En trussel kan være lige så slem som et spark
Det er ikke kun krigsveteraner og fængselsbetjente, der risikerer at udvikle PTSD på baggrund af deres arbejde. Socialpædagoger er en af de mest udsatte grupper, og helt ny forskning viser, at det ikke nødvendigvis er graden af vold, der er afgørende. Alvorlig vold kan udløse PTSD. Men det kan mindre alvorlige hændelser også, hvis de sker igen og igen.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Det er ikke nok at forebygge den grove vold på de socialpædagogiske arbejdspladser. For nyere forskning viser, at også mindre alvorlige hændelser kan være en markant belastning for det psykiske helbred, og at også den milde vold kan give PTSD, hvis man bliver udsat for den hyppigt og over lang tid.
Jesper Phil-Thingvad er psykolog på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital og forsker dertil i arbejdsmiljø.
Han står bag et forløbsstudie, som følger 1800 socialpædagoger gennem fem år. Studiet er ikke afsluttet, men de første hovedresultater viser, at mindre alvorlige, men hyppige hændelser som niv, bid, riv i håret, dask eller spark kan have lige så stor betydning for udviklingen af PTSD som enkeltstående og meget alvorlige hændelser som angreb med et våben eller lignende.
Trusler er lige så slemme
Studiet viser også, at trusler om vold udgør en risikofaktor, og at det kan være værre at blive udsat for trusler mod en selv eller ens familie, end det eksempelvis er at blive udsat for skub og spark.
”Det kom faktisk bag på os, at trusler kan være lige så slemme som at blive slået helt konkret,” fortæller Jesper Pihl-Thingvad.
Han siger, at studiet understreger behovet for, at man arbejder vedvarende med både forebyggelse og støtte på de socialpædagogiske arbejdspladser.
”Man skal naturligvis arbejde forebyggende med at have konkrete procedurer for voldshåndtering. Men der er også meget, der tyder på, at det har en voldsforebyggende effekt, hvis arbejdspladsen har en høj grad af social kapital, det vil sige, at der er et godt samarbejde, og en oplevelse af gensidig tillid og af retfærdighed i den måde, arbejdet er organiseret på. Det øger risikoen for vold fra borgerne, hvis medarbejderne har stort tidspres. Men vi kan se, at arbejdspladser, som har en høj grad af social kapital, ikke har den samme øgede risiko for vold, selv om de har det samme tidspres,” siger Jesper Pihl-Thingvad.
Når skaden er sket
Bliver man udsat for vold eller trusler, har den sociale støtte stor betydning for, om man får belastningsreaktioner som fx PTSD.
”Forskning viser, at støtte har en gavnlig effekt. Det hjælper, når nogen anerkender, at det, man har været ude for, er svært, og når man får mulighed for at tale om det. Men forskningen viser også, at det ikke er tilstrækkeligt med psykisk førstehjælp. Støtten skal fortsætte over længere tid, hvilket også er min erfaring fra det kliniske arbejde,” siger Jesper Phil-Thingvad, som siger på, at relevant støtte er, at man løbende får talt om det, hvis der er borgere, som udgør en særlig belastning.
”Men støtte kan også være muligheden for rotation på arbejdspladsen, så man i en periode kan arbejde med andre borgere end den eller de borgere, der har været udadreagerende fysisk eller psykisk over for en.”
Han opfordrer generelt til, at man tager forebyggelsen meget alvorligt på arbejdspladserne:
”Man må aldrig ignorere den risiko, der er for den enkelte, der bliver udsat for vold – uanset om det er grov vold eller det, vi kalder mild vold, men som på sigt kan forårsage de samme helbredsskader.”
Social kapital
Når man i ”arbejdsmiljøsprog” taler om social kapital, taler man især om begreberne tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. En arbejdsplads med en høj grad af social kapital er karakteriseret ved, at
- Medarbejderne har tillid – både til hinanden og til ledelsen.
- Medarbejderne oplever retfærdighed. Den enkelte føler, at tingene går ordentligt for sig i forbindelse med beslutningsprocesser og fordeling af goder.
- Medarbejderne oplever et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, og der er også i medarbejdergruppen klarhed omkring opgavefordeling, ansvarsområder og rollefordeling.
Kilde: arbejdsmiljoweb.dk
PTSD
TSD står for Post Traumatic Stress Disorder – på dansk posttraumatisk belastningsreaktion.
PTSD er en psykisk lidelse, som kan ramme alle, der har været udsat for voldsomme oplevelser. Det kan både være noget, man har været vidne til, eller noget man selv været udsat for. Typiske oplevelser, der kan medføre PTSD, er biluheld, krig, tortur, voldtægt, overfald og brand.
Fælles for oplevelserne er, at de har været så voldsomme, at man har følt sig truet på livet. Nogle har reelt været i livsfare, mens andre har haft følelsen af at være det. Det er ikke afgørende. Det afgørende er i stedet, hvordan faren føltes, og hvordan hjernen har reageret.
Symptomerne på PTSD varierer ud fra graden af ens belastning, men typiske symptomer er påtrængende erindringer og flashbacks, vedvarende undgåelse af indre og ydre stimuli, som minder en om traumet, samt vedvarende forhøjet stressrespons og en øget vagtsomhed.