Sang og musik fortrænges fra pædagogikken – og det er en skam
Historisk set har sang fyldt meget i dagtilbuddene, men den rolle er blevet reduceret. Det er en skam, lyder det fra forskere. I klynge A har de ansat en musikpædagog, der hjælper med at skabe en musikkultur i dagtilbuddene til glæde for alle børn.
Tekst og foto: Agnete Solvej Christiansen
Emil Poulsen har i al den tid, han har arbejdet med børn, brugt sang og musik i sit arbejde. Han har gode erfaringer med at bruge sang i løbet af dagen til for eksempel at markere forskellige overgange og rutiner.
”Når børn lærer at forbinde en sang med noget bestemt, går det lettere. Det er en legende måde at gøre tingene på, og for børn, som måske er tosprogede og ikke forstår så lange sætninger på dansk endnu, kan det være en måde at gøre det lettere forstå, hvad der skal ske.”
Emil Poulsen er pædagog og arbejder med musikpædagogik. Han er i dag ansat i VVK klynge A, hvor klyngens institutioner i Valbyområdet skiftes til at have ham til at stå for aktiviteter med musik og sang gennem ugen. Denne dag er han i Isbjørnen, hvor han står for morgenens samling for institutionens vuggestuebørn. Klyngen har taget en aktiv beslutning om at styrke musikkulturen i deres dagtilbud.
Sang styrker fællesskab
Det giver rigtig god mening at styrke sangen i dagtilbuddene, lyder det fra Lea Borčak. Hun er seniorforsker ved Videnscenter for sang og seniorforsker hos Enhed for Sangforskning ved Aarhus Universitet.
”Udover at sang har en værdi i sig selv, så har sangen en række afledte effekter,” siger hun og tilføjer:
”Sangen styrker sprogtilegnelsen, den styrker motorikken, hvis man sætter bevægelse på, og så ved vi, at sang, musik og sangaktiviteter er helt eminente til at styrke fællesskab og tilhørsforhold for eksempel til det dagtilbud, hvor der synges.”
Sang bruges i alle kulturer
Forskningen viser også, at sang er godt for børns emotionelle udvikling.
Thomas Gitz er lektor ved Roskilde Universitet, og han har i de seneste tre år forsket i, hvad kunst og kultur betyder for børns emotionelle udvikling.
”Forskningen viser ret entydigt, at det er godt at synge med børn, fordi det skaber tilknytning, og det skaber affektregulering,” siger Thomas Gitz-Johansen.
Han påpeger, at vi over hele verden kan se, hvordan forældre bruger sang som en måde at være sammen med deres børn på.
Sangens skaber et rum
”Sang bliver brugt som en måde at berolige børn på for eksempel ved vuggeviser. Vuggeviser bliver brugt i alle kendte kulturer, hvor man synger for børn, når de skal sove, fordi der er en emotionel kontakt gennem sangen. Og det er den emotionelle kontakt, der er med til at regulere barnets følelsesmæssige tilstand, som gør, at det har nemmere ved at sove,” siger Thomas Gitz-Johansen.
I dagtilbud skal det pædagogiske personale ikke nødvendigvis have børnene til at sove, men sangen kan bruges til at skabe nærvær med en gruppe af børn.
”Når det pædagogiske personale sætter sig ned og synger, så skaber de et rum, som børnene kan være i,” siger Thomas Gitz-Johansen.
Musikkultur er vigtigt
Emil Poulsen har også stor erfaring med at skabe et rum gennem sang og musik. Bevæbnet med guitar, rasleæg og udklædning skaber han samlinger, hvor nærværet gennem musik og sang er i fokus.
”Jeg gør meget ud af at gøre klar til, at børnene kommer. Det er markeret, hvor børnene skal sidde, og der er puder, som de skal sidde på. Der er både en goddag og en farvel-sang. Hver sang har også et sangkort, så det bliver visualiseret for børnene, hvad det er for en sang, vi skal synge,” siger han.
Emil Poulsen har taget en uddannelse som cand. pæd. i didaktik. Her lærte han at sætte et musikforløb op og at kunne evaluere det.
Et sted, hvor han i høj grad bruger sangen, er under samlinger.
”Mange steder, jeg har været, bliver samlingen skolificeret. Det handler meget om at være musestille og række hånden op, og det er jo selvfølgelig vigtigt at øve. Men jeg synes, at det er rigtig vigtigt, at det bliver legende. For et barn på tre år kan det ikke lade sig gøre at leve op til disse skoleagtige krav, for det er ikke inden for zonen for nærmeste udvikling,” siger Emil Poulsen.
Sang er en form for omsorg
Thomas Gitz-Johansen er pædagogisk forsker, der trækker på udviklingspsykologi og interesserer sig især for omsorgens betydning for børns trivsel og udvikling. Han peger på, at sangen er en slags grundlæggende omsorg.
”Et barn uden en nærværende voksen skal regulere sig selv. Barnet skal både regulere sin adfærd og sin emotionelle tilstand og selv finde ud af, hvad han eller hun vil. Hvis man er sammen med en nærværende voksen, så er det den voksne, der regulerer en. Sangen bliver dermed en slags grundlæggende omsorg,” siger Thomas Gitz-Johansen.
Thomas Gitz-Johansen har i forbindelse med sin forskning lavet observationer af, hvordan sang bliver brugt i dagtilbud.
”Nærvær skabes normalt fra en voksen til et barn, men gennem sangen kan nærværet skabes for en hel gruppe af børn, hvor den voksne med sangen holder det nærværende rum. Det gør sang ekstra oplagt at praktisere i dagtilbud,” siger han.
Nedprioritering af sangen
En rapport om musikfagets udvikling blev udgivet i 2020. Her stod det klart, at musikfaget er blevet alvorligt svækket i lærer- og pædagoguddannelserne. Siden 2007 er musik ikke længere et fag i pædagoguddannelserne, og færdigheder i musik er ikke nødvendige for at blive pædagog.
Frederik Pio er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, hvor han forsker og underviser i musikpædagogik. Han var en del af det forskningsmiljø, som i 2020 stod bag rapporten om musikfagets udvikling.
”Vi kan se, at der ude i den enkelte institution ikke er et incitament til at udvikle en sang- og musikkultur. Der er lokale ildsjæle, som bruger sang og musik på en rigtig god måde, men der er ikke nogen obligatorisk rammesætning for at gøre det. I den styrkede læreplan fra 2018 er musik ikke markeret som en tydelig faglighed. Når der ikke er en tydelig markering, så er det klart, at der er risiko for, at der sker en svækkelse,” siger Frederik Pio.
Rasleæg i brug kan være en sejr
Lea Borčak, som er seniorforsker ved Videnscenter for sang og seniorforsker hos enhed ved sangforskning ved Aarhus Universitet, har undersøgt voksne danskeres forhold til sang. Denne survey viser, at halvdelen af alle voksne danskere selv synes, at de synger dårligt.
”Det er jo alt for mange. Sang er en udtryksform, som alle kan mestre, og vi skal have arbejdet os hen til, at det pædagogiske personale er trygge ved, at det er noget, som man bare kan gøre,” siger Lea Borčak.
Emil Poulsen er i sit arbejde som musikmusikpædagog i høj grad blevet opmærksom på at skabe tryghed blandt både kollegaer og børn, når det kommer til musik og sang.
”Jeg sørger for at rose de voksne, når de synger, så de kan føle sig bedre tilpas i det, og så observerer jeg børnene. Nogle børn skal måske lige bruge et par gange, hvor de blot kigger, men efterhånden er de mere og mere med kropsligt. Jeg ser det som en sejr, når de for eksempel begynder at rasle med rasleægget,” siger han.
Brug dit næb
Lea Borčak tror, at grunden til, at det kan være svært for mange at føle sig tilpas i at synge, skyldes, at vi i Danmark har en lang kulturhistorisk ballast med sang, der fortæller os, at musik er en ophøjet kunstart, som kun nogle få har talent for at udøve.
”De seneste årtier har der oveni dette været en musikteknologisk udvikling, der har bevæget musik hen imod at være en vare, som vi konsumerer, mere end det er noget, som vi selv udøver. Vi bliver hele tiden udsat for perfekte stemmer, som er blevet redigeret i et studie, og det, tror jeg, er med til at lukke munden på almindelige stemmer,” siger hun og tilføjer:
”Det er ærgerligt, for der er så mange positive aspekter ved at synge, og det er ærgerligt ikke at få alle de gode ting med, som sang kan. Der er en kendt børneforsker, der har sagt, at hvis man ikke vil synge for børn, fordi man synes, man synger dårligt, så er det lige så absurd, som at man ikke vil amme sit barn, fordi man synes, at man har grimme bryster. Det er godt citat, synes jeg, fordi det peger på, at det her med at synge for børn ikke drejer sig om skønsang.”