Medlemsportræt Ane Skjødsholm
Fritidspædagogikken var som at komme hjem
Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj
”Jeg er vokset op i en helt traditionel kernefamilie i Hobro i Nordjylland. Min far var gymnasielærer, og min mor var hjemmegående og tog først en uddannelse, da min søster og jeg var blevet store. Så min personlige erfaring med daginstitutionsverden var den halvdagsbørnehave, jeg gik i nogle få timer om dagen, indtil jeg begyndte i skolen. Jeg var et ret aktivt barn, der roede, gik til rytmisk gymnastik, spillede teater og sang i kor. Mine forældre gik op i kunst og kultur, og jeg hørte min første Wagner-opera, da jeg var 12. Det var en verden, jeg havde svært ved at dele med ret mange jævnaldrende i Hobro på det tidspunkt.”
”Jeg valgte den musiksproglige linje i gymnasiet, og musikken kom til at fylde endnu mere. Da jeg blev færdig og havde været et år i London som au-pair, overvejede jeg at søge ind på konservatoriet. Så jeg flyttede til Aarhus, hvor jeg i nogle år tog sangundervisning, spillede teater og levede af at gøre rent, men var stadig uafklaret i forhold til, hvad jeg ville. Så for at komme videre tog jeg på Herning Højskole på dramalinjen i ni måneder. Det var en del af forløbet, at vi tog ud og underviste børn i drama, og vi gennemførte et teaterprojekt sammen med eleverne på en efterskole. Det var virkelig fedt at arbejde sammen med børnene. Så jeg valgte at blive lærer. Det var jo også det, jeg kendte hjemmefra – jeg nedstammer fra en slægt af lærere.”
”Jeg søgte ind på seminariet i Aarhus, men havde lavet en fejl i min ansøgning, der gjorde, at jeg ikke kom ind på nogen af mine prioriteter. Så jeg måtte ud at lede efter et seminarium, der havde tomme pladser og det blev så Tønder Seminarium. Det viste sig at være et held, for jeg havde den bedste studietid. Faktisk synes jeg, at det har været et mønster i mit liv, at alt negativt har kunnet drejes til noget positivt. Hver gang noget er gået galt, eller har været svært, har jeg fået noget god læring med mig derfra. Jeg blev færdig som lærer i 1992 og blev ansat på en friskole i en lille by i nærheden af Ringkøbing. Jeg kom med i Skjern Operaen, som var et fantastisk projekt, hvor vi arbejdede sammen med professionelle kræfter fra den Jyske Opera, og hvor jeg fik en af de bærende roller i Carmen. Det var en kæmpestor oplevelse. Men i længden trivedes jeg ikke med, at alle vidste, hvem jeg var. Jeg mødte eleverne og deres forældre oppe i brugsen efter skoletid, og det blev for tæt for mig; jeg manglede mit private rum. Så jeg søgte østpå til Odense, hvor jeg blev ansat på en skole og arbejdede i tre år. ”
”Jeg mødte min mand Robert, som jeg faktisk har været gift med i 25 år, ved en fest. Han er australier og var dengang ansat i en forskerstilling i Cambridge i England, men stillingen var tidsbegrænset, og han skulle alligevel noget andet, og han var indstillet på at blive i Europa. Vi flyttede til København, fordi det var der, han fik job, og jeg overvejede, om jeg skulle have en ny start. Jeg var egentlig glad nok for at være lærer, men det var, som om der manglede noget. Så jeg begyndte at læse litteraturhistorie på Danmarks Lærerhøjskole og tog et job som fast morgenåbner på fritidsinstitutionen Bryggergården i Valby.”
”På Bryggergården blev jeg fanget ind af fritidspædagogikken og kom til at føle mig hjemme på en helt anden måde, end jeg nogensinde havde følt mig som lærer. Som pædagog kan jeg i meget højere grad følge børnenes spor og stå til rådighed for, hvor de er lige nu og her. Som lærer var mit samvær med børnene indrammet af en række faglige krav, og det er bestemt ikke alle børn, der profiterer af de rammer, der er i skolen. Det er svært at finde plads til det barn, der først lærer at læse, når det får lov til at ligge under bordet med en rød cykellygte. Jeg fandt ud af, at jeg havde det meget bedre med den måde, jeg kunne være sammen med børnene på som fritidspædagog, og mine kompetencer kommer meget bedre i spil. Så jeg søgte en fast stilling på Bryggergården og har nu været der i 22 år. Jeg er netop flyttet til en anden matrikel, UNO, som ligger lige på anden side af gaden, men det er fortsat sammen med mennesker, som jeg kender godt og elsker at samarbejde med.”
”Jeg nåede lige at blive gravid med min søn, før jeg fyldte 40. Min mand og jeg levede i mange år et rigtigt voksenliv med lejlighed på Frederiksberg, kultur, musik og rejser. Det var faktisk en ret tilbagelænet og fed oplevelse at blive forældre så sent. Vi havde jo levet alle biografturene og restaurantmiddagene ud, så omstillingen til at være småbørnsfamilie føltes nem. Og vi er fortsat med at rejse til Australien til Roberts familie med jævne mellemrum. Thomas var med første gang, da han var otte måneder, og vi har været der mange gange siden. Det er blevet mit andet hjemland, som jeg aldrig kan få nok af.
Navn: Ane Skjødsholm
Alder: 59 år
Arbejdssted: UNO, fritidsinstitution ved Ny Vesterbro Skole
Bonusinfo: Bor i hus i Hvidovre med ægtefællen Robert og den 18-årige søn Thomas. Synger i klassisk kor på højt niveau, men har til gengæld en decideret svaghed for meget eksplicitte actionfilm – gerne med Arnold Schwarzenegger eller glubske, menneskeædende hajer. Strikker og hækler og arbejder løbende på at gøre haven så vedligeholdelsesfri som muligt, så den primært kan bruges til grillhygge med kolde øl efter australsk forbillede.