Dagtilbuddet skal være tryg base, når skilsmissen rammer

De fleste skilsmisser rammer, når familiens yngste barn er fire - fem år. Alligevel handler de fleste artikler, gode-råd-bøger og hovedparten af forskningen på området om skolebørn. Det vil organisationen Børns Vilkår ændre på med en ny materialesamling til dagtilbud. For de små børn, der rammes af skilsmisse i familien, har særligt brug for støtte og omsorg fra de pædagogiske medarbejdere.

Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj

De mindste skilsmissebørn bøvler ikke med at huske alle skolebøgerne, når de skifter fra mor til far. Til gengæld er det et vilkår for langt de fleste af småbørnene, at de savner den forælder, de ikke er hos. 

Organisationen Børns Vilkår stillede i foråret 2022 en større gruppe fem-seks årige børn fra hele landet en række spørgsmål om deres liv, og det viste sig, at det gennemgående tema for de børn, der lever i ”delte familier”, var, at de i høj grad på skift savner deres ene forælder, når de er hos den anden forælder. 

Det viste sig desuden i opfølgende interviews med en række af børnene, at selv børnehavebørn kan finde på at skjule deres savn for den forælder, de er hos, fordi de ikke vil gøre ham eller hende kede af det. 

Malene Angelo er psykolog i Børns Vilkår, og hun siger, at det på sin vis er lidt uforståeligt, at man eksempelvis har forsket så lidt i småbørns reaktioner på forældrenes skilsmisse. For de mindste børn er netop sårbare, fordi de kan have svært ved at fortolke verden. 

Man skal byde sig til 

”Børn under skolealderen er jo ekstremt følelsesmæssigt afhængige af deres forældre, og de fornemmer en masse ting, og de tænker meget. Men de forstår ikke, hvad der foregår, og de kan danne deres egne forestillinger om, hvad der foregår - som for eksempel, at det er deres skyld, at forældrene skal skilles. Det kan fx være, at de har hørt deres eget navn nævnt i forbindelse med skænderier,” siger Malene Angelo.

Hun mener derfor, at dagtilbuddet kan danne et følelsesmæssigt sikkerhedsnet under barnet, når to forældre til et vuggestue- eller børnehavebarn går fra hinanden.

”Det pædagogiske personale kan være dem, der hjælper barnet med at forstå sin verden. Men det kræver, at de tør byde sig til over for barnet og lytte til, hvad det gør sig af forestillinger og tanker,” siger Malene Angelo, der peger på, at dagtilbuddets rolle som en sikker base er helt afgørende, hvis resten af barnets verden er i opbrud. 

”Hvis far og mor flytter, og måske endda flytter sammen med nye partnere, kan der være tryghed for barnet i at dagtilbuddet er, som det plejer at være. Men vigtigere endnu er det, at der kan være tale om forældre i krise, som måske ikke har det samme overskud til barnet, som de plejer. Det kan nærværende og omsorgsfulde pædagogiske medarbejdere i en eller anden grad være med til at kompensere for.”

Vigtig dialog med forældre 

Det kræver samarbejde med forældrene, hvis man skal støtte barnet bedst muligt.

”Vi ved, at savnet og skiftene mellem de to hjem, er noget af det, der kan være sværest for de små børn. De pædagogiske medarbejdere kan hjælpe barnet ved at sætte ord på de svære følelser – som fx ved at støtte barnet i, at det er svært at sige farvel, og at det er naturligt at savne og at blive ked af det. Men dagtilbuddet kan også hjælpe barnet helt konkret ved at have styr på, hvem der henter barnet i dag, og hvornår det skal hjem til far eller mor igen. Det kan give stor tryghed, at de voksne i dagtilbuddet ved, at ”det er i morgen, at du skal hjem til far og Birgitte”, og at ”nu skal du sove to gange mere, før du skal hjem til din mor”. Det kræver bare, at man får en god dialog med forældrene om, at barnet har brug for, at dagtilbuddet bliver holdt informeret om, hvad der sker derhjemme, og hvordan ordningerne er strikket sammen,” siger Malene Angelo.

Inviter til dialog   

Forældre, der er gået fra hinanden, kan være i krise og derfor ikke have samme overskud til at samarbejde med dagtilbuddet som ellers. 

Derfor er det de pædagogiske medarbejdere, der skal invitere til dialog om, hvordan det går med barnet. Og når Børns Vilkår spørger institutionerne om, hvad der kan være svært i forbindelse med forældre-skilsmisser, er det faktisk forældresamarbejdet, der kan volde kvaler. 

”Man kan have berøringsangst, fordi man især i forhold til en konfliktfyldt skilsmisse kan føle, man vader direkte ind i et meget personligt felt. Forældrene kan være så meget i underskud, at de misforstår personalets intentioner og oplever det som kritik eller utidig indblanding,” siger Malene Angelo. 

Sig: Vi vil gerne 

Børns Vilkår har derfor fremstillet to små film, hvoraf den ene handler om forældre-reaktioner i forbindelse med skilsmisse. Den anden handler om reaktioner hos små børn. Der er også samlet en række konkrete råd til, hvordan medarbejdere i dagtilbud kan indlede den svære samtale med forældrene. 

”Vi tror, at det er nemmere at gribe den svære samtale an, hvis man har en god forståelse for, hvad der sker hos forældrene i den her situation. Og så er vores erfaring, at den måde, man starter samtalen op på, kan være helt afgørende for, om der kommer en god dialog. Hvis man indleder samtalen med ”jeg er bekymret for… ” , har man med det samme lagt ekstra byrder på den i forvejen kriseramte forælders skuldre. Hvis man i stedet siger ”Nu ved jeg, at I er flyttet fra hinanden. Det vil vi rigtig gerne snakke med jer om, så vi kan bedst muligt kan støtte jeres barn”, har man på en anden måde signalereret, at I står over for en fælles opgave, hvor I også gerne vil hjælpe,” siger Malene Angelo. 

Anerkendelse uden alliance 

Et af de største dilemmaer for professionelle omkring børn er, når forældre er så meget i konflikt, at de mere eller mindre uforvarende forsøger at inddrage det pædagogiske personale. 

”Det er en yderst svær balance, hvis den ene eller begge forældre er meget vrede på hinanden og har brug for at dele det med dagtilbuddet. Man kan ikke nødvendigvis bare lukke det ned, hvis man vil have et godt samarbejde. Det er det, der fylder for forælderen, og man vil få svært ved at trænge igennem, hvis man bare afviser emnet. Man må forsøge den kunst, det er at anerkende forælderens følelser uden at gøre sig selv til allieret, for barnet har brug for den bedst mulige relation til begge sine forældre, og det kan komme til at øge eller vedligeholde konflikten mellem forældrene, hvis man allierer sig med den ene,” siger Malene Angelo og fortsætter:

”Hvis en mor fx fortæller om nogle voldsomme oplevelser, hun har haft med barnets far, må man starte med at bekræfte hende i, at det giver god mening, at hun ud fra det, hun beskriver, føler og tænker, som hun gør. Samtidig kan det være nødvendigt at nævne, at den anden forælder formentlig har en anden oplevelse af situation, hvilket I sikkert begge er klar over. Først når forældrene føler sig hørt og forstået, bliver de parate til at interessere sig for, hvordan situationen ser ud fra barnets perspektiv. Når forældrene er tilstrækkeligt rolige kan man dreje fokus tilbage til barnets behov. ”

Del observationer, ikke meninger

 Hun advarer mod, at man eksempelvis giver ene den forælder ret i, at den ene eller anden type samværsordning er bedst for barnet.

”Vi ved i dag, at der ikke er én rigtig eller forkert model. Det, vi ved, er, at små børn har bedst af at udvikle eller bevare en tryg relation til begge sine forældre. Forskningen peger på, at det ikke er som sådan, børn tager skade af. Det skadelige er et højt konfliktniveau mellem forældrene. Så det eneste nagelfaste omkring samværsordninger er, at de skal kunne reguleres, så de passer til, hvad det enkelte barn har brug for. Som pædagog kan man dele sine observationer med forældrene, og man kan fortælle, hvordan man oplever barnets reaktioner på fx skiftene. Men det er en faldgrube, hvis man bestemmer sig for, hvad, man selv synes, er bedst for barnet. Man bør til gengæld henvise forældrene videre til egentlig rådgivning, hvis de har svært ved at blive enige, eller hvis man kan se, at deres konfliktniveau er dårligt for barnet.”

Nye skilsmissematerialer fra Børns Vilkår

Børns Vilkår sætter i 2022 særligt fokus på små børn i skilsmisse.

Man kan på bornsvilkar.dk/dagtilbud/skilsmisse/ finde en række materialer, der kan hjælpe ledere og pædagogisk personale i dagtilbud med at sætte fokus på børn og forældre der oplever skilsmisse. Børns Vilkår har bl.a. udviklet: 

• Et gratis digitalt modul, der kan bruges på stue- eller personalemødet i dagtilbuddet. Modulet består af to små film, der sætter fokus på hhv. små børn og forældres reaktioner på skilsmisse. Modulet lægger også op til fælles faglig refleksion.
• Information om små børns reaktioner og behov, når deres forældre går fra hinanden
• Inspiration til hvordan voksne i dagtilbuddet kan støtte små børn der oplever skilsmisse
• Information om forældres kriseadfærd og reaktioner i forbindelse med skilsmissen
• Inspiration til hvordan man kan skabe trygge rammer for den svære forældresamtale. 

Sådan kan man tale med børn om savn

Savn er et vilkår for de fleste skilsmissebørn. En voksen, der har god kontakt med barnet, kan være en stor støtte, når barnet savner, siger Malene Angelo, som har følgende gode råd til pædagogiske medarbejdere:

• Skab rum for samtale med barnet. Barnet kan have brug for, at den voksne, som barnet er mest knyttet til i dagtilbuddet, inviterer barnet til samtale – og bliver ved med at gøre det. Vent ikke på, at barnet selv tager initiativ, men fortæl barnet det, som du ved, barnet har fået at vide af sine forældre. Hold pauser undervejs, så du giver barnet god tid til at fortælle, hvis det har lyst. Læs gerne en børnebog om skilsmisse med barnet, eller lad barnet tegne en tegning af sin familie eller bolig, som I kan tale ud fra.
• Sæt ord på barnets følelser. Hvis barnet går for sig selv og virker trist, kan du fortælle barnet, at der er mange børn, der har prøvet at savne sine forældre og spørge, om barnet også har det sådan? Vær nysgerrig på, hvordan barnet oplever det og lad barnet rette dig, hvis du tager fejl. 
• Giv barnet plads til at dele savnet. Hvis barnet giver udtryk for, at det savner, er det vigtigt at give plads til barnets følelser. Det kan du gøre ved at sidde stille sammen med barnet og fortælle, at du godt kan forstå, at barnet savner sin forælder. Lad så vidt muligt barnet sidde på skødet og holde dig i hånden, så længe barnet ønsker det. 
• Vis interesse og spørg respektfuldt til det, barnet længes efter og holder særlig meget af at lave hjemme hos den forælder, barnet savner. Mød følelserne med forståelse og omsorg.
• Tilbyd barnet at lave noget rart sammen. Måske har barnet selv et forslag – ellers kan du foreslå noget, som barnet plejer at kunne lide.
• Orienter forældrene, hvis barnet ikke lader sig trøste eller bliver ved med at være trist i lang tid. Det kan være, at forældrene kan sørge for, at barnet kan se den anden forælder, det savner, hvis barnet har brug for det. 
• Undgå at træffe forhastede konklusioner om, at barnet har brug for en anden samværsordning, men giv jer tid til at undersøge, hvad barnets følelser og reaktioner kan handle om. Sammen med forældrene må I undersøge, hvad barnet kan have brug for. 

Henvisning til rådgivning 

Familieretshuset: Familier i skilsmisse kan inden for de første tre måneder efter bruddet få rådgivning omkring, hvordan de bedst samarbejder omkring deres børn i Familieretshuset.  Det er fortrolige samtaler, som ikke inddrages, hvis der senere opstår en egentlig sag om samvær, bopæl eller forældremyndighed. Familieretshuset tilbyder også egentlig konfliktmægling, samarbejdskurser og børnesagkyndig rådgivning. Man ansøger om samtaler, forløb mv. via www.familieretshuset.dk.

Børns Vilkår: Organisationen Børns Vilkår tilbyder gratis anonym rådgivning til både forældre, bonusforældre, bedsteforældre, naboer m.fl. via ForældreTelefonen på 3555 5557. Rådgivningens åbningstider kan ses på www.bornsvilkar.dk/det-goer-vi/foraeldretelefonen/

Mødrehjælpen: Organisationen Mødrehjælpen giver rådgivning til forældre, som er gået fra hinanden. Man kan få telefonisk rådgivning eller chatte med en rådgiver, og der kan også være mulighed for personlig rådgivning. Man kan læse mere på www.moedrehjaelpen.dk eller ringe på 3345 8600. 

Københavns Kommune: I Københavns Kommune kan forældre henvende sig til den åbne rådgivning for børn, unge og familier, som er et åbent rådgivningstilbud under Københavns Kommunes Socialforvaltning. Man kan være anonym, hvis man ønsker det, og der er mulighed for både telefonrådgivning og fysisk møde. Rådgivningen kontaktes på telefonnummer_3317 3442 eller via www.kk.dk/raad-og-vejledning-boern-unge-og-familier.

Frederiksberg Kommune: I Frederiksberg Kommune kan forældre henvende sig til Åben Anonym Rådgivning, som er et tilbud om psykologisk rådgivning til forældre med børn under 18 år og til unge mellem 15 og 25 år. Telefonen tages af en psykolog, som kan give råd og vejledning med det samme. Såfremt telefonrådgivning ikke vurderes at være tilstrækkeligt, kan der tilbydes op til fem psykologsamtaler med personligt fremmøde. Man kan sende mail til rådgivningen via www.frederiksberg.dk/aben-anonym-radgivning eller ringe tirsdag mellem 8 og 11 eller onsdag mellem 13 og 16 på telefon 3821 3838.