En valggyser, der ingen ende vil få

af Britt Petersen, formand for LFS

I næsten en måned har vi levet med valgkamp, og mange af os har prøvet at lytte godt efter for at høre, om de områder, der er vigtige for os, også er det for politikerne.

På velfærdsområdet er det sundhedsvæsenet, der har fyldt mest. Det er selvfølgelig også vigtigt for os alle, men det er jo meget langt fra det eneste velfærdsområde. Det er noget mere broget, hvad angår de fleste andre områder af velfærden, hvor der er en klar skillelinje mellem den såkaldte røde og blå blok. 

Hvor rød blok mest har talt om, at pengene skal følge den demografiske udvikling, så har blå blok krydret det med kompenserende besparelser eller effektiviseringer på primært den administrative del af velfærden. Og alle vi, der arbejder med velfærd, ved godt, at det bare betyder opgaveglidning, så velfærdsmedarbejderne skal lave mere administration.

Et område af velfærden er næsten ikke blevet nævnt, og det er det specialiserede område – altså der hvor alle de svageste grupper i vores samfund er samlet. Hvem er mon garanten for gode liv og værdighed i den måde, vi behandler vores svageste borgere? Ja, hvis valgkampen er udtryk for prioriteringerne, så ser det desværre ud til, at det eneste, der måske vil være på dagsordenen, er psykiatrien, og her nok mest forstået som den del af psykiatrien, der i dag er placeret i regionerne. Handicappede, hjemløse og misbrugere har ikke været nævnt overhovedet, og det betyder nok desværre, at vi vil se samme prioritering som hidtil.

Så er der hele lønspørgsmålet, det vil sige uligelønnen og lavtlønsproblemerne på det offentlige område. Her er det godt nok med spredt fægtning, at der er meldt ud. Hvor blå blok mest har talt om midlertidige løsninger og her kun i sundhedsvæsnet, så har rød blok bevæget sig ind på at anerkende, at man er nødt til at prioritere penge for at løse problemerne efterfulgt af trepartsforhandlinger. Men gad vide, hvor højt det reelt er prioriteret, når Socialdemokratiet tilsyneladende går efter at danne en bred regering hen over midten?

Hvis ikke OK 2024 på det offentlige område skal ende i ragnarok, så skal der være fundet løsninger på en del af problemerne inden, men jeg er i tvivl, om det står helt klart for alle politikerne.

Selve valgaftenen og dagene lige efter var var lige så spændende som en god krimi og bød også på en pæn del overraskelser, men for min side også på en del panderynker – jeg er faktisk ret bekymret for, hvor let det tilsyneladende har været for Liberal Alliance at få fat i de unge. Ingen tvivl om at brugen af sociale medier og tydelig kommunikation, krydret med en dygtig formand, har betydet rigtig meget, men er det virkelig sådan, at vi ser så mange unge som egentlig vil en minimalstat, hvor den enkelte borger selv må spare op og betale for velfærd? Bekymrende og noget der for mig giver eftertanke, for hvordan får vi dialogen med de unge, der ikke helt naturligt gider diskussionen med os?

OG i skrivende stund kender vi så ikke den nye regering, dens sammensætning, dens grundlag eller prioriteringer. Så måske er valggyseren langt fra forbi.