Pædagoguddannelsen

Af Elisabeth Lockert Lange

Praktik for viderekomne

Regeringen har også planer for praktikken og ikke mindst for finansieringen af de to praktikperioder, hvor den studerende indgår i normeringen og er lønnet. Det er ca. ti år siden, den ordning blev indført, der var meget stor modstand mod den fra institutionernes side, og den kostede dem også mange penge, dels i indbetaling til en central pulje, dels i lønkroner til de enkelte studerende, som gik i stedet for andet personale.

Nu skal den studerende igen være studerende, også i praktikperioden. Planen er at de to lønnede praktikperioder bliver SU finansierede, og at den studerende dermed udgår af normeringen.

»Det lyder jo godt og rigtigt, og det har mange sagt i mange år. Problemet i regeringens plan er at et flertal af Folketinget kræver at omlægningen skal være udgiftsneutral. Men hvem skal så betale? I sidste ende kan det betyde at pengene kun kan hentes ét sted, nemlig i institutionerne. Og det bliver ikke billigt. En beregning foretaget af BUPL og kommunerne viser at det kan koste 800-1000 stillinger på landsplan. Argumentationen vil lyde at når institutionen ikke længere får en arbejdsydelse fra den studerende skal den heller ikke betale lønnen. Derfor vil kommunerne givetvis inddrage den del af lønsummen på institutionerne. Den skal tilbage til staten (og udbetales som SU). For institutionerne vil der opstå et hul i lønsummen og i arbejdskraften«, konstaterer Ulla Baggesgaard og tilføjer:

»Vi mener selvfølgelig at omlægningen bør være udgiftsneutral for institutionerne, så de kompenseres for den arbejdskraft der vil forsvinde. I sidste ende kan det meget vel blive personalet og brugerne, der kommer til at betale. Det er en helt uholdbar situation. Et ansvarligt Folketing må ganske enkelt lægge sig fast på at pengene skal findes via Finansloven. Når regeringen ønsker uddannelsen ændret, må den sikre at pengene er der i stedet for bare at tørre ansvaret af på andre.«

Økonomisk gyser
Ud over at det kan blive økonomisk katastrofalt, kan det også blive mildt sagt mudret, vurderer Ulla Baggesgaard.

»Hvis institutionerne mister både lønsum og arbejdskraft, må den studerende så være alene på legepladsen? Må de passe børn? Den enkelte studerende vil opleve at få en lavere indtægt, nemlig SU, og institutionerne vil stå og mangle noget af deres lønsum. Nogle i PLS, de studerendes organisation, mener det bliver lettere for de studerende, og det er måske rigtigt, men vi er nervøse for både institutionerne og kvaliteten i praktikken.«

Mens økonomien kan blive noget af en gyser, beskæftiger regeringen sig ikke meget med den nødvendige faglige opkvalificering af praktikkerne. Især mener LFS at praktikkerne ikke blot skal være målrettede, men også at der skal stilles stigende krav gennem praktikperioderne.

»Dette beskæftiger regeringen sig stort set slet ikke med. Derfor kan de studerende risikere at skulle være i lange perioder på institutionerne uden at være arbejdskraft, men uden at ane hvad de så skal lave.«

Hvis der fastsættes mål og yderligere krav for praktikperioderne, vurderer Ulla Baggesgaard at det vil stille meget øgede krav til praktikinstitutionerne og ikke mindst øge behovet for praktikvejlederuddannelse. Noget som i dag betales af den enkelte institution eller medarbejder selv.