Vores faglighed er steget, men agtelsen af faget er dalet
Tekst og foto: Agnete Solvej Christiansen
”Jeg er 48 år og har arbejdet i Københavns Kommune i over halvdelen af mit liv. Jeg har arbejdet som alt fra støttepædagog og madmor til souschef, leder og udviklingskonsulent. Nu er jeg pædagogisk konsulent. Kerneopgaven for mig som pædagogisk konsulent er den samme, som da jeg arbejdede som pædagog: Nemlig at sikre børns udvikling og trivsel. Det er også en del af mit arbejde at holde mig opdateret på den seneste nye forskning og vide, hvilke ressourcer der er at trække på. Jeg skal ikke nødvendigvis vide alt, men jeg skal vide, hvor jeg kan spørge.”
”Det bedste ved mit arbejde er, at jeg får lov til at møde børnene. Jeg har været vant til at være en leder, der var tæt på børnegruppen, så jeg værdsætter, at jeg fortsat har meget kontakt med børn. Da jeg var leder og sad og rev mig i håret over at taste løn, gik jeg ud for at lege med børnene og blive mindet om, hvad det hele drejer sig om, nemlig at børnene har de bedste betingelser. Min grundfaglighed er, at børnenes perspektiv er mega vigtigt, og at al praktikken omkring pædagogikken ikke må komme til at fylde mere end det, der er bedst for det enkelte barn og børnegruppen. Det giver mig ekstra energi at komme ud i dagtilbuddene og høre, hvad de siger, og se nogle børn, som er i trygge, udviklende rammer. I går var jeg på et fritidshjem, og det er længe siden, at jeg har grinet så meget. Jeg har ellers haft en lang periode, hvor jeg har siddet meget på kontoret, så det var skønt at komme ud igen.”
”I rollen som pædagogisk konsulent er jeg en myndighedsperson. Det kræver, at man har erfaring og en høj grad af selvstændighed. Vi har jo skærpet indberetningspligt, og man skal have modet til at håndtere det, hvis man ser noget, som slet ikke er okay. I mit arbejde som pædagogisk konsulent møder jeg tit virkelig god pædagogik. Jeg laver også tilsyn på fritidshjemsområdet, og jeg er faktisk blevet overrasket over, hvad fritidshjemmene kan pædagogisk. Der foregår rigtigt mange gode ting. Jeg har været pædagogisk konsulent i knap et år, jeg er virkelig glad for at være her og er ikke på vej væk, men det kunne godt være, at jeg en dag skulle prøve at arbejde på fritidshjem.”
”Jeg er vokset op i et bofællesskab tæt på naturen og også lidt i pagt med den. Vi børn kunne rende frit, og så blev der ringet med en klokke, når der var aftensmad. Jeg kan godt lide at betragte naturen fra mit stuevindue, og så har jeg fået en stor interesse for Grønland, hvor jeg flere gange har været til festivalen Arctic Sounds. Jeg kan godt lide at rejse, men jeg er ikke til badeferie. Jeg synes, at noget af det fedeste ved Grønland er, at der er ikke er varmt. Jeg sætter meget pris på naturen, men jeg er super allergisk overfor hassel og elm, og det gør også Grønland skønt for mig, for der er pollen ikke et problem. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg enormt kulturel, når jeg har fri, men sandheden er, at jeg sætter virkelig meget pris på at kunne flade helt ud. Jeg bruger mange timer på mit arbejde, og når jeg kommer hjem, kan jeg godt lide at tage nogle grimme bukser på og krølle mig sammen på sofaen med en god serie.”
”Jeg har været pædagog i snart 25 år. I den tid synes jeg, at vores faglighed er steget, men jeg synes samtidig, at agtelsen af faget er faldet. Når jeg er på tilsyn, oplever jeg ofte nogle super dygtige pædagoger og steder, der bare spiller. Jeg er især meget modstander af udtrykket ”at passe børn”. Nej, vi passer ikke børn. Vi er sammen med børnene, vi skaber øjeblikke og giver læringsmuligheder. Det er vigtigt, at vi taler vores fag op.”
Navn: Sisse Trolle Laiq
Arbejdssted: Pædagogisk konsulent område Indre By og Østerbro
Bonusinfo: Bor i Hvidovre sammen med sin mand. Under coronaepidemien fandt hun ud af, at hun egentlig nyder det stille liv, hvor der er god plads til at slappe af med en podcast i ørene, når hun har fri. Brætspil og puslespil bliver tiden også i høj grad brugt på. Sisse Laiq Trolle har en brætspilsklub, hvor der især bliver spillet mange samarbejdsspil.