Opdatering:
Børne- og Ungdomsudvalget besluttede efter bladets udgivelse, at der fortsat skal arbejdes hen mod inklusion af flere børn på normalområdet, men at det bliver uden et fastlagt måltal på 97 procent, hvilket ellers var oplægget.
Udvalget har også besluttet, at der er behov for en grundig gennemgang af, hvordan den fremtidige visitation til specialområdet skal se ud. Derfor blev beslutningen på mødet udskudt, og det blev aftalt, at Borgerrepræsentationen skal inviteres til en gennemgang af mulige modeller i august.
Politikerne har også besluttet, at basispladserne ikke skal afskaffes, men de skal fremover forankres tættere i almene dagtilbud.
Børne- og Ungdomsforvaltningen skal arbejde videre med en fremadrettet model for omlægning af institutioner med basispladser, så de samtidig arbejder i og understøtter områdets øvrige institutioner, men med en indfasning, hvor ingen børn i basispladser i dag skal skifte institution.
Inklusionsreform 2.0 med færre penge i ryggen
97 procent af alle københavnerbørn skal gå i almindelig skole, og basispladserne for børn med særlige behov skal nedlægges. Det er anbefalingen i den specialanalyse, som politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget lige om lidt skal tage stilling til. Næstformand i LFS Jan Hoby siger, at tiltaget er en uundgåelig konsekvens af, at regeringen holder den kommunale økonomi i en skruestik. ”København er tvunget til at gøre noget. Så det er på en tragisk baggrund. Når det er sagt, ser vi forslaget som den mindst ringe løsning,” siger Jan Hoby.
Tekst og foto : Anna Louise Stevnhøj
Udgifterne til specialtilbud for børn i Københavns Kommune er steget eksplosivt gennem en årrække. På skoleområdet var det i 2018 4,6 procent af eleverne, der gik i specialskoler- og klasser. I 2023 var det 5,6 procent, og kommunens fremskrivning viser, at det vil være 7,3 procent om seks år.
Specialtilbuddene er dyre. 22 procent af Københavns Kommunes samlede undervisningsudgift gik i 2023 til de fem procent af børnene, der gik i specialtilbud.
Det er baggrunden for den såkaldte specialanalyse, som er udarbejdet af Børne- og Ungdomsforvaltningen, og som skal give svaret på, hvordan København skal standse den nedadgående økonomiske spiral på børneområdet.
Det er allerede et lotteri
Visionen er, at 97 procent af alle børn skal gå i almindelig skole – diagnoser eller ej – og at førskolebørn med behov for særlig støtte skal kunne få støtten i et almindeligt dagtilbud.
Det rimer meget på visionerne i inklusionsreformen fra 2012.
Og Jan Hoby, som er næstformand i LFS, nikker da også bekræftende til, at København forsøger at gentage øvelsen fra 2012:
”Det er helt klart inklusionsreform 2.0, og det triste er, at den er endnu dårligere finansieret, end den var i 2012,” siger Jan Hoby, som samtidig siger, at han faktisk ikke kan se andre veje:
”Det handler om penge. Det er konsekvensen af, at Christiansborg holder kommunerne i et økonomisk jerngreb via budgetloven, og at kommunerne ikke har sagt fra. Man kunne ønske sig, at vi var et helt andet sted, hvor der var råd til, at alle børn kunne få det helt rigtige skræddersyede tilbud til netop deres behov. Men realiteten er, at det allerede i dag er sådan, at det tager årevis, før børn med udfordringer bliver visiteret til et tilbud, der passer til dem, og at det er lidt af et lotteri, om et barn får en basisplads med ekstra støtte, eller om det forbliver i et almindeligt dagtilbud,” siger Jan Hoby.
Alle skal lære specialpædagogik
Specialanalysen anbefaler, at kommunen bruger 400 millioner over de kommende fire år til at opkvalificere det pædagogiske personale til at kunne løfte de nye opgaver og til at etablere to-voksen-ordninger i alle timer i børnehaveklassen, 1. og 2. klasse.
Hvis det lykkes at få 97 procent af alle skolebørn i den almindelige folkeskole, vil det frigøre cirka 300 millioner kroner om året, som så igen skal styrke området.
”Det kommer til at kræve et stort kompetenceløft. Det er ikke sådan, at alle pædagoger skal have en master i specialpædagogik, men alle skal i princippet have grundlæggende viden og redskaber til, hvordan de kan rumme børn med eksempelvis ADHD og autisme i hverdagen,” siger Jan Hoby.
Han tror til gengæld på, at det kan gavne alle børn, hvis den storstilede plan lykkes.
Vil gavne alle børn
”Alle erfaringer viser, at børn generelt har glæde af de nøglebegreber, der er gode, når vi taler om børn med udfordringer, nemlig rutiner, genkendelighed og forudsigelighed. Vi kan jo se, hvordan andelen af børn med diagnoser som ADHD og autisme stiger og stiger. Det er næppe fordi, der er kommet flere børn med anderledes hjerner, men fordi vores institutioner på grund af blandt andet dårligere normeringer har fået sværere og sværere ved at rumme børn, der ikke er helt neurotypiske. Vi er nødt til at ændre den kurs, så alle vores institutioner kan rumme og være til glæde for et bredere spekter af børn. For det er negativt, at en så stor del af børnegruppen allerede i dag udskilles til specialskoler og -tilbud. Vi skal arbejde for et samfund, hvor man kan være del af fællesskabet, selv om ens hjerne fungerer lidt anderledes end gennemsnittet,” siger Jan Hoby.
Specialanalysen lægger vægt på, at elever, der går i specialtilbud, klarer sig dårligere i forhold til uddannelse og job senere i livet, og at det er en væsentlig del af baggrunden for forslaget.
Det er Jan Hoby en smule loren ved.
”Vi skal ikke snyde os selv til at tro, at det her handler om andet end penge. Men det er et vilkårsrum, vi ikke kan ændre. Derfor vælger vi at gå ind i det mulighedsrum, vi har, og arbejde for, at de pædagogiske medarbejdere får redskaberne til at løfte de her opgaver,” siger Jan Hoby.
Politikerne i Københavns Børne- og Ungdomsudvalg skal tage stilling til planen den 26. juni.