TRIO-indkald uge 45: Få styr på hverdagen
TRIO-møderne i uge 45 kommer til at handle om, hvordan I lokalt kan arbejde med at holde en hånd under både fagligheden og arbejdsfællesskabet i en tid, hvor rekrutterings- og fastholdelseskrisen presser begge dele.
I LFS fortæller alle vores erfaringer os, at der skal struktur til. God struktur – som er udviklet af medarbejderne.
Kom og hør om den konkrete STRUKTUR-KUR, som LFS har udviklet og tilrettet i tæt samarbejde med deltagende institutioner i København og sammen med Børne- og Ungdomsforvaltningen.
- Et bæredygtigt arbejdsfællesskab med en fair fordelingsbalance kræver mere end et godt grundskema.
- En organisation med en høj fælles faglighed som sidder i væggene, kræver mere end selv den bedste kompetencepakke.
Vært på formiddagene er næstformand Jan Hoby, som vil give helt konkrete bud på løsninger og værktøjer,
som I kan tage med hjem og arbejde videre med. Undervejs vil der også være flere ”arbejdssessioner” for egen TRIO.
Hvem er inviteret?
Alle TRIO’er i kommunale og selvejende institutioner fra Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen, Frederiksberg samt dagplejen i de storkøbenhavnske kommuner er velkomne.
Skal man være medlem?
Man behøver ikke at være medlem af LFS for at deltage. Man skal blot sidde i TRIO som enten tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller leder.
Hvor og hvornår?
TRIO-møderne foregår på Biblioteket på Rentemestervej 76, 2400 København. Tidspunktet er alle formiddage fra 9 til 12 i uge 45. Alle dage har samme program, så hvis man er forhindret i at deltage på jeres ”vejledende område-ugedag” (gælder kun TRIO’erne i Børne- og Ungdomsforvaltningen), er I velkomne en anden ugedag.
Er du i tvivl?
Spørgsmål kan rettes til Jan Hoby på jaho@foa.dk