Fritidshjemspædagogik under pres
Ny forskning viser, at fritidshjemspædagogik kan øge børns trivsel og være et af redskaberne mod mistrivsels-krisen. Men på fritidshjemmet Græshoppen oplever medarbejderne, at fritidshjemspædagogikken er under pres. Børnene er i høj grad brugt op efter en lang skoledag, der bliver skåret i de ansattes timer, og der stilles krav til fritidshjemspersonalet om øget tilstedeværelse i skolen.
Tekst og foto: Agnete Solvej Christiansen
Fritidshjemstiden er den eneste periode i et barns liv, hvor barnet bliver fulgt gennem fire år. De voksne får et dybt kendskab til barnet.
”Det er det specielle ved fritidsinstitutionerne,” siger Kasper Løvenskjold. Han har i over tyve år arbejdet med fritidspædagogik som pædagog på fritidshjemmet Græshoppen, som er placeret på ydre Østerbro/Bispebjerg.
Kasper Løvenskjold beskriver fritidshjemmet som et frirum, hvor trivslen bliver understøttet ved, at børnene ikke skal nå noget eller stræbe efter noget.
”Her kan børn være børn. De skal ikke nå noget eller blive hurtigt voksne. Det skal være et sted, hvor de kan udvikle sig i deres eget tempo.”
Fritidshjemspædagogik gør en forskel
I Danmark går langt de fleste mindre børn på fritidshjem eller SFO. Antallet af børn, der går i fritidspædagogiske tilbud daler med alderen, men omkring en tredjedel af de unge er i klubtilbud efter 5. klasse. Samtidig står vi som samfund med et voksende problem med mistrivsel blandt børn og unge.
Et nyt forskningsprojekt fra DPU, Aarhus Universitet har undersøgt pædagogers arbejde med børn og unge i fritidspædagogikken, og hvilken betydning den har for børn og unges trivsel og udvikling. Den overordnede konklusion er klar, fortæller Kirsten Elisa Petersen, der er lektor ved DPU og leder af undersøgelsen.
”På tværs af aldersgrupper peger børnene og de unge selv på, at mistrivsel især finder sted i skolen og i familien, men ikke i fritidshjemmet eller på klubben. Det er tværtimod her, de kan finde et frirum fra mistrivsel, fortæller de,” siger Kirsten Elisa Petersen.
Ingen fuldtidsansatte på fritidshjemmet
Da Kasper Løvenskjold begyndte at arbejde som pædagog i Græshoppen, var han ansat 37 timer, men han er blevet pålagt at gå ned på 35 timer. En kollega er på ansat 37 timer samlet, hvor de 18 timer er i skolen.
”Vores pædagogmedhjælper er ansat på 25 timer. Og vores kollega, der har PAU baggrund er ansat på 30 timer. Det er svært som et ungt menneske at skulle ud og realisere sig selv på den løn, som følger med det timetal. Der var engang, hvor vi var syv ansatte, og hvor vi alle arbejdede 37 timer.”
Det er velundersøgt, at der er for få pædagoger per barn i børnehaver og vuggestuer, men indtil 2022 har ingen faktisk vidst, hvordan normeringerne ser ud for de lidt større børn i SFO, fritidshjem og klubber.
En ny landsdækkende undersøgelse fra det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfærd, Vive, ændrede dette i 2022. Undersøgelsen, der er lavet for Børne- og Undervisningsministeriet, giver et øjebliksbillede af normeringen på tværs af førskoletilbud, SFO, fritidshjem og klubber. Undersøgelsen viser, at der i gennemsnit er 18,1 barn pr. voksen på tværs af de forskellige fritidstilbud.
Nedskæringen efter folkeskolereformen
Skolereformens længere skoledage betød, at der fra 2014 blev skåret kraftigt ned på antallet af timer, som eleverne tilbringer i fritidstilbud. De godt 1,2 milliarder kroner, som man sparede på fritidstilbud, skulle i stedet gå til skolens undervisning, men tal fra Danmarks Statistik viser ifølge BUPLs opgørelse, at der blev sparet yderligere en milliard kroner på fritidsområdet.
Da der ikke tidligere er lavet opgørelser af normeringen i fritidstilbud, er det svært at sammenligne, hvordan personaledækningen har set ud før, men forskning viser, at pædagogerne er mere pressede end før, og det oplever Kasper Løvenskjold også, at det er på fritidshjemmet Græshoppen.
”Vi har mindre tid sammen med børnene på grund af de lange skoledage, og vi er frustrerede over, at tiden er for knap til at arbejde med børnenes relationer og trivsel. Samtidig gør nedskæringerne på pædagogisk personale, at vi har mindre tid til det enkelte barn,” siger han.
Drænede børn
På Græshoppen har de også i tiden efter folkeskolereformen oplevet en ændring i, hvordan eleverne har det.
Kasper Løvenskjold har lagt mærke til en udvikling, hvor de har flere børn, der er er introverte, børn som bliver hurtigt overvældede. Det kan være af støj, eller af hvordan der bliver talt. Og børn der er blevet mere udadreagerende.
”Jeg tror, at det hænger sammen med, at børnene i langt højere grad er brugt op i skoleregi,” siger han og uddyber:
”De har nogle lange dage.”
Kasper Løvenskjold og det øvrige pædagogiske personale på Græshoppen imødekommer børnenes behov for ro ved at sørge for, at der er mange rum åbne.
”Børnene skal have mulighed for at trække sig ind rum, hvor der ikke er så meget knald på. Det kan sagtens være, at det ser lidt underligt ud, at der sidder to børn alene i et rum og leger med legoklodser, men det kan give enormt god mening for børnene, og vi kan se, at de langsom begynder at udforske institutionen mere og mere.”
Færre ressourcer
Græshoppen er gået fra at være et selvstændigt fritidshjem til at være en KKFO. At Græshoppen er blevet til en KKFO betyder blandt andet, at institutionen hører under skolens ledelse og ikke har en pædagogisk klyngeleder.
”Jeg kan godt mærke, at vi er underlagt en ledelse, som ikke på samme måde som os ser vigtigheden af fritidshjemspædagogikken. Jeg har en oplevelse af, at vi i langt højere grad skal forsvare fritidshjemspædagogikken. Der er et ønske om, at vi skal deltage i flere ting i skolen, og dermed bliver vores ressourcer drænet,” siger Kasper Løvenskjold.
Da fritidshjemmene blev lavet om til KKFOer, var det en politisk prioritet, at man ikke måtte røre ved timerne i fritidshjemmene, men virkeligheden er en anden, oplever Kasper Løvenskjold.
”Vi er i langt højere grad i skolen, end vi var førhen, og der er blevet taget flere og flere timer fra os. Vi er alle blevet sat ned i tid.”
Så ansæt en tryllekunstner
At der er færre ressourcer, betyder også, at Græshoppe-teamet i høj grad kan mærke, når der er sygefravær.
”Vi kan mærke, at vi har færre ressourcer, og når vi påtaler det, får vi at vide, at vi skal trylle. Men hvis de vil have tryllerier, så må de ansætte en tryllekunstner,” siger Kasper Løvenskjold.
Der har været mange forandringer på fritidshjemsområdet. For at undgå kaos arbejder Kasper Løvenskjold og hans kolleger med en tydelig grundstruktur.
”De mange forandringer gjorde det følelsesmæssigt krævende at gå på arbejde, og vi følte, at vi brugte en for stor del af vores arbejdstid på brandslukning. Det gjorde os forpustede og skabte et dårligt arbejdsmiljø. Vores løsning blev at lave en så tydelig struktur som muligt, så alle børn ved, hvad der skal ske. Samtidig er vi klare i vores kommunikation, så børnene ikke skal gætte sig frem, men ved, hvad vi føler og ønsker.”
Selvbestemmelse giver trivsel
Aktiviteter er en stor del af hverdagen i Græshoppen. Her er mantraet, at jo flere aktiviteter et barn eller en børnegruppe kan gå til desto bedre.
”Det betyder, at der er færre ildebrande, vi skal slukke, for så er børnene i gang. På et tidspunkt var det sådan, at vi lukkede aktiviteter ned, når vi ikke var særligt mange på arbejde. Vi gør det stik modsatte i dag. Jo flere rum, der er tilgængelige for at være sammen, jo bedre er det for børn og voksne.”
Aktiviteterne hos Græshoppen tæller blandt andet træværksted, krearum, musikrum med instrumenter, poolbord placeret i et rum med en masse brætspil og teaterrum, legeplads og boldbane. Men børnene må også gerne være på kontoret, og så er der stuen, hvor der er legekøkken, perleafdeling og legeafdeling.
Aktiviteter afgørende for trivsel
Og netop mange aktiviteter lægger undersøgelsen ”Pædagogers arbejde med børn og unge i fritidspædagogikken” vægt på som afgørende for at sikre fritidshjemsbørnenes trivsel. Børnene bestemmer selv, hvad de deltager i, og er selv med til at forme aktiviteterne.
”Aktiviteterne er selvvalgte, og de er båret af børnene og de unges egne interesser. Det frivillige element er helt centralt for god fritidshjemspædagogik. Børnene og de unge fremhæver, at de selv kan vælge, og at de kan lave noget, som de selv finder på. Men så ligger hele den pædagogiske ide jo samtidig i, at det ikke bare er aktiviteter for aktiviteternes skyld, men at aktiviteterne hele tiden er rammet ind i det fagpædagogiske rum,” siger Kirsten Elisa Petersen.
På Græshoppen gøder de også jorden for, at børnene skal synes, at aktiviteterne er spændende, men selvbestemmelse er vigtig, fortæller Kasper Løvenskjold.
”Det er jo børnenes fritid. De skal selvfølgelig lave noget, som, de synes, er fedt, og have indflydelse på, hvad det er.”