Sandt eller falsk?
Får curlingbørn et svært liv?
Forkælede børn, der ikke kan finde ud af noget som helst selv, fordi deres forældre gør alt for meget for dem. Store børn, der får støvsuget deres værelser og bliver fragt rundt med forældrene som chauffør, selvom de både kan støvsuge og fragte sig selv rundt. At alt for mange børn bliver curlet har i årevis efterhånden været en fortælling, men myten om curlingbørn er falsk.
”Hjælpsomme og nærværende forældre er godt for børns og unges trivsel,” siger Karen Margrethe Dahl. Hun er chefanalytiker og har også stået bag forskning, som måler på, hvor godt børn og unge klarer sig i forhold til, hvor meget hjælp de får. Altså en undersøgelse af fænomenet curlingbørn.
Der findes ikke en præcis definition af curlingbørn. I VIVEs undersøgelse er curlingbørn kendetegnet ved et højt niveau af hjælp fra forældrene til de unge, og omvendt er der relativ lav deltagelse i husarbejde fra de unges side.
”Vi ser i vores undersøgelse ikke, at der er noget problem i at hjælpe sine børn, tvært imod ser vi, at de børn, der får meget hjælp, har mere fortrolighed med deres forældre og har eksempelvis i mindre grad prøvet at ryge hash.
I VIVEs undersøgelse kan man se, at det ikke er mange familier, der kan kalde sig curling-familier. Kun seks procent lever op til forskernes definition. Karen Margrethe Dahl understreger dog, at der selvfølgelig godt kan være tilfælde, hvor forældrene hjælper børnene så meget, at børnene bliver passiviserede.
”Men det er ikke særligt udbredt. De fleste forældre er jo også på arbejdsmarkedet, så det er begrænset, hvor servicerede børnene kan blive.”
Man kan have viden, som man troede, var helt rigtigt, men som i virkeligheden viser sig at være noget værre vrøvl. Myter udtrykker forestillinger om, hvorfor verden ser ud, som den gør, og hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Hvis du har en myte, som du vil have, at vi undersøger, så send en mail til lfs@lfsnyt.dk.