætter, mens de har stået og set sig selv i spejlet. Det er den logisk-matematiske og den krops-kinæstetiske intelligens, de har brugt«, siger Jens Iversen.

Er der tale om et sprogligt svagt men visuelt-rumligt stærkt barn, vil man ifølge Jens Iversen typisk bruge den musikalske intelligens til at »åbne« for sproget via rim, remser fortællinger og sanglege.

Hvert barn (og voksen) har en unik intelligensprofil. Nogle børn kan have fire-fem stærke intelligenser. Andre har bare en enkelt eller to. Men så kan man – som beskrevet ovenfor – prøve at drage de andre ind gennem dem.

Selv om man sagtens, som i Galaxen, kan starte i vuggestuen med at arbejde bevidst med de mange intelligenser, er helt små børns udholdenhed naturligvis mindre. Og med hensyn til den niende intelligens – den eksistentialistiske, som omhandler vores forhold til bl.a. liv, død og religion – kommer den mest til udtryk hos børnehavebørn. Det gjorde den f.eks. i Galaxen, da børnene byggede universet »Verdensrummet «. Det hænger midt i institutionen og består af solen i midten – som er malet rød og gul – og verdensrummet og planeterne uden omkring.

»Da de byggede »Verdensrummet«, stillede børnene mange spørgsmål som »Hvorfor falder vi ikke af, når Jorden drejer? «, og »Hvor bor Gud henne i Universet?« Desuden har mange børn i Galaxen ikke samme Gud. Der er både muslimer, protestanter, katolikker, ateister mv. Og det giver også anledning til samtaler. Vores oplevelse er, at man skal give sig god tid. Børn skal have tid, før de stiller det næste spørgsmål. Og man skal ikke give dem flere svar, end de har bedt om. Ellers lukker børn af. Det er især vigtigt i forhold til den eksistentialistiske intelligens, der kræver nogle hjernevridninger.«

Workshop, kønsforskelle og den gyldne BeyBlade
I Galaxen bruger de også tid på at fortælle forældrene om de mange intelligenser. F.eks. havde de et forældremøde med fem workshops. En af dem handlede om de otte-ni intelligenser. Forældrene fik til opgave at kortlægge deres egne stærke og svage intelligenser fra et til otte (den stærkeste først).

»Mange havde som ventet lagt den musikalsk-rytmiske nederst, så vores musiske medarbejder havde forberedt nogle musikalske øvelser. Med udgangspunkt i deres erkendte styrker (bl.a. det sproglige) øvede han med forældrene og bad dem tilsidst overveje, om den musikalsk-rytmiske stadig skulle stå nederst. Og i og med, at de gennem øvelserne havde taget afsæt i deres styrkeside, fandt flere ud af, at de ikke var så dårlige til det musiske, som de troede.«

Jens Iversen oplever, at der kan være forskel på drenges og pigers stærke intelligenser. Ikke så overraskende er pigerne stærkere sprogligt, mens drengene er mere hjemme i det logisk-matematiske. Men modsat hvad man kunne forvente, dominerer pigerne ikke længere i den sociale og personlige intelligens.

»Der er sket et væsentligt kulturskred. Fordi drenge i dag oplever fædre, der tager sig af deres børn. Her i institutionen har vi f.eks. konstateret et skred i børns rollelege. I far, mor og børn-legene var det før sådan, at det var mest populært at være barn, så kom mor, hund og tilsidst far. I dag er barnet stadig mest populært, men så kommer far og mor og tilsidst hunden. Far og mor er lige populære og har hver sin selvstændige rolle i legen«, siger Jens Iversen, der iøvrigt mener,at det sværeste ved arbejdet med de mange intelligenser er, at der simpelthen mangler tid til forberedelsen.

»Det er vigtigt at have tid også til efterfølgende – når man kigger på den praksis, man har været igennem – at kunne se: hvor brugte vi egentlig teorien om de mange intelligenser?«, siger han.

I Galaxen havde de i tre måneder et projekt om eventyr. Og derefter kiggede personalet på, hvilke intelligenser, der var blevet brugt. Hvilket i høj grad var den sproglige, den musikalsk-rytmiske, den krops-kinæstetiske og den visueltrumlige. I eventyr-projektet lavede en gruppe af de ældste drenge deres egen forestilling. De startede på bar bund. Og fandt ud af, at det skulle være »noget med musik, dans og kampsport«.

»Vi følger de signaler, børnene sender. Og da børnene på det tidspunkt var meget optagede af BeyBlade, kom eventyret til at hedde »Jagten på den gyldne BeyBlade«. Det var en 20 minutter lang forestilling med både dans, musik og kampsport. Det var imponerende klaret af fem-seksårige børn.

Også vuggestuebørnene digtede deres eget eventyr. Og forældrene meldte tilbage, at de kunne mærke klare forandringer hos børnene.«

»Et eksempel på en succes var et barn, der var med i »Jagten på den gyldne BeyBlade«. Han var stærk i det matematisk- logiske og havde helt styr på historien og rækkefølgen osv. Kropsligt-motorisk var han ikke så god. Men i og med, at han havde styr på fortællingen, kunne han koncentrere sig om et bestemt spring, han skulle lave. »Jeg vil give den hele armen og lave stunt og stå på hovedet«, som han sagde. Gennem sin styrke på det ene område havde han overskud til at koncentrere sig om det, han ikke var så god til. Og han oplevede, at han godt kunne alligevel.«

De ni intelligenser
Læren om de mange intelligenser er blevet udbredt i både skole- og pædagogmiljøet i Norden siden midten af halvfemserne. For at blive defineret som en intelligens, skal der ifølge Howard Gardner bl.a. være tale om en evne, der er medfødt og kan udvikles – og en intelligens skal have en bestemt plads hjernen, hvilket de ni intelligenser også hver især har. Den sproglige og den logisk-matematiske intelligens er de »gamle« intelligenser, man typisk måler ved en IQ-test.

Den personlige: Evnen til at forstå egne følelser og hensigter. Et personligt intelligent barn er ofte god til at tage tøj af og på. Det kan modtage en besked, er god til at holde styr på sine ting. Det kan sige til og fra og tør henvende sig til andre. Har selvværd. Kan give udtryk for følelser.

Den sociale: Evnen til at forstå andres følelser og hensigter. Den intelligens er stærk hos »menneskekloge« børn, der kan fungere i fælleslege. De kan vente på tur og behøver ikke være »på« hele tiden. De forstår, at andre kan føle anderledes end de selv. De søger kammerater og er omsorgsfulde.

Den visuelt-rumlige intelligens: Evnen til at skabe og håndtere forestillinger i bevidstheden som led i en problemløsning. Sådan et barn er god til at finde vej indenfor og udenfor og er god til at genkende steder og detaljer.

Den krops-kinæstetiske intelligens: Evnen til at bruge bevidstheden til at koordinere kroppens bevægelser (motorik). Den type børn søger kropslige udfordinger og kan lide at bevæge sig. De er smidige og bevæger sig sikkert over, under og udenom forhindringer og personer.

Den musikalsk-rytmiske intelligens: Evnen til at genkende og skabe musik – melodi, harmoni og rytme. Den type børn går ofte og synger. De bevæger kroppen, når der er musik på, og de lærer f.eks. ord gennem sang og rytme. De husker melodier, takter og toner.

Den sproglige intelligens: Evnen til at lære og at beherske sprog, herunder til at bruge dem som støtte til at huske informationer. Sprogligt intelligente børn kan lide at bruge lyde og ord fra de er små. De elsker historier og fortællinger og er gode til at huske ord. De kan lide sproglege og argumenterer verbalt.

Den logisk-matematiske intelligens: Evnen til at opdage mønstre, tænke logisk og ræsonnere. Børn med en stærk logisk-matematisk intelligens er interesserede i mekanik helt ned i to-års alderen. De vælger logiske løsninger og kan lide at bygge og konstruere. De kan lide orden og lege, der har at gøre med fysiske love som tyngdekraften (f.eks. veje og måle, flyve med drager).

Den naturalistiske intelligens: Evnen til at aflæse naturens kræfter og forstå, hvordan de påvirker menneskets livsvilkår. Sådanne børn vælger at komme udenfor, så snart det er muligt. De lægger mærke til årstiderne og vejret og fortæller om det. De interesserer sig f.eks. for insekter og lægger mærke til lyde i naturen.

Den eksistentialistiske intelligens: Har at gøre med liv, død, fødsel og det metafysiske. Den kommer til udtryk hos børnehavebørn, der f.eks. bliver meget optagede af liv og død. Børn, der sætter ord på verden og de overordnede ting. Som f.eks. spørger: Hvor kommer jeg fra? Og hvad er det at dø?
Kilde: Sonja Søegård, pæd.PD. og konsulent i de mange intelligensers pædagogik. Se evt. www. paidana.dk (link er ikke længere virksomt, red.)

Den 10. intelligens?
Findes der en 10. intelligens? Professor Mogens Hansen fra Danmarks Pædagogiske Universitet mener det. Den 10. intelligens er den viljestyrede opmærksomhed. Den er anderledes end den medfødte (impulsive) opmærksomhed, hvor man bliver fanget ind af alt muligt i omgivelserne. Det er vigtigt at få lært sig viljestyret opmærksomhed, så man selv bestemmer, hvad man vil koncentrere sig om. Og ifølge Mogens Hansen lærer 95 % af børn det, fordi de har fornuftige voksne at være sammen med – som selv er nysgerrige og peger, viser og fortæller.

»Når jeg kalder det den 10. intelligens, er det fordi, det er et system, der findes i hjernen – lige som systemet »sprog« og »det visuelt -rumlige« har sin plads i hjernen. Og jeg vil gerne have den 10. intelligens rykket hen ved siden af de andre – faktisk til nummer 1A. For har børn ikke lært viljestyret opmærksomhed, lader de sig hele tiden aflede og lærer ingenting. Hvis den viljestyrede opmærksomhed ikke udvikles, bliver de otte-ni andre intelligenser heller ikke til kompetencer«, siger Mogens Hansen. Han har skrevet en bog om den 10. intelligens:«Børn og opmærksomhed«, Gyldendal.
Litteratur: De mange intelligenser i børnehaven, Dafolo, Pia Madsen og Margit Thestrup. Hans Henrik Knoop:«Leg, læring og kreativitet – hvorfor glade børn lærer mere«.