Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nyt fra lederne
Lederbestyrelsen i almenområdet:
Vi arbejder for ledernes lønforhold
Op til de nye overenskomstforhandlinger i 2005 bliver der fra flere sider lagt op til ændringer i lønsystemet. Blandt andet lægges der op til forskellige lønmodeller for henholdsvis basisgrupperne og ledergruppen. Dette synspunkt kan lederbestyrelsen støtte.
Der er forskel på opgaveløsningen for henholdsvis ledere og resten af personalet og der er forskel i forhandlingsformen. Således er lederlønnen trukket ud af institutionsbudgettet og mange ledere forhandler deres løn med det lokale center. Hovedprincippet for Ny løn i København er at den lokalt aftalte løn skal baseres på kriterier, som sikrer sammenhæng mellem løn og lokal opgaveløsning.
De generelle diskussioner omkring Ny løn har gået på om man i det hele taget kan acceptere det der hedder Ny løn. Navnet er nu ikke det væsentligste, det afgørende er, at der er kommet nye lønmodeller, og det er vanskeligt at forestille sig en tilbagevenden til det gamle system. Således er vi nødt til hele tiden at forholde os til, hvordan lønnen udmeldes, og hvilke modeller der er bedst egnede.
Lederbestyrelsen har ikke valgt at pege på en bestemt model; det ville være alt for omfattende. Vi har valgt at forholde os til det der sker i dag omkring lederens lønmodeller, og til hvilke principper og mål det er bedst at sætte sig for fremtiden - ud fra hvilke muligheder der er for at lederlønnen stiger i forhold til arbejdsopgaverne.
I dag forholder vi os til løn på en anden måde end tidligere, og lederbestyrelsen vil konkret være med til at støtte hvor vi kan. Det vil vi gøre i forhold til den opgave, som lederne står med, nemlig at skulle forhandle med de lokale centre. Sådan som det gælder for lederne i familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen. Derfor har bestyrelsen planlagt et møde med temaet: Lederen som sin egen lønforhandler. Tidspunktet for mødet vil blive oplyst bl.a. via LFS Nyt.
Der vil uden tvivl ske ændringer i de lønmodeller, vi kender i dag. Ledersektionen vil sørge for at der bliver indkaldt til de nødvendige møder for at få diskuteret de fremtidige lønmodeller for lederne i begge forvaltninger.
Niels Hansen
ormand
Ledernes Verden
Væksthus for ledelse. KL og KTO har indgået en aftale om et »Væksthus for ledelse«. Væksthuset skal bl.a. styrke det fremtidige udviklingsarbejde om rammebetingelserne for kommunal ledelse og sætte fokus på ledelse som fag. I praksis skal det bl.a. ske ved at iværksætte udviklingsprojekter, der afprøver nye ledelses- og samarbejdsformer og ved i højere grad at markedsføre KL’s og de faglige organisationers arbejde med lederudvikling over for kommunerne og deres ansatte. Læs mere på KTOs hjemmeside: www.kto.dk/Udsendelser/Medlemsorganisationer/Udsendelser/20 04/September/vaeksthus/vaeksthus_for_ledelse.htm (link ikke længere aktivt, red.)
Sagt om ledelse… »You cannot manage, what you do not understand!«
Daniel McCormack, Chiefmanager, North Eastern Health Board, Ireland