Noter nummer 10 2022
Kofoeds Skole og Kunsten
Kofoeds skole er fyldt med kunst, og da en studentermedhjælper fandt et forsvundet serigrafi af Richard Mortensen på et lokum på Kofoeds Skole, startede en omfattende registrering af kunsten, der hænger rundt omkring på det sociale tilbud i København.
Resultatet er bogen ’Kofoeds Skole og Kunsten’, som er fyldt med flotte og farverige kunstfotos af værker, som er på det 95 år gamle sociale tilbud, eller som relaterer sig til Kofoeds Skoles social – og kulturhistorie.
Det er fotografen Torben Pedersen, som har affotograferet værkerne, og billederne flettes sammen med tekst om skolens historie af Kofoeds Skoles forstander, Robert Olsen og kunsthistoriker Amanda Blomqvist. Bogen kan købes i Kofoeds Skoles socialøkonomiske butikker.
Ferieophold på husbåd
Har du overvejet at holde ferie i en husbåd? Er du medlem af LFS, og har du dine forsikringer i TJM? Så har du chancen på FOAs nye husbåd i Grenaa Marina.
På dækket kan du stå og nyde solnedgangen, og du kan vågne op til lyden af bølgeskvulp. Husbåden er
Se mere på foa.bookhus.dk
Jul på Arbejdermuseet
Du kan stadig nå at opleve den varme julestemning i arbejdernes ældste forsamlingsbygning midt i København, Arbejdermuseet i Rømersgade.
Museet byder i december blandt andet på en udstilling om jul i 1950’erne og på gratis juleomvisning. For de mindste børn er der hver dag nisseskattejagt, og i weekenden bliver der læst julehistorier på loftet.
Se program og åbningstider på www.arbejdermuseet.dk/arrangement/jul-2022/
Som medlem af LFS kan du og din ægtefælle/samlever og hjemmeboende børn komme gratis på Arbejdermuseet. Du skal blot udfylde en lille formular, som sender en adgangsbillet via sms eller e-mail. Den kan også printes. Du finder formularen her www.mitlfs.dk/10984
Mere motion på botilbud
Beboere på botilbud har generelt et dårligere helbred, er mindre fysisk aktive og motiveres på andre måder til bevægelse end resten af befolkningen. Derfor er der god grund til at tage fat på arbejdet med bevægelse i hverdagen på botilbud.
VIVE har udarbejdet et inspirationskatalog, som skal inspirere fagprofessionelle og ledere, som arbejder med mennesker på botilbud, til at sætte bevægelse og livskvalitet på dagsordenen. Kataloget formidler viden fra litteratur på området samt forslag til aktiviteter udarbejdet med afsæt i et observationsstudie gennemført på botilbuddet Marjatta. Materialet kan downloades på www.vive.dk/da/udgivelser/inspiration-til-botilbud-18484/
Teenagere skal have lov til at sove
Når teenagere fra naturens side er B-mennesker, giver det ikke mening, at dagen i de københavnske skoler begynder allerede klokken 8, mener det radikale medlem af Borgerrepræsentationen Emil Sloth Andersen.
Derfor står han sammen med SF og Venstre bag et forslag om, at Børne- og Ungdomsudvalget skal drøfte emnet ved en temahøring.
”Pointen er meget simpel: Forskningen siger helt tydeligt, at unge fra naturens side i højere grad er B-mennesker end andre aldersgrupper. Det er ikke rimeligt, at vi beder dem gå til undervisning på et tidspunkt, hvor de ikke er mentalt og fysisk parate til det,” siger Emil Sloth Andersen, som peger på, at der er rigtig mange steder, hvor man tager forskningen på området alvorligt.
”Gentofte Kommune har lige sat penge af på budgettet til senere mødetider. Silkeborg Efterskole har indført senere mødetider, og i den amerikanske stat Californien har man ligefrem vedtaget per liv, at 14-18-årige ikke må møde tidligere ind end 8.30,” siger Emil Sloth Andersen, som understreger, at initiativet begynder med en drøftelse i børne- og ungdomsudvalget.
”Vi inviterer fagaktører, forskere, børn og unge med ind i debatten. For Radikale Venstre er det afgørende, at man ikke får en dårligere skolegang, bare fordi man fra naturens side er B-menneske.”
Når skolen er svær
I podcasten ’Spørg om skolebørn’ rådgiver eksperter fra Københavns Professionshøjskole sammen med Skole og Forældres Forældrerådgivning om emner, der kan udfordre børns skolegang.
Podcasten er produceret med støtte fra Trygfonden og henvender sig til forældre, lærere, pædagoger og alle andre, der kan få glæde af at få ny viden og nye perspektiver på børns skoleliv.
Der er episoder som Uro i klassen, Skolevægring, Ordblindhed, Læsning og læselyst, Skilsmisse, Diagnose, Præstationspres, Uddannelsesvalg, Ensomhed i skolen, Den svære kommunikation, Angst og Skole-hjem-samarbejde. De 12 afsnit kan høres via Google Podcast, Spotify, ITunes og Podimo.