Leder

Af Ulla Baggesgaard, næstformand i LFS

Fra økonomisk gæld til murstensgæld

Hvert efterår gentager spillet på de kommunale rådhuse sig, når budgetforhandlingerne går ind i en intensiveret fase, og forhandlingerne flytter sig fra byrådssalene ind på politikerkontorerne, hvor forligsmuligheder prøves af. Dette gælder også i København, hvor der i sidste uge blev indgået et bredt forlig. Vi kender – i skrivende stund, som det hedder – ikke detaljerne, men ifølge avisoverskrifterne er der enighed om at prioritere vedligeholdelse og modernisering af især plejehjemmene.

Det er der god brug for. Københavns Kommune har længe sparet på vedligeholdelse af de kommunale bygninger, og resultatet er ikke udeblevet: nedslidte kommuneskoler, botilbud til handicappede og psykisk syge og altså også plejehjem og ældreboliger. Samtidig har kommunen hidtil ikke levet op til kravet om 2-rums boliger til alle, såvel ældre som psykisk syge og handicappede. Nu rettes der så op på problemerne på ældreområdet, mens boligtilbud til handicappede og psykisk syge får en del af kagen. 26 millioner årligt blev det til for de sidstnævntes vedkommende. De kommende dage vil budskabet i pressen derfor være, at det går rigtig godt i København. Sidste år fik børnefamilierne en storstilet børneplan. I år er det de ældres tur.

Kommunens økonomi er sund, står der i budgetaftalen, og »Parterne er enige om at fortsætte den ansvarlige budgetpolitik...«

Hvad vi ikke vil kunne læse er, at det sker på bekostning af kvaliteten på andre områder. I alle forvaltninger spares direkte på institutionsbudgetter, og især skal de københavnske fritidshjem betale prisen.

Politikerne i København har gennem en del år nu afviklet på den økonomiske gæld. I år er turen så kommet til murstens-gælden, men det ignoreres, at der er oparbejdet en anden, accelererende gæld. En gæld til medarbejderne. Gennem en lang årrække er der gennem omstillingsbidraget reduceret i antallet af ansatte, mens opgaverne er vokset. Det er en gæld, der i dag direkte bæres af alle medarbejdere i kommunen.

Det vil blot ikke være noget, der kan ses i en bygningstilstandsrapport, men det er omvendt en gæld, som vil kunne mærkes direkte af både de kommunalt ansatte og brugerne.

Tiden må være inde til at diskutere kommunens ansvarlighed også overfor medarbejderne. Det kommende kommunevalg vil være god anledning.