Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nyt fra seniorklubben
På utallige opfordringer fra medlemmerne gik klubbens sensommertur til Regnemark Bakker, som ligger ved Borup. Området er et historisk sted, man har igennem 150 år indvundet råstoffer i Regnemark Mose og Banke.
Under 1. og 2. verdenskrig blev der produceret over 400.000 tørv i løbet af een sommer, tørvegravningen ophørte 1950’erne.
75 vandfyldte tørvegrave i mosen vidner om den omfattende produktion af tørv. Roskilde/Korsørbanen og Korsørmotorvejen er bygget med materialer fra Regnemark Banke, som er en del af Køge ås.
Efter den massive grusindvinding til disse projekter er der opstået en badesø som idag er et yndet udflugtsmål.
Og midt i alt dette ligger Restaurant Malerklemmen (som har sin egen historie), der indtog vi vores frokost som bestod af en dejlig lækker tag-selv buffet.
1 km. fra Malerklemmen ligger Mosehusets Købmandshandel (den gamle tehandel). De som havde ben til det besøgte butikken efter frokosten, butikken handler med mere end 200 forskellige slags te, samt meget meget andet, butikken har en god atmosfære og en hel speciel duft, den er så absolut et besøg værd.
Så var det tid til eftermiddagskaffen med æblekage og inden hjemturen sad vi udenfor og nød det gode vejr, det holdt tørvejr lige til vi skulle køre kl. 17.
Der var en god stemning og højt humør i bussen på hjemturen, inden vi nåede Valby St. havde vi sunget de fleste af sangene fra vores sangbog.
Atter en dejlig tur i selskab med hyggelige »gamle pædagoger«.
Håber at se jer til fødselsdagsfesten 14. september, på gensyn.