Legebarn, aktivist og magtfuld fagpolitisk leder
Kirsten Gunvor Løth kommer som formand for LFS til at være magtfuld. Det, synes hun, er vigtigt at stå ved. Hun vil være synlig i den offentlige debat, og så er hun ikke bleg for at trække i oppusteligt dinosaur kostume for at markere en politisk pointe. Mød LFS’ nye formand her.
Tekst og foto: Agnete Solvej Christiansen
Kirsten Gunvor Løth har engang været med til at leje to kameler og en dyrepasser.
Københavns og Frederiksberg kommune ville lave så stor en spareøvelse, at man nærmest lige så godt bare kunne opbevare børn og borgerne i bure. En pressemeddelelse om et samarbejde mellem kommunerne og ZOO lokkede medierne til Frederiksberg og Københavns Rådhus. Her var kameler og borgere i kørestole placeret i bure, imens en dyrepasser gik rundt og passede dem.
”Jeg elsker at lave sådan nogle aktioner, for det er en måde at gøre opmærksom på nogle politiske problemer, samtidig med at folk får et smil på læben,” siger hun.
Vil magten
43-årige Kirsten Gunvor Løth er valgt som ny formand for LFS. Hun har en baggrund som både pædagog og pædagogisk leder. De seneste fire år har hun været formand for almenområdet i LFS og har derfor haft sin daglige gang i LFS’ hus på Rosenvængets allé. Her kommer hun også til at få sin gang som formand.
I sin nye rolle som formand for hele LFS, kommer Kirsten Gunvor Løth til at have en helt central rolle i forhold til Københavns kommune. En rolle, hvor hun sammen med en række andre fagorganisationer kommer til at stå i spidsen for at være med til at tegne, hvordan den kommunale velfærd skal se ud.
”Det er vigtigt for mig at legalisere at bruge ordet magt og turde sige, at man er magtfuld som fagligpolitisk leder. Jeg havde ikke som områdeformand en magtfuld position. Det har jeg som formand. Jeg tager på mig, at jeg vil have magt til at gøre noget for nogle mennesker, som arbejder i fag, der er forudsætningen for, at hele det danske samfund kan fungere,” siger Kirsten Gunvor Løth.
Pædagog ad en omvej
Kirsten Gunvor Løth klinger en smule færøsk, men faktisk er hendes aner overhovedet ikke færøske. Hun behersker dog sproget flydende. Efter at hendes far og hans hustru flyttede hjem til København efter en udstationering, blev Kirsten Gunvor Løth og gjorde gymnasiet i Torshavn færdigt på egen hånd.
Det var også en appetit på sprog, der lokkede hende til at læse italiensk som 20-årig. Hun fandt dog ud af, at omtrent syv ud af ti fag på italienskstudiet ikke interesserede hende, så hun læste i to år og nåede at møde sine børns far, Jens, på studiet. Da hun droppede ud, fik hun et vikariat i en vuggestue på Frederiksberg som pædagogmedhjælper. Det var i 2001. I den tid fandt Kirsten Gunvor Løth også ud af, at hun nok skulle være pædagog.
”Jeg syntes, at det var så fedt at være i den vuggestue. Jeg kom ind på en stue på Frederiksberg, hvor der var de her mega seje pædagoger, som jeg så op til, og som introducerede mig til, hvad man siger til børn, hvad man gør med børn, og hvordan man organiserer sig. Men jeg var splittet, for den anden halvdel af mig boksede med de forestillinger, som jeg troede, at min familie havde til mig. På min mors side kommer jeg af en familie af jurister. Så jeg troede, at det blev forventet af mig, at jeg gik den akademiske vej. Jeg fandt jo så ud af, at det var nogle forestillinger om tingene, som jeg selv havde opbygget ud af det blå.”
Malmø i hjertet
I dag bor Kirsten Gunvor Løth i Malmø sammen med kæresten John Skeberg. Han er fællestillidsrepræsentant på specialområdet, og de har tilsammen fire sammenbragte børn. Deres børn har aldre, der gør, at Kirsten Gunvor Løth og hendes kæreste indenfor en overskuelig fremtid kan begynde at fundere over, hvad den rummelige lejligheds mange værelser kan omdannes til, når de ikke længere skal være børneværelser.
”Vi bor i Malmø, fordi vi gerne ville flytte sammen. John og jeg blev kærester i 2017. Vi mødte hinanden i LFS, da vi begge var til afskedsreception for en fællestillidsrepræsentant. På det tidspunkt var jeg pædagogisk leder på Nørrebro og var valgt til almenbestyrelsen, almenlederbestyrelsen og hovedbestyrelsen i LFS,” siger hun.
Kirsten Løth blev som nyuddannet valgt til tillidsrepræsentant i 2008, da hun var pædagog i børnehaven Stjerneskuddet. Her arbejdede hun, indtil hun i 2013 blev leder i nørrebroinstitutionen Hyltebro. I 2018 blev hun områdeformand for LFS.
Fagets krise
Færre unge søger ind på landets pædagoguddannelser end før, og faget står i forvejen i en rekrutteringskrise. Det er svært at skaffe kolleger til dem, som i forvejen løber stærkt. Lokalt forsøger man at finde løsninger. Klynger opkvalificerer for eksempel pædagogmedhjælperne, fordi de skal varetage opgaver, som pædagoger før varetog, men på trods af dette står en virkelighed tilbage uden nok pædagoger. Spørgsmålet er, hvad man som faglig organisation skal gøre ved det.
Kirsten Gunvor Løth har de seneste måneder arbejdet som leder af en daginstitution, og der er hun i høj grad blevet mindet om den pædagogiske virkelighed.
”Jeg har svært ved at se, hvad man som en enkelt faglig organisation skal gøre ved situationen. Hvis der er fem pædagoger, der siger op, så kan du ikke bare få fem nye pædagoger. Det betyder, at du som leder kommer til at sidde og drøfte med din TR, om du skal lave genopslag, eller om du skal ansætte nogle af de mennesker, som du tror, over tid kan komme til at lykkes med opgaven.”
Mere synlighed
Formandsposten overtager Kirsten Gunvor Løth fra Britt Petersen, som har bestredet posten i 32 år. Kirsten Gunvor Løth håber, at medlemmerne med hende kommer til at mærke en formand, der gør LFS mere synlig i den offentlige debat.
”Jeg vil gerne markere LFS mere i den offentlige debat. Men det er ikke sikkert, at medlemmerne fra dag et kommer til at mærke, at der er kommet en ny formand, for jeg er også et nyt hoved på den politiske linje, som har været ret stringent gennem de 12 år, som jeg har været aktiv i LFS,” siger hun og tilføjer:
” Der har været enormt meget respekt omkring Britt (Britt Petersen afgående formand red.), fordi hun aldrig har ladet som om, at noget var, som det ikke var. Hun glattede ikke ud eller kom med floromvundne forklaringer. I det øjeblik, at man opfører sig, som Britt har gjort, så ved ens modpart, at man er ærlig, og at man kan stole på, at man ikke dækker over noget. Sådan vil jeg også bestræbe mig på at være som formand. For det betyder også, at den dag, man kommer med et problem, som der skal løses, så er der også i høj grad politisk vilje til at lytte til de løsninger, vi bringer til bordet,” siger Kirsten Gunvor Løth.
Ingen pampere
LFS er en del af FOA, men LFS har i historisk set haft en høj grad af autonomi og har i vid udstrækning skabt sin egen organisation, som er uafhængig af FOA ved at have egen økonomi og hjemmeside. Kirsten Løth kan godt se for sig, at FOA muligvis kommer til at betragte hende som en bykonge, fordi hun har herredømmet over et selvstændigt LFS.
”Jeg synes ikke, at LFS skal være særlige, bare for at være særlige, så vi per automatik siger nej, når FOA siger noget. Men når jeg kigger ind i forbundet, så ser jeg, at man i FOA er meget længere væk fra medlemmerne, end vi er,” siger hun.
Et område, hvor LFS også adskiller sig fra FOA, er ved at insistere på, at de politisk valgte ikke ansættes på lønvilkår, der adskiller sig markant fra det pædagogiske personale. Derfor kommer hun heller ikke som formand til at tjene mere, end en pædagogisk leder gør.
”Jeg synes, at vi skal holde fast i, at vi er medlemmernes organisation. Derfor skal vi ikke lige pludselig gøre det federe for os selv at gå på arbejde herinde, end det er ude på området.”
Et dybt kendskab
LFS består af tre søjler. Det almene område, dagplejen og specialområdet. Kirsten Gunvor Løth har ikke et dybt kendskab til dagplejen og specialområdet, for hun har aldrig arbejdet der.
”Jeg kommer til at stå på tæer, for at medlemmerne ved, at jeg forstår, hvad de bokser med på det område. Men når jeg kigger ud over det pædagogiske område, så står de tre områder med mange af de samme udfordringer. Uanset om vi arbejder i dagplejen, i psykiatrien eller på en KKFO. Det er de samme rekrutteringsudfordringer, vi står med, det er de samme lønmæssige udfordringer, vi står med, og vi har alle sammen svært ved at rekruttere kvalificeret ledelse.”
Kirsten Gunvor Løth bruger udtrykket, at man skal læse landskabet i stedet for søkortet.
”Man bliver populist, hvis man siger, at vi skal have flere pædagoger. For landskabet er lige nu sådan, at vi ikke får flere pædagoger i morgen og nok heller ikke om et år. Jeg tror, at mange medlemmer bliver skuffede over, at en del af løsningen er at uddanne nogle af de pædagogmedhjælpere, som vi har. Det kan føles som et ret fladt svar.”
Men Kirsten Gunvor Løth har også et andet svar:
”Der skal skabes en fælles modstand mod den måde, vi har indrettet os på som samfund, som både handler om klima, men som også handler om, at vi underkender de kvindedominerede fag. Hvis man ikke som samfund vælger at sige, at det, vi vægter tungest, er den offentlige sektor, for det er den, der er en forudsætning for resten, så tror jeg, at det bliver svært at lykkedes med, at det er nemt som 19-årig at sige til sin lægefar og advokatmor: Jeg skal være pædagog, og så siger de: Hvor fedt!”
Lad det være sjovt
Kirsten Løth står foran overenskomstforhandlingerne 2024, hvor der er lagt op til kamp. Hun ser med håbefuldhed og alvor på den kommende kamp på vegne af kvindefaget.
”Man kan ikke komme udenom LFS. Jeg forventer komme til at sidde tæt på forhandlingsforløbet under OK24,” siger Kirsten Gunvor Løth.
Kirsten Gunvor Løth har i sit arbejde i LFS stået for en aktivistisk linje, hvor bestyrelsesarbejdet i højere grad end tidligere har kastet konkrete handlinger af sig i form af for eksempel aktioner. En linje der også har manifesteret sig i, at LFS nu ejer ti dinosaur kostumer. Og at hun altså heller ikke er bleg for at leje en kamel eller to for at markere et politisk budskab.
”At være aktivist er en måde at gøre fagpolitik sjovt. Det er en måde at lege på som voksen. Grunden til, at jeg elsker at være aktivist i LFS, er, at jeg har mulighed for at have disse lege-værksteder. Fagpolitik er virkeligheden langsommeligt og kan være kedeligt, fordi der går lang tid før, at man kan se nogle resultater. Grunden til, at jeg har kunnet blive ved siden 2008, er, at jeg i LFS har haft mulighed for også at lege og inspirere andre til at komme med,” siger Kirsten Gunvor Løth.