Fleksjob

Af Elisabeth Lockert Lange

Alt for få fleksjob

Pædagoger og pædagogmedhjælpere, som er godkendt til et fleksjob, og som forfærdelig gerne vil have et, men som ikke kan finde det selv og heller ikke får noget tilbudt fra Københavns Kommunes »Center for formidling af jobs på særlige vilkår«, er ikke noget særsyn.

Nogle af dem opsøger LFS’ socialrådgiver Susanne Brink Andersen. Hvor mange der er i alt er svært at sige. Dels er det ikke alle medlemmer i den situation, der opsøger hende, dels fører centret ikke statistik over fleksjobsøgende fordelt på faggrupper. Selvom det uden tvivl ville være en god idé, i og med at det kunne gøre en arbejdsmarkedspolitisk indsats langt mere målrettet og fokuseret.

At der er alt for få fleksjob nok kan Susanne Brink Andersen derimod sige med sikkerhed. Regeringen regnede med et behov for 40.000 fleksjob (i stedet for pensioneringer), da de reviderede loven for nogle år siden, og så mange jobs er der langtfra. Til disse mange mennesker med nedsat arbejdsevne skal der skabes plads på arbejdsmarkedet.

»Vi har kendskab til gode fleksjob som fungerer, men der er overvejende tale om ansatte, som er fastholdt på deres eksisterende arbejdsplads. Enkelte er blevet integreret på en ny arbejdsplads, men det er få. En leder kigger selvfølgelig først på sine egne medarbejderes eventuelle dårligdomme, før hun ansætter en fleksjobber udefra.«

Skånehensynet for en person i fleksjob kan enten være i form af nedsat tid eller nedsat funktion. I den pædagogiske verden er nedsat tid det letteste for institutionerne at håndtere. Det er svært for ikke at sige umuligt at skrue ned for funktionen uden at belaste andre af personalet.

Økonomi
Barrierer for fleksjob er først og fremmest manglende kendskab til området og økonomien, vurderer Susanne Brink Andersen. Den ansatte i fleksjob får fuld løn på sit eget løntrin. Den løn betaler institutionen. Staten giver et såkaldt socialt tilskud, men tilskuddet er ud fra mindstelønnen. Oftest opstår der derfor et minus for institutionen, som de har brug for at få kompenseret for.

Men reglerne for den kompensation er ikke ens i de to københavnske forvaltninger, som de fleste af LFS’ medlemmer hører under. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har en klar beslutning om at de kompenserer institutionerne for den eventuelle difference. I Familie- og Arbejdsmarkedsfor-valtningen stiller sagen sig anderledes. En leder som gerne vil ansætte en person i fleksjob kan søge om beløbet på en pulje, men får ikke besked, før hun beslutter sig for en fleksjobansættelse. Det giver med andre ord en økonomisk usikkerhed, når institutionen kun kan regne sikkert med det sociale tilskud.

»Vi peger igen og igen på at en mulig løsning på problemet med de manglende fleksjob netop er at institutionerne er sikret den kompensation. Disse institutioner løfter jo kommunens sociale ansvar, og de bør ikke belastes af det. Hvis det blev løftet som en fælles opgave i kommunen, ville det ikke være et stort problem, men det kan det godt være for den enkelte lille institution«, mener Susanne Brink Andersen.