Rådighedsvagter findes ikke på almenområdet
Det er et tilbagevende problem, at pædagogisk personale i daginstitutioner bliver pålagt såkaldte rådighedsvagter. Men rådighedsvagter eksisterer ikke, for de er ikke en del af overenskomsten, forklarer faglig sekretær Bente Zingenberg.
Tekst og foto: Agnete Solvej Christiansen
Det er særligt dagene mellem jul og nytår, de tre hverdage før påske og den indeklemte fredag efter Kristi Himmelfartsdag, der giver anledning til, at den faglige afdeling i LFS får henvendelser fra medlemmer om rådighedsvagter.
Bente Zingenberg, som er faglig sekretær på almenområdet, fortæller, at faglig afdeling så sent som efter julen 2022 fik en henvendelse fra et medlem. Medlemmet ville gerne vide, om det kunne være rigtigt, at hun skulle stå til rådighed mellem jul og nytår. Og om det kunne være rigtigt, at hun blev trukket i ferie, når hun så ikke blev brugt.
”Og til det kan vi bare sige, at nej, det kan ikke være rigtigt, for på almenområdet har vi ikke noget i vores overenskomst eller arbejdstidsaftaler, som omhandler rådighedsvagter,” siger Bente Zingenberg. almenområdet.
Løn for arbejde
Under coronaepidemien blev der sendt mails ud fra Børne – og Ungdomsforvaltningen til alle ledere om, at rådighedsvagter ikke eksister.
”Står personale til rådighed, så skal de have løn for hele vagten. Uanset om de bliver brugt eller ej. Det er op til den enkelte leder, om de vil benytte sig af arbejdskraften, men når du står til rådighed, er du på arbejde.”
For et par år siden havde LFS en sag, hvor en medarbejder stod til rådighed hver morgen mellem syv og otte for at tage telefonen, når nogen meldte sig syge. Det fik han én ekstra time for om ugen, selv om han stod til rådighed fem timer om ugen.
”Det kan man ikke, så det kostede dem 80.000 kroner. Deres argument var, at det ikke var sikkert, at der var nogen, som ringede. Men det er underordnet. Han var på arbejde, og når man er på arbejde, så skal man have løn,” siger Bente Zingenberg.
Sidste øjebliksløsning
Det er især de dage, hvor institutionen er lukket, men forpligtet til at stille med et pasningstilbud, der kan skabe udfordringen. Her begynder nogle ledere at tale om rådighedsvagter, fordi der i sidste øjeblik kan være en forælder, der har brug for pasning til deres barn.
”Lederen tror, at det er en billigere måde at organisere arbejdet på ved at lave såkaldte rådighedsvagter, hvor folk kan vente hjemme og så blive pålagt ferie, hvis de alligevel ikke bliver kaldt ind. Men sådan er reglerne ikke. Man skal altid have løn, når man er på arbejde - også når man står til rådighed. Hvis der ikke er nogen børn, så må den, der er på arbejde, vaske legetøj, skrive handleplaner eller på anden måde sørge for at få noget for hånden,” siger Bente Zingenberg.
Rådighedsvagter er et skråplan
Bente Zingenberg oplever, at rådighedsvagter er noget, der bliver opfundet for at skabe større fleksibilitet og spare penge.
”Rådighedsvagter er et skråplan, fordi det er daglejervilkår. Man skal ikke sidde derhjemme og vente på, om man skal på arbejde uden at få løn for det,” siger Bente Zingenberg og tilføjer:
Hvis man bliver bedt om at stå til rådighed af sin leder, så opfordrer Bente Zingenberg til, at man siger til sin leder, at der ikke findes rådighedsvagter, så hvis man skal arbejde, møder man ind.
”Så kan man jo spørge, om der er noget, lederen tænker, man skal lave, hvis der ikke kommer børn. Og så står det jo den enkelte frit for at afspadsere. Men det skal være på medarbejderens præmisser.”
Andre regler på specialområdet
Arbejder du på en institution, der hører til Socialforvaltningen eller Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, kan der gælde andre regler. Henvend dig til din tillidsrepræsentant, fællestillidsrepræsentant eller LFS faglige afdeling, hvis du er i tvivl.