Mus i børnehuset får sproget til at pible frem

Børnehuset Holmen har lånt kælemus af Naturværkstedet Kløvermarken. Musene er afsæt for forløbet ”mus og sprog”. Men det fælles fokus på musene har også andre afledte gevinster.

Tekst og foto: Signe Rosa Skelbæk

Børnehavegruppen i Holmen er en kende urolig, da LFS Nyt kommer forbi. Børnene er midt imellem to aktiviteter, og energi- og lydniveauet hæver sig. Men så flytter stuens pædagog, Nichola Bergin, musene ned på et bord i børnehøjde. Og så sænker roen sig for en stund. 

Det er blevet tid til, at de to mus skal være omdrejningspunktet for sidste gang, for om en times tid flytter de hjem til Naturværkstedet igen, inden de skal ud og bo i et andet børnehus.

”Vi har haft musene i fire-fem uger, og det er alt for kort tid,” griner Nichola Bergin.

Det er ikke første gang, hun har lånt mus af Naturværkstedet. Men det er første gang, de bor hos børnehavebørnene. Normalt bor de i en mellemgruppe med de ældste vuggestuebørn, hvor sproget rigtig er ved at tage fart.

Sanserne i spil

”Må jeg smage et æble?” ”Det vil jeg også!” ”Jeg vil smage peberfrugten!”. Nichola Bergin har sat et skærebræt frem med et væld af lækkerier til musene, som børnene må prøve at give til musene. Mens børnene både smager og lægger smagsprøver ned til musene, er der også tid til at dufte sig igennem spinatblade og kål. 

”Kan mus egentlig godt tåle pølse,” spørger et barn ud i rummet. Og her må pædagog og naturformidler hos Naturværkstedet, Dorthe Mørkenborg Hansen, byde ind:

”Ja, det kan de faktisk godt, men kun i små portioner, ellers får de ondt i maven.” Dorthe Mørkenborg Hansen er her for at hente musene.

Naturværkstedet har et hav af natur- og dyreprojekter. Nogle foregår i Naturværkstedet på Kløvermarken, mens andre, som for eksempel  lån af mus, laves hjemme i børnehuset. Musene hører under projektet ”sprog og mus”, der giver dagtilbuddene en oplagt mulighed for at øve sprog med de mindste, mens de i fire til fem uger låner to mus af Naturværkstedet. Og hvor det før var let at få mus i hænderne, er der i dag en venteliste, og Dorthe Mørkenborg Hansen har erkendt, at de er nødt til at udvide museflokken, så flere dagtilbud kan få lov at låne.

Atypisk ordforråd

At Naturværkstedet kalder muse-udlåningen for ”mus og sprog”, er ikke tilfældigt. Ifølge Dorthe Mørkenborg Hansen, der er uddannet pædagog, men arbejder som naturformidler, er dyr eminente sprogtrænere. 

”Børn bliver nysgerrige på en helt særlig måde, når der er dyr i nærheden. Børn fascineres af alt, hvad der er levende, og så er de små og uforudsigelige, så der er konstant noget at undre sig over og spørge ind til,” fortæller hun.

”Med de større børn kommer samtalen af sig selv, for musene giver dem en anledning til at komme med lange fortællinger og forklaringer. Børnene kommer tilbage fra sommerhusture og fortæller, at de har set en mus, men den lignede slet ikke dem, vi har. Og så kører fortællingen. Det ville de ikke gøre på samme måde, hvis ikke vi havde mus på stuen. Musene bliver en fælles forbundethed, og så bliver oplevelsen med forældrene i sommerhuset noget, vi også kan dele her. For de yngre børn er musene i højere grad et fælles tredje, som vi er nysgerrige på sammen, og hvor jeg får mange anledninger til at gribe børnenes individuelle interesser og have små stunder med dem,” tilføjer Nichola Bergin.

Overvinder grænser

For nogle voksne er tanken om mus mere skræmmende, end den er hyggelig, og på samme måde skal nogle børn have lidt tid, før de er trygge ved dem.

”Jeg oplever, at når vi får et nyt hold mus, så vil en tredjedel af børnene ikke røre ved dem. Men når museprojektet er overstået, så vil alle holde dem. Finmotorikken er ikke en hindring, men vi taler meget om forsigtighed, og om hvordan man holder dem, og hvad man ikke må. Det kan være svært for små børn, især fordi man instinktivt smider eller kaster med ting, hvis man pludselig bliver forskrækket. Det må man ikke, når man holder en mus,” fortæller Nichola Bergin og uddyber:

”Vi overfører snakkene til, når vi ser en edderkop eller en regnorm på legepladsen. Der er så mange børn, der kommer til at slå insekter ihjel, og det bunder jo i en nysgerrighed, når de for eksempel gerne vil køre rundt med dem på en cykel. Jeg vil gerne lære børnene, at man kan være nysgerrig på en anden måde, og hvor dyrene er i live, når vi er færdige med at undersøge dem,” siger hun grinende og fortæller om de mange børn, hun har oplevet blive fuldkommen rolige, i det øjeblik de får en mus i hænderne eller sidder omkring bordet for at iagttage dem.

Fri for feriepasning

Nichola Bergin har ikke tal på, hvor mange gange Holmen har lånt mus af Naturværkstedet. Alligevel synes hun, ligesom børnene, at det er sørgmodigt, når de skal videre til næste institution.

”Jeg har egentlig aldrig været så meget til små gnavere, men jeg er blevet vild med dem. Jeg har forsøgt at overtale min mand til, at de skulle hjem til os og bo i weekender og ferier, men jeg må nok nøjes med at have dem her i institutionen,” fortæller hun.

Og netop ferier og helligdage er også grunden til, at Holmen endnu ikke har anskaffet sig sine egne mus. Det er en stor fordel, at de ikke selv skal stå for pasning i ferier, mener Nichola Bergin og bliver suppleret:

”Jeg kender til nogle institutioner, der låner dem ud til familierne, og hvor man kan skrive sig på en liste, hvis man er interesseret i at passe dem. Det har jeg måtte overveje, hvad jeg synes om, for hvad gør vi, hvis der sker noget med musene, mens de er i familiernes varetægt, og er musene hårdføre nok til alle de skift? Men jeg må bare konstatere, at nogen har rigtig god erfaring med også at låne dem ud og dermed virkelig gøre det til et fælles projekt,” fortæller Dorthe Mørkenborg Hansen.

Bonus muse-effekt

Udover at booste sproget, har Holmen også oplevet en anden sidegevinst ved at have musene boende. For når nogle børn synes, at afleveringen om morgenen er svær, så har Nichola Bergin et es i ærmet. Hun har nemlig strategisk placeret musene lige ved indgangen til stuen.

”Vil du ikke lige hjælpe mig med musene,” spørger hun typisk. Og ofte er det nok til, at barnet i første omgang afledes og dernæst hjælpes godt ind i en ny aktivitet.

Men hvorfor kan man ikke lige så godt spørge det barn, der har det lidt svært, om det vil hjælpe med at lægge puslespil?

”Selvfølgelig vil der være nogen, der ikke gider lave noget med musene, men jeg griber de fleste ved den invitation. Det er helt naturligt for børn at være meget nysgerrige på dyr. Selv når dyrene sover, indbyder de til mange samtaler. Det er ofte på den måde, jeg får nogle helt unikke samtaler på tomandshånd med et barn,” siger hun.

”Det er også en del af pædagogikken at tale om deres rytme og at passe på dem. Mange af børnene har hund eller kat, og nogen har slet ikke nogen dyr, men der er ikke mange, der har små dyr, og de kan altså noget andet,” siger Nichola Bergin.

Naturværkstedet Kløvermarken

Naturværkstedet har fast base og aktivitetssted på Kløvermarksvej 511, 2300 København S. Stedet er målrettet Københavns Kommunes dagtilbud, og naturformidlerne udarbejder forløb, der især kan understøtte arbejdet med det pædagogiske læreplanstema om natur, udeliv og science enten hos Naturværkstedet eller ude i jeres dagtilbud. Naturværkstedet har eksisteret i 25 år og drives af Børn, Natur og Miljø under afdelingen for Bæredygtig Udvikling i BUF.

Via https://www.groen.kk.dk/alt-om-os/nultilseks/naturvaerksted kan I orientere jer om deres mange forløb, skrive jer på venteliste eller kontakte naturformidlerne for at høre nærmere.