I Paphelvedet får børnene inspiration til at blive menneske 
Musiske fag har en betydning for selve det at blive menneske, og i Paphelvedet i Fritidscenter Vanløse, hjælper Thomas Balle børnene med at finde deres inspiration og med at skabe lige, hvad de vil. Men han er også bekymret, for han oplever en børnegruppe, der bliver dårligere til at fordybe sig.
Tekst og foto: Agnete Solvej Christiansen
Første gang børnene står ved indgangen til det kreative værksted med kælenavnet ’Paphelvedet’ i Fritidscenter Vanløse, oplever klubassistent Thomas Balle, at de nærmest træder sig selv lidt over tæerne.
”Hvad må jeg lave her?” spørger de.
”Så siger jeg: Jamen, hvad interesserer du dig for? For det er vigtigt for mig at hjælpe dem med at lave lige, hvad de vil. Om det så er en sniper gun, et teater i flere lag eller et kampfly,” siger Thomas Balle og slår ud med armene.
Ingen halvfabrikata
I Paphelvedet er der stakkevis af materialer. Æsker, der før indeholdt havregryn, kan blive til dele på et modelfly, som det Magne på 11 er i gang med at bygge. Skruelåg fra mælk kan blive til hjulene på en racerbil, og en klump flamingo kan blive til den sødeste musvit. Her er der ingen halvfabrikata i form af kopper, der kan males eller skabeloner, der kan farvelægges.
”Jeg synes, at der er masser af pædagogisk kvalitet i at male på kopper. Jeg synes bare, at det er vigtigt, at der er et alternativ, hvor alt skabes fra bunden,” siger Thomas Balle.
Billedkunst, sang, drama og andre kreative udtryksformer har alle dage været en del af pædagogikken. Fagene bliver også kaldt ’de musiske fag’ opkaldt efter den græske mytologis gudinder for inspiration, muserne. De processer, der finder sted, når vi synger, øver os i at tegne eller fortælle, har en betydning for os som mennesker.
I Paphelvedet springer Thomas Balle rundt blandt børnene. Han virker til hele tiden at være klar til at hjælpe et barn videre med sit projekt.
”Privat er jeg distræt og kan aldrig finde hverken mine nøgler eller briller, men her er jeg i mit rette element. Jeg har selv lavet så mange kreative projekter gennem årene, at jeg hele tiden kan se, hvad næste byggeskridt kan være.”
Vigtigt at få fantasi i sving
Det er gavnligt for børns udvikling, at de indgår i legende fællesskaber, hvor man hele tiden siger: Hvad nu hvis, hvad nu hvis. Hvad sker der, hvis vi prøver det? Skulle vi ikke prøve og så videre. Dette hedder i forskningen ’legetoner’, forklarer Henriette Blomgren ph.d. og lektor på pædagoguddannelsen hos VIA University College, som forsker i kreativitet og æstetik i børnehøjde.
”Legetoner er, at man opfordrer til leg og undersøger det kreative univers. I det kreative og æstetiske ved man ikke, hvad det, man har gang i, bliver til, så det er vigtigt at være fleksibel og åben,” siger hun.
Thomas Balle har bygget ting af pap sammen med børn siden 2016. Det startede egentlig som en nødløsning, fordi den nye klyngestruktur og en besværlig indkøbsordning gjorde, at han ikke havde materialer at give børnene. Siden er det blevet en selvstændig pædagogisk pointe, at intet er givet på forhånd, og alt dermed er muligt.
”Jeg plejer at sige til børnene, at det er ikke et spørgsmål, om vi kan noget. Spørgsmålet er, hvordan gør vi,” siger han
At gøre sin idé virkelig
At finde på er en helt central egenskab, som Thomas Balle søger at fremelske gennem sin pædagogiske praksis. Det er vigtigt for ham, at projekterne er drevet af børnenes egne ideer og interesser.
”Det er blevet moderne, at de voksne helst skal planlægge alt for børnene hjemmefra, men kreativitet er “learning by doing”,” siger han og tilføjer:
“Hvis du spørger mig, er det allervigtigste i livet de unyttige ting. Der er ingen, der skriver sange om at aflevere årsregnskab. Det, jeg håber, at man kan finde inde hos mig, er, at man kan bruge den lyst og glæde, som man har inde i hovedet og omsætte det til noget, man er stolt af. Succesoplevelsen er uhyre vigtig for læring og motivation.”
Thomas Balle er sikker på, at børnene tager det med videre i deres liv, når de erfarer, at man kan have en idé i sit hoved og skabe det i den fysiske verden.
”Hvis man får lavet en hjertetransplantation, så er det selvfølgelig rigtig rart, at kirurgen ved noget. Men det er faktisk fantasien, der har muliggjort, at han eller hun har den viden. Nogen har jo fundet på, at man måske kunne flytte et hjerte,” siger han og citerer videnskabsmanden Albert Einstein:
”Fantasi er vigtigere end viden. Viden er begrænset, fantasien gør, at vi kommer ud af det tillærte og gør noget, som vi ikke troede, at vi kunne.”
Bekendtskab med det ukendte
Henriette Blomgren peger på, at forskningen viser, hvor vigtige bekendtskabet med forskellige materialer er for børns leg og udfoldelsesmuligheder.
”Det er grundlæggende vigtigt, at man som kommende pædagog har stiftet bekendtskab med mange forskellige udtryksmåder og æstetiske udtryksmidler og egenskaber og på den måde åbner sig for verden. Man skal jo hjælpe børnene til, at verden åbner sig for dem. Nogle gange kan man bedst se, hvad der har en værdi, når man selv har oplevet værdien,” siger hun og tilføjer:
”Selvfølgelig kan børn udfolde sig med de sten, som de finder i jorden, og børn er gode til at grave i mudder, og det skal de endelig blive ved med. Men det er også vigtigt, at man præsenterer dem for nogle materialer, de ikke vidste, eksisterede,” siger hun.
Papir i alle afskygninger
Henriette Blomgren har gennem sin forskning set, hvordan kreativ udfoldelse i dagtilbud får en betydning for børnene.
”Der er mange børn, der ikke før har set en kæmpestor kontrabas for eksempel. Når de så får lov til at mærke, hvor tung den er, hvor stor den er, og den lyd som kommer ud af den, så er det jo en oplevelse, der sætter sig i barnet, og noget der faktisk får betydning,” siger hun og tilføjer:
”Det kan også være mødet med papir i alle afskygninger. Tænk, at et papir kan være andet end et A4-ark og have alle mulige forskellige former, og teksturer og endda komme op i skala, så det bliver så stort, at man skal have kroppen i gang. Det er noget, som sætter sig som noget betydningsfuldt hos børnene. Specielt når de undersøger det sammen med en voksen, der er lige så legende og åben som dem.”
Færdigheder for livet
Der er sket noget med de børn, Thomas Balle møder, oplever han.
”Indenfor de seneste fem år er der sket en markant nedgang i børnenes koncentrationsevne. De er blevet dårligere til at fordybe sig og til at være i noget, uden at der sker noget nyt. Det er blevet et succeskriterie at blive hurtigt færdig,” siger han og tilføjer:
”Det er som om, at børnene er blevet vant til afsindigt tempo.”
En særlig gruppe børn, har han dog lagt mærke til, især trives rigtigt godt i det kreative værksted, nemlig børn med ADHD, mild autisme, børn som er kraftigt ordblinde eller på anden vis kæmper med at ”være gode nok”.
”Det er børn, som på en eller anden måde henter deres ressourcer i sig selv, og så kan jeg se, at de trives godt med den verden og fordybelse, som de kan skabe her. Jeg har haft meget tætte relationer til nogle af de her børn, og jeg oplever, at de kan shine i det her rum, fordi de får mulighed for at folde sig ud på deres egne præmisser. ”Rigtigt” og "forkert” er anderledes i det kreative rum, end det er i skolen,” siger Thomas Balle.
I Paphelvedet er der fællesskab, og børnene får også helt konkrete egenskaber med sig fra den tid, de bruger på deres projekter.
”De lærer at lave et godt snit og at forestille sig ting i 3d. Alle de kreative projekter, jeg selv har lavet som barn og ung, kom mig helt vildt til gode, da jeg for eksempel skulle sætte køkken op i min lejlighed,” siger Thomas Balle.