Portræt af en forældregeneration i højeste gear
Moderne forældre tror, at alt, hvad de gør – eller ikke gør - er afgørende for deres barns udvikling. Udviklingen af en forældregeneration i alarmberedskab har betydning for det møde, som de pædagogiske medarbejdere har med forælderen, lyder det fra sociolog Maria Ørskov Akselvoll, der forsker i det grænseløse forældreskab.
Tekst og foto: Agnete Solvej Christiansen
Når det pædagogiske personale møder forældre i dagtilbud og skole, er det i høj grad en anden type forældre end dem, som de mødte for 10, 20 og 30 år siden.
”Forældreskabet er blevet intensiveret. Der er blevet skruet op for, hvad vi forventer og kræver af den gode forælder, og udviklingen er blevet mere markant i den tid, jeg har beskæftiget mig med forældreskab. Forældrene skal løbe stærkere. Det er også derfor, der på forsiden af min nye bog er et hamsterhjul, for det stopper aldrig,” siger sociolog Maria Ørskov Akselvoll.
Det intensive forældreskab handler ikke kun om, at forældrene har flere opgaver, som de skal nå og har mere travlt. Det er også et mentalt pres, der er opstået.
”At opdrage børn i dag er blevet en videnskab. Der er et mindre psykologisk pensum, som man nærmest skal tilegne sig, når man bliver forældre. Det er med til at skabe et pres og gøre det meget intensivt. Det forventes ikke bare, at forældrene skal være en stor del af barnets liv, men det bliver også forventet at forældrene skal have et øje på hver finger i forhold til barnets udvikling.”
Det grænseløse forældreskab
Maria Ørskov Akselvoll ved en hel del om forældre. Hun har specialiseret sig inden for familiesociologi, og hun skrev Ph.d. om forældresamarbejdet i skolen. Gennem de seneste seks år har hun som konsulent og oplægsholder undervist fagprofessionelle i hele landet i at tænke forældreperspektivet mere ind i samarbejdet.
Internationalt er forældreskab et stort forskningsfelt, selv om det i dansk forskning endnu ikke fylder så meget.
”Der er mange, der kunne have gavn af at kende til den internationale forskningslitteratur om forældreskab, for den beskriver noget vigtigt for, at man kan forstå, hvad der er på spil, når man møder forældre i det daglige arbejde som fagperson,” siger Maria Ørskov Akselvoll.
Hun er nu aktuel med den forskningsbaserede bog ’Det grænseløse forældreskab’, der netop er baseret på den internationale forældreskabsforskning og samtidig har et dansk afsæt og inkluderer en helt ny undersøgelse blandt danske forældre. I bogen beskriver Maria Ørskov Akselvoll, hvordan forældre i dag er præget af et særligt forældre- og børnesyn, der speeder idealet til forældreskabet op.
”Forældre har modtaget den kulturelle besked i samfundet om, at man er en god forælder ved at være meget involveret i institutionen og i skolen,” siger Maria Ørskov Akselvoll.
Forældre bliver gjort altoverskyggende
Forældrene abonnerer på et børnesyn, hvor man i høj grad skal være anerkendende, stimulerende og endelig ikke må skælde ud, irettesætte eller råbe.
Samtidig ser samfundet på forældre som det altoverskyggende vigtige for barnets udvikling. Den kombination hedder indenfor sociologien forældre-determinisme.
”Forældredeterminisme er en kulturel idé, som har spredt sig i hele samfundet, vil jeg sige. Der er kommet en kæmpe interesse for forældreskabet, og det er der jo, fordi vi i stigende grad ser på forældrene som både problemet og løsningen. Jeg ser bare en uheldig udvikling, hvor vi lægger alt for meget over på forældrene og dermed også lægger et unødvendigt stort pres og et ansvar, som er ude af proportioner med virkeligheden,” siger sociolog Maria Ørskov Akselvoll.
Maria Ørskov Akselvoll pointerer, at det problematiske med forældre-determinisme er, at det svarer til, at man tager en kikkert og zoomer ind på forældrene som dem, der ’årsag’ til barnets udvikling og. Det medfører, at de andre faktorer, der har betydning for barnet, let ryger ud af fokus.
”Som en af de forskere, jeg er inspireret af, siger, så er forældre-determinisme meget forførende. Det virker intuitivt. Når vi oplever et problem med et barn, så er det nærliggende at sige: Det er også fordi, forældrene gør eller siger sådan og sådan,” siger Maria Ørskov Akselvoll.
Idealer spejler os
Bogen er udover et indblik i kultur, national og international forskning bygget op omkring en spørgeundersøgelse, som Maria Ørskov Akselvoll designede for at komme i dybden med forældreskabet anno 2020’erne. Spørgeundersøgelsen bestod af ti åbne spørgsmål om forældreskab og opdragelse, som røg ud på forskellige af internettets relevante platforme. Rundspørgen endte med indeholde fritekstsvar fra 258 forældre.
”Jeg kunne se det tydeligt i min undersøgelse, at forældrene havde håb om, at det, som de gjorde lige nu, imens børnene var små, ville gøre, at børnene blev nogle gode lykkelige, afbalancerede mennesker. Det er jo et kæmpe mål, og det lægger et enormt ansvar på forældrenes skuldre,” siger hun.
Maria Ørskov Akselvolls forskning beskæftiger sig med idealet. Det betyder, at hendes forskning ikke fortæller, hvordan alle er forældre i dag. Hun er optaget af, hvad idealet er i vores samfund, fordi det er det, som vi måler os i forhold til.
”Når den barre bliver hævet, så skal alle løbe stærkere, og når idealet bliver nærmest uopnåeligt, så er det svært at føle sig god nok,” siger hun.
I dybden med forældreskabet
Maria Ørskov Akselvolls undersøgelse viser, at mange forældre oplever, at det markante fokus på deres forældreskab er ødelæggende. Spørgsmålet er, hvorfor de ikke siger fra.
” Det, jeg fandt i min ph.d., var, at det er svært for os som forældre, hvis vi bliver set negativt på. Rigtig mange forældre fortalte, at de gjorde ting, som de ikke havde lyst til. Der er faktisk stadig folk, der skriver til mig, at de genkender det. I den undersøgelse, jeg lavede i forbindelse med min bog, spurgte jeg folk, hvad de gerne ville slippe for at involvere sig i, hvis de kunne. Og mange skrev forældrefester, hytteture og alt det sociale med den begrundelse, at det simpelthen blev for meget.”
Mængden af bøger, om hvordan man er forældre på den helt rette måde, er eksploderet med titler som Hjernesmarte børn, Drop opdragelsen og Tænd for Forbindelsen. Bøger som giver detaljerede opskrifter på, hvordan forældre skal relatere til og tale med deres børn. Derudover er mængden af artikler aviser, podcasts og fjernsynsudsendelser om børneopdragelse steget markant, viser Maria i sin bog om Det grænseløse forældreskab.
Ikke bevis for at det virker
Eksplosionen er sket sammen med et marked, der sælger flere og flere produkter og ydelser til forældre, og en stat der ikke er bleg for at lade forældrene vide, at de må gøre absolut alt for at sikre deres børns trivsel og læring ved blandt andet at deltage i det ene trivselsarrangement efter det andet.
”Jeg har ledt længe efter den forskning, der underbygger, at forældrefester, legegrupper og hytteture er udslagsgivende for børns trivsel. Den findes ikke,” siger Maria Ørskov Akselvoll.
Grænseoverskridende forældre
Når barren for forældreskab hæves, så har det også en betydning for de professionelle mennesker, som møder forældrene og deres børn. Maria Ørskov Akselvoll mener, at forældredeterminisme-mekanismen gør, at pædagogisk personale kan opleve, at forældre bliver grænseoverskridende.
”Forældre kan kommunikere for meget, blive for opmærksomhedssøgende eller for meget inde over alting, fordi de ønsker at være gode og kærlige forældre,” siger Maria Ørskov Akselvoll og henviser til forfatter og psykolog Rikke Yde Tordrup, der også har beskæftiget sig med markante forældre.
Unødvendige tiltag
Maria Ørskov Akselvoll kunne se i sin undersøgelse, at forældre både bliver pålagt og pålægger sig selv alverdens måder at stimulere deres børn på. Forældrene bliver for eksempel opfordret til at læse med børnene hver dag, træne børnenes finmotorik med sanselege og øve diktat under aftensmaden. Hun ønsker sig, at man både i institutionen og i skolen er opmærksomme på, at man kan være med til at gøre det sværere at være forældre. At man presser familiens tid og samvær.
”Jeg synes, at man skal betragte forældre som en ressource på linje med dyr strøm. Vi skal kun bruge dem til det, som er allervigtigst. Det, som jeg ofte hører pædagoger tale om, er det der med, at man skal have tid til den daglige dialog. Den personlige relation er jo meget vigtig i dagtilbuddet, måske endda vigtigere end den er i skolen, når barnet bliver lidt større. Det bør være det, man prioriterer i stedet for at give forældrene en masse opgaver,” siger Maria Ørskov Akselvoll og henviser til blandt andre tiltag, som det pædagogiske personale i bedste mening giver børnene med hjem for at styrke læringen.
Et middelklasse fænomen
Bogen ’Det grænseløse forældreskab’ består af forskellige analyser, der bevæger sig fra samfundsstruktur ned i individet. Bogen analyser systematisk, hvad der foregår i kulturen, og hvordan eksempelvis medierne taler om forældreskab. I bogen kan man læse om, hvad staten gerne vil have ud af forældre, og hvad markedet synes, det gode forældreskab er i form af alt det, som man kan og skal købe som varer og tjenester samt viden i form af kurser og bøger.
Kvalitative svar fra 258 forældre er indenfor sociologien et omfattende datamateriale, selvom det ikke gør Maria Ørskov Akselvolls spørgeundersøgelse repræsentativ. 90 procent af svarene i hendes undersøgelse kom nemlig fra mødre, på trods af et omfattende forsøg på at få flere fædre til at svare. Det fortæller i høj grad om, at det er kvinder, der er mest optaget af det gode forældreskab. Og så var det i høj grad veluddannede kvinder, der gav sig tid til at besvare undersøgelsens spørgsmål. Det er en skævvridning, som man også internationalt ser i den type undersøgelser. Dog er middelklassens forældreskab ofte det, som idealiseres i samfundet, og indblik heri er derfor også værdifuldt i en bredere sammenhæng.
Man er da bange
Maria Ørskov Akselvoll kan genkende fra sin egen periode som børnefamilie, at hverdagslivet med små børn er hårdt nok.
”Man er da bange for, at ens barn står udenfor. Jeg får øjnene mere og mere op for, at der er et inde og et ude i forældregruppen, og det kan være ret ubehageligt at opleve, at man ikke er inde, men at man er på kanten. Nogle gange er der en sammenhæng mellem hvilke børn, der er på kanten af fællesskabet, og hvilke forældre der er. Så nogle forældre kommer også på en umulig opgave, fordi de måske er dem, som de andre forældre ikke vil sidde ved siden af til fællesspisningen.”
Maria Ørskov Akselvoll bringer det op, fordi hun mener, det ofte er et tabu at tale om til et forældremøde, hvor alle taler om, hvor godt og hyggeligt det er, og om man ikke skal gentage det.
”Man snakker meget om, at det er så vigtigt, at vi gør det her. Jeg kan bare ikke se beviserne noget sted. Det eneste, jeg kan se, at her er en opgave, som i den grad er med til at hæve barren for, hvad det gode forældreskab er, men som også er med til at udfylde den sparsomme fritid ud, som vi ellers kan udfylde med det, som vi gerne vil lave i familien.”