Gør måltidet hyggeligt for store og små

Tekst Signe Rosa Skelbæk

Både forældre og pædagogisk personale kan genkende, at måltider med små børn om bordet ikke altid er rolige eller hyggelige oplevelser. Mad på gulvet, børn der ikke vil spise, eller urolige børn er bare nogle af de udfordringer, man kan stå over for. Og det er ikke altid let at vurdere, hvordan man får genstartet og skabt ro og tryghed. 

Anne Elsøe kommer her med sine bud på, hvordan I kan justere på jeres tilgange.

• Børnene smider mad på gulvet, leger med det, maser det mellem fingrene og spiser ikke rigtig – hvad gør jeg?”

Barnets alder er med til at definere, hvordan man griber det an. Forsøg med små overskuelige portioner, og hvis der er brug for det, kan du hjælpe med at preloade, altså sætte maden på gaflen eller tage det op med skeen, og selv lade barnet føre det til munden. 
Hvis problemet er, at børnene smider maden på gulvet, kan man forsøge at introducere en ”nej tak”-tallerken, som er der, børnene kan lægge mad hen, som de ikke har lyst til. Så har barnet et sted at lægge maden frem for at smide det på gulvet, og man må gerne tage maden tilbage, hvis man alligevel får lyst til den.
Det er også vigtigt at afveje sine egne forventninger. Det er helt naturligt, at små børn sanser maden ved fx at smuldre det mellem fingrene eller ved at lege med det. Det er med til at skabe tryghed, at barnet ved, hvordan forskellig mad føles. Det er vigtigt, at korrektioner af børnene ikke fylder så meget, at det tilsidesætter deres nysgerrighed. Prøv i stedet selv at være rollemodel. Hvis børnene er så små, at de ikke spiser med bestik, så kan du vise dem med dine hænder, hvordan man fx kan tage små portioner op med fingrene.”

• Børnene vil kun spise pålægget og ikke rugbrødet. Må jeg sige til dem, at de skal spise op, før de får mere?

”Der er stor forskel på, hvor meget mad vuggestuebørn har brug for. Nogle børn har været meget tidligt oppe og har måske spist meget morgenmad, andre bliver stadig ammet og er ikke så sultne til frokost. Pålæg er dyrt, og det er derfor heller ikke hensigtsmæssigt, at det er det eneste, der bliver spist. Prøv at skære maden ud i små, mundrette bider og vær tydelig omkring, at der kun er en vis mængde pålæg til hver. Det er helt ok, hvis et barn spiser alt pålægget først, men sig, at når man har spist sin portion, er der kun rugbrød tilbage. Der vil helt sikkert være nogle børn, der til at starte med bare spiser pålægget, og så ikke vil spise noget rugbrød. Men de lærer lige så stille, at man faktisk ikke får mere pålæg.”

• Nogle børn siger ”ad” til maden, og det smitter af på de andres lyst til at spise eller prøve nyt. Skal jeg sige, at man ikke må tale dårligt om maden?

”I ved helt sikkert hvilke børn, der typisk siger ad til maden, og hvilke der gerne vil smage. Forsøg at servere først til de børn, der gerne vil smage på tingene, for det smitter af på gruppen. Hvis alle har fået serveret, og der så er et barn, der siger, at det ikke kan lide maden, eller at det ser ulækkert ud, så prøv i stedet at guide med nogle andre sætninger, såsom: ”Det er helt okay, at du ikke har lyst til det lige nu” eller tal i stedet om, at der kan være mad, man ikke har lært at spise endnu. På den måde fortæller man de lidt større børn, at man godt senere kan lære at kunne lide ting, man i dag ikke har lyst til.
Det er vigtigt at huske, at når børn siger, at de ikke kan lide maden, så kan det være et udtryk for mange andre ting. Det kan handle om, at de er utrygge ved maden, ikke er sultne, at maden ser underlig eller ny ud for dem, at de ikke ved, hvad det er, de spiser, at de har ondt i maven eller er ved at få en ny tand. Det er sjældent et udtryk for, at de ikke kan lide maden, men et klart signal om, at de ikke har lyst til den, og det skal man respektere.”

Forfatteren
Anne Elsøe er leder på ”MadroInstituttet”, vanecoach og nu forfatter til bogen ”Madro for de mindste”.

Bogen er efterfølgeren til ”Madro”, som er målrettet børn i alderen 3-10 år, og som er skrevet af Morten Elsøe og Anne Gaardmand.

 ”Madro for de mindste” retter sig mod sig mod de 0-3 årige og giver helt konkrete råd til at skabe trygge madsituationer, der giver den bedste grobund for at gøre børn ”madmodige” og have lyst til at smage og udforske maden, der serveres. Bogen omhandler også kvælningsrisiko, mundmotorik, overgangskost, amning eller flaskens rolle og introduktion af bestik og kop. Som noget nyt indeholder bogen også et kapitel om, hvordan man kan tale med andre om, hvilken tilgang og hvilke metoder man bruger for at skabe et trygt spisemiljø. Kapitlet kan fint bruges af pædagogisk personale til at diskutere, hvordan I taler om fx børns vægt eller sundt og usundt, der alt sammen kan have indflydelse på, hvordan børns forhold til mad og deres krop bliver.