Medlemsportræt Thomas Seider
Jeg har heldigvis ikke et gran af vold i mig
”Min farmor var en ekstremt vigtig person i mit liv. Hun var ræverød kommunist, og hun flaskede mig op med beretninger om modstandsbevægelsen og om arbejderbevægelse og klassekamp. Der var i det hele taget nogle stærke værdier omkring retfærdighed og solidaritet i mit barndomshjem.”
”Mine forældre blev skilt, da jeg var fem – seks år, og min mor fandt en ny mand, som viste sig at være total sociopat og voldelig over for både min mor og mig. Hun var en kærlig og omsorgsfuld mor, der gjorde sit bedste for at skærme mig og mine søskende, men det betød alligevel, at jeg ofte foretrak at være ude sammen med de andre børn. Vi boede i Gadevang i Taastrup, og jeg husker det som en ret fri barndom med hjemmelavede huler og leg uden voksne. Jeg tror, jeg kendte samtlige børn på min egen alder plus/minus fem år. I teenageårene skiftede det hele lidt karakter, og der opstod grupperinger, som der var konflikter imellem. Der var indvandrerdrengene, og der var de racistiske drenge. Det lykkedes mig på en eller anden måde at svæve lidt over vandene. Jeg følte mig mest hjemme hos indvandrerdrengene, men det var de småracistiske drenge, der lovede, at de ville smadre min stedfar, hvis han blev ved med at tæve mig. Det hjalp, da han fik det at vide. Jeg blev til lidt af en gadedreng i de år og udviklede i det hele taget et ret hårdt image og havde ret svært ved at koncentrere mig om at gå i skole.”
”Jeg blev smidt ud af tre efterskoler. Jeg var rygende rød og aktivistisk, og på en eller anden måde kom jeg altid til at stå i spidsen for et eller andet elevoprør, eller også tog jeg alle konflikterne på vegne af de andre elever. Der var rimelig meget gang i mig. Det har fulgt mig gennem hele livet, at jeg gerne løber foran og kaster mig ind i kampen for en god sag. Jeg har altid stillet min røv i klaskehøjde. Men med alderen er jeg nok blevet lidt bedre til at moderere mig.”
”Jeg prøvede mig lidt frem inden for uddannelsessystemet uden helt at falde til ro i noget. På et tidspunkt gik jeg på Niels Brock, hvor jeg fik nogle ret farverige venner, der blandt meget andet skaffede mig job i en rygerklub. Faktisk har jeg gennem hele min ungdom kendt enormt mange mennesker, som har levet på kanten af loven – eller helt uden for den. Men det er lykkedes mig at undgå at blive filtret ind i noget rigtigt problematisk. Måske fordi jeg ikke har et gran af vold i mig; der var rigeligt i mit barndomshjem.”
”Jeg blev pædagogmedhjælper som 21-årig og har været i den pædagogiske verden lige siden. Jeg opdagede rollespil gennem et barn i institutionen, og det åbnede en ny verden op for mig. Jeg begyndte at lave frivilligt arbejde med rollespil, og jeg sprang ud som den nørd, jeg nok i virkeligheden altid har været, der mest af alt er vild med de gode fortællinger. I 2009 mødte jeg Bent på min arbejdsplads Bryggehuset, som engang var integreret børnehave og fritidsinstitution, og Bent fik enorm betydning for mit liv. Vi udviklede live rollespil sammen, og han introducerede mig til filosofi, klassisk musik og billedkunst, og det er hans fortjeneste, at jeg i dag arbejder med kunst i min praksis på mange planer.”
”Jeg har været sammen med min nuværende partner i 20 år. Da vi mødte hinanden, havde vi vilde venner og vilde byture. Men på et tidspunkt blev vi trætte af at feste igennem, og for seks år siden skete det helt afgørende skift. Vi har dannet en regnbuefamilie og er blevet forældre til en lille dreng. Jeg ville have forsvoret, at jeg skulle have børn, for jeg er vokset op i virkeligt homofobiske miljøer, og jeg ville ikke udsætte et barn for at blive drillet med at have to fædre. Men i dag er det jo nærmest blevet moderne at være homoseksuel. Jeg har faktisk stadig lidt svært ved at forstå det, men det er dejligt. Og vi er altså fædre til en dejlig dreng, som vi har halvdelen af tiden, og vi bor fire opgange fra hans mor.”
”Jeg er næsten færdig med merituddannelsen til pædagog. Jeg er glad for at arbejde med børn, og jeg er glad for at organisere, og på et eller andet tidspunkt skal jeg prøve at være leder for at forsøge at udfolde mine visioner om det gode børneliv. Jeg er også aktiv i LFS, og jeg har en gammel kærlighed til arbejderbevægelsen. Jeg har arvet min fars Arbejdersangbog, som betyder meget for mig, og den er én stor samling af fantastiske fortællinger om nogle af de vigtigste begivenheder og personer i vores fælles historie.”
Navn: Thomas Seider
Beskæftigelse: Meritpædagogstuderende, teamkoordinator, ansat ved fritidsinstitutionen ved Peder Lykke Skolen
Alder: 40 år
Bonusinfo: Er vild med alt nørdet, der handler om gode historier: Rollespil, tegneserier, Tolkien osv. Er lige blevet medlems af bestyrelsen for Copenhagen Comics, som er Danmarks største tegneseriefestival. Har gennem 12 år regelmæssigt mødtes og spillet bord-rollespil (Dungeons and Dragons) med den samme vennegruppe – har til gengæld ikke længere tid og overskud til at rende rundt ude i skoven med kappe og sværd. Er fagligt aktiv i LFS.