Jeg har fået meget forærende ved at være mand i et kvindefag
Forældrene i Carl Nielsens vuggestue på Østerbro indstillede fornylig Jens Frederik Larsen til prisen ”Bedst over 60”. Han bliver 68 år om få måneder og har været pædagog i over 40 år. Men han har ikke umiddelbart planer om at gå på pension.
Tekst og foto: Agnete Solvej Christiansen
Melodien til ”Godmorgen sol” lyder fra guitaren, som Jens Frederik Larsen har i hænderne. Det er morgen på vuggestuestuen Fløjten på Østerbro i København. Pædagog Jens Frederik Larsen og pædagogmedhjælper Freja Gjedsted tager godt imod stuens børn, som denne morgen er mødt frem til en dag i vuggestuen.
Selma på to et halvt er stuens ældste, og Alberte på cirka et år er den yngste.
”Det er en ung stue, vi har,” siger Jens Frederik Larsen, der nu har lagt guitaren fra sig og er gået i gang med at skære appelsin ud i mundrette stykker til stuens børn, som knap nok har fået tænder endnu.
Bedst over 60
Jens Frederik Larsen bliver om få måneder 68 år. Han har haft et langt arbejdsliv i daginstitutioner, og for nyligt kvitterede DJØF med at give ham ”Bedst over 60 pris”. Det var stuens forældre, som havde indstillet ham til prisen. Jens Frederik Larsen fik prisen, fordi ”han har en faglig og personlig tyngde og ro og skaber en enorm tryghed blandt børn, forældre og kollegaer. Jens er en rollemodel for, hvordan man kan blive ved med at udvikle sig gennem et arbejdsliv. Jens tager udgangspunkt i sine mange års erfaring med, hvordan man plejer at gøre, og bruger det som en kontekst for at forstå nye udviklinger i sit fag,” lød det som begrundelse for, at han fik prisen i slutningen af 2022.
”Jeg blev rigtigt glad for at få prisen, for det var jo en anerkendelse,” siger Jens Frederik Larsen.
Konflikthåndtering fylder
De børn, som Jens Frederik Larsen har ansvaret for til daglig, er så små, at de i mange tilfælde kun har en smule sprog.
”En stor del af mit arbejde består i konflikthåndtering. Vi har børn, der bider. Min erfaring er, at det hjælper at sige til børnene, hvad de godt må i stedet for, hvad de ikke må. Så i stedet for at sige til børnene, at de ikke må bide, så siger vi, at de gerne må eksempelvis give et kys. Og samtidig hjælper vi børnene med at lege helt tæt, så ingen kommer til skade,” siger Jens Frederik Larsen.
Men konflikthåndtering fylder dog ikke alt, understreger han.
”Det fylder rigtigt meget i mit arbejdsliv at have det sjovt. Jeg skal hjælpe børnene i deres motoriske, sproglige og sociale udvikling, men det skal først og fremmest være sjovt at gå i vuggestue. Jeg kilder børnene og bider dem i tæerne, når de skal sove til middag.”
Masser af erfaring
Jens Frederik Larsen har været pædagog i over 40 år, og med det kommer der en vis ro, forklarer han.
”Den store fordel er nok, at der sjældent er noget i mit arbejde, der kommer bag på mig. Jeg har et stort bagkatalog, og det meste har jeg prøvet før,” siger han.
Det er da også det helt normale barns udvikling, som er genstand for Jens Frederik Larsens store interesse.
”Jeg er rigtig optaget af, hvad barnet gør, og hvad der er min rolle i det,” siger han.
Carl Nielsens vuggestue har eksisteret siden 2002 og er opkaldt efter den danske komponist og dirigent. Derfor hedder husets stuer Celloen, Tubaen, Bassen, Violinen og altså Fløjten, hvor Jens Frederik Nielsen er pædagog sammen med Maria Søbo Rønn. De har arbejdet sammen de seneste ni år.
”Jeg kommer fra en baggrund som dagplejer, men jeg savnede faglig sparring. Det var derfor vigtigt for mig at få en pædagogisk kollega med en masse erfaring, og det må man virkelig sige, at Jens har,” siger Maria Søbo Rønn.
Projektbørn
Efter børnene har fået formiddagsmad, er der tid til lidt leg. Jens Frederik Larsen går på legepladsen med en gruppe børn. De helt små bliver indenfor. Børnene på Fløjten har navne som Alva, Elliot, Solvej og Hjalmar. Og det er da også nogle børn, som har det rigtigt godt derhjemme, forklarer Jens Frederik Larsen.
”Vi har nogle meget ressourcestærke forældre i denne institution. Vi oplever stort set ikke sociale problemer, og vi oplever forældrene som rigtig dygtige til netop at være forældre,” siger han.
Han har selv i de år, han har været pædagog, oplevet en forandring i forældrerollen.
”Jeg synes, at børnene i høj grad er projektbørn, og det er meget tydeligt, at forældrene virkeligt værner om børnene og tager opgaven meget seriøst. Før i tiden var børnene mere et slags biprodukt af, at de to mennesker havde det godt med hinanden.”
Forældre er velkomne
I dag er Herman på et år på besøg sammen med sin mor. Han har fået sin vuggestueplads, men har ikke brug for den endnu, så der god tid til at komme og prøve vuggestuens legetøj af og hilse på de andre.
”Børnene skal selvfølgelig kunne lide os, men det er i høj grad også vigtigt, at forældrene kan lide os. Jeg ser meget mit arbejde som et tillidsarbejde, og derfor gør vi meget ud af, at det ikke kun er børnene, som skal køres ind i vuggestuen, men også forældrene. Forældrene er altid velkomne. Der er heller ikke et bestemt tidspunkt, som de skal være her på om morgen. Det hele kan tilpasses deres rytme,” siger Jens Frederik Larsen.
Der bliver også tid til frokost. Ris med karrysauce.
”Børnene elsker ris, men vi voksne er nok mindre begejstrede, for det er noget, som klistrer og er svært at rydde op,” siger Jens Frederik Larsen.
Mand i et kvindefag
Efter frokosten er det tid til en lur. Børnenes træthed afgør den rækkefølge, de bliver puttet i.
"Vi har en politik om ikke at vække børn, men opfyldelsen af barnets søvnbehov sker i et samarbejde med forældrene. Søvnartiklen i LFS-nyt har sat nogle overvejelser i gang, som kan danne baggrund for en fælles drøftelse i huset.”
Den pædagogiske verden er i høj grad befolket med kvinder. Og da Jens Frederik Larsen trådte sine første skridt i faget, var dette i endnu højere grad tilfældet. Men det har ikke været negativt, fortæller han:
”Jeg har fået så meget forærende ved at være mand i et kvindefag. Det er, som om at mine kollegaer gennem tiden har været mere overbærende med mig,” siger Jens Frederik Larsen og tilføjer:
”Det virker dog også som om, at der har været nogle andre forventninger til mig i kraft af mit køn. For eksempel, at jeg var sådan en, der kunne finde ud af at ordne computere og printere, hvis de ikke længere virkede, men det er heldigvis heller ikke et problem.”
Ned i tid
Arbejdet i vuggestue byder på mange løft, og det er i det hele taget et arbejde, hvor man bruger sin fysik. Det kan jeg Jens Frederik Larsen godt mærke i sin krop efter mange år i faget.
”Jeg døjer til tider med ondt i ryggen, men jeg har nogle øvelser, som jeg laver, og så løber jeg og spiller hockey. Det, tror jeg, er med til at holde min krop i form,” siger Jens Frederik Larsen.
For omkring et år siden valgte Jens Frederik Larsen at gå ned i tid. Blandt andet for at få mere tid til sine børnebørn.
”Jeg kan faktisk ikke mærke, at jeg er gået ned i tid. Jeg synes egentlig, at jeg laver det samme. Bare på kortere tid,” siger han.
Jens Frederik Larsen synes, at tidens forældre adskiller sig fra tidligere forældre ved især at værne om deres barns autonomi.
”Det er, som om at forældrene er mere tilbageholdende med at gribe ind overfor barnet og at guide dem i løsningen af aktuelle udfordringer” siger han.
Gode kollegaer fastholder
En anden ting, som han har lagt mærke til, er, at børnene er længere tid om at lægge bleen.
”Jeg tror simpelthen, at det handler om bleernes kvalitet. Før i tiden var det mere ubehageligt for det lille barn at have en våd ble, så de var i højere grad motiveret til at smide bleen. Nu er det som om, at de knap nok bemærker det, og det, tror jeg, har en indflydelse på, hvornår de bliver renlige,” siger han.
Jens Frederik Larsen har en alder, hvor han godt kunne gå på pension, men det har han ikke umiddelbart nogle planer om.
”Selvom jeg godt kan mærke, at jeg er mere træt, så får jeg også virkeligt meget tilbage i mit arbejde med børnene. Jeg kan mærke, at jeg har en vigtig for rolle at spille i børnenes udvikling. Og så betyder det alt, at jeg har nogle rigtigt gode kollegaer. Vi kender hinanden ud og ind.”