Næsten hvert femte barn har svært ved at smide bleen
De fleste børn smider bleen senest i børnehavetiden. Men 15 til 20 procent af alle danske femårige mangler fortsat kontrol over tis og afføring. Det kan handle om fysisk umodenhed. Men det kan også handle om, at barnet har haft en dårlig oplevelse med forstoppelse og er kommet ind i et usundt mønster, siger Søren Rittig, som er professor med speciale i børns urinveje.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Danske forældre tager det roligt med at få børnene til at smide bleen, og danske børn er langt senere ble-frie end eksempelvis børn i Sydøstasien, fortæller professor Søren Rittig, som kender til kulturer, hvor børnene er renlige i ottemåneders alderen.
”Der er tale om kulturer, hvor moren bærer barnet på kroppen, og hvor hun derfor kan mærke og registrere, hvornår barnet skal tisse eller af med afføring, hvorefter hun holder barnet ud fra sig og hen over en potte eller et toilet. Meget tyder på, at man på den måde kan opøve reflekserne meget tidligt hos børn, så de selv siger til, før de har et egentligt sprog,” siger Søren Rittig.
Beskeder til hjernen
Når barnet efterhånden får kontrol over tis og afføring, handler det nemlig om et kompliceret samspil mellem blære og tarm og hjerne.
Hos det spæde barn er mekanismerne ret enkle. Når blæren eller tarmen er fuld, tømmer de sig automatisk. Men i løbet af den tidlige barndom modnes samspillet, så hjernen efterhånden får styr på tømningsreflekserne, så barnet kan mærke, at blære eller tarm er fuld og selv kan bestemme, hvornår det vil give slip.
Søren Rittig fortæller, at denne proces foregår helt af sig selv hos de fleste børn, og at hovedparten af alle børn smider bleen et sted mellem to- og fireårsalderen.
”Men når vi rammer femårsalderen, er der fortsat 15 til 20 procent, der ikke har kontrol. Det er også her, at en del forældre begynder at bekymre sig, fordi skolestarten nærmer sig,” siger Søren Rittig.
Lægen kan hjælpe
Der kan være flere årsager til, at børn på fem eller mere stadig tisser i bukserne eller i sengen eller laver i bukserne.
”Der er variation inden for normalområdet, og børn modner ikke ens. Men vi ved, at der især er to årsager til, at børn bliver ved med at tisse i sengen. Den ene er en umoden blære, som endnu ikke har lært at regulere signalerne til hjernen om, at den er fuld. Den sender så mange signaler, at hjernen holder op med at reagere på dem – og så reagerer barnet ikke på tissetrangen. Den anden årsag er, at barnet ikke er begyndt at producere nok af det hormon, der reducerer urinproduktionen om natten. Man kan gøre noget ved begge dele, og derfor er det en god idé at få en snak med lægen,” siger Søren Rittig, som siger, at der er en tendens til, at danskere går for lidt og for sent til lægen med børn, som tisser eller laver afføring i bukserne efter femårsalderen.
Bange for toilettet
”Når børn bruger ble i dagtimerne efter femårsalderen, eller hvis de bliver ved med at lave afføring i bukserne, kan det handle om, at de har opbygget et usundt afføringsmønster. De har måske prøvet at have forstoppelse og har oplevet smerter ved toiletbesøg, der betyder, at de er blevet bange for at gå på toilettet. Nogle børn opbygger nærmest en fobi mod toiletter eller mod at have afføring og går og holder sig. Resultatet er en blanding af forstoppelse og tynd mave, der er meget ubehageligt, og som forstærker problemet,” siger Søren Rittig, som har forståelse for, at man vælger at se tiden an.
”Men der er faktisk ofte hjælp at få hos lægen, og det kan være synd for børnene, hvis de fortsat har problemet ved skolestart, hvor de selv bliver bevidste om, at det er socialt stigmatiserende at bruge ble eller at have uheld.”
Mere pottetræning?
Der findes ikke videnskabelig dokumentation for, hvordan det er bedst at hjælpe småbørn af med bleen. Men der er international opmærksomhed på emnet, fordi globalt set er en stor gruppe børn, der efter femårsalderen ikke har kontrol over blære og tarm, og hvor både de selv og familien lider under det.
”De 15 til 20 procent i femårsalderen falder til ca. 10 procent i syvårsalderen, og så flader antallet en smule ud for hvert år. Men en nylig undersøgelse fra Hong Kong viste, at der blandt de 16 til 19årige fortsat var et par procent med problemet. Man er i Sverige i gang med et forskningsprojekt, hvor man undersøger, om det gør en forskel, at man ”pottetræner” lidt mere bevidst og lidt tidligere, end vi traditionelt har gjort i de skandinaviske lande. Men vi kender endnu ikke resultatet,” siger Søren Rittig.
Tilbyd en potte
Spørger man professoren, hvad han selv råder til, er svaret, at han tror på noget midt imellem den meget tidlige sydøstasiatiske tilgang og den meget afslappede danske:
”Jeg tror personligt og helt uvidenskabeligt, at det er en god idé at tilbyde en potte fra halvandet til toårsalderen. Man kan opmuntre barnet uden at gøre et stort nummer_ud af det, og man skal ikke gøre et til en kamp. Men jeg tror ikke, det er en god idé at vente, til barnet selv får ideen. Det er OK at understøtte udviklingen, og det er godt at få startet processen, før barnet bliver så gammelt og bevidst, at det risikerer at udvikle sig til en magtkamp.”
Skal bleen af
Der er også i fagkredse delte meninger om, hvorvidt man skal tage bleen fra det lidt større barn, som bliver ved med at tisse i bukserne eller i sengen.
”Nogle mener, at man ”babygør” børn ved at lade dem beholde bleen på, og at de derfor ikke bliver motiverede til at tisse på toilettet. Andre mener, at moderne bleer er så behagelige, at det ikke generer barnet tilstrækkeligt at have en våd ble. Jeg tror ikke på nogen af delene. Jeg tror, det er uden for viljens kontrol,” siger Søren Rittig, der selv har gennemført et studie, hvor man undersøgte, om det fik flere børn, der tissede i sengen, til at holde op, hvis man tog bleen fra dem, så de vågnede i en våd seng.
”Det hjælper hos en meget lille gruppe, og det var tydeligt, at hvis der var en effekt, så var det inden for de første par uger. Men det, der også kendetegnede studiet var, at rigtigt mange trak sig, fordi det var så ubehageligt for både børn og forældre,” siger Søren Rittig.
Gode råd: Børn der laver i bukserne
Vil det lidt større barn ikke lave afføring på toilettet, eller har det uheld i bukserne, er det en god idé at indføre faste toilettider, siger Søren Rittig.
”De naturlige reflekser gør, at det ofte er nemmest for børn at komme af med afføringen efter et måltid. Det er derfor en god idé at indføre fast toilettid efter et hovedmåltid. Det skal være på et tidspunkt, hvor familien har god tid, og hvor der ikke er brug for at skynde på barnet. Toiletbesøget skal gerne gøres til en fast hyggestund, som ikke er til diskussion, og hvor barnet fx har bøger eller Anders And blade med, så det giver sig god tid,” siger Søren Rittig.