Flåter – hvor farlig er naturen?

Det lille møgdyr, skovflåten, giver ikke længere bare risiko for sygdommen Borreliose. Der er også risiko for den alvorlige flåt-overførte sygdom TBE, som der ikke findes behandling mod. Læge Peter Henrik Andersen fra Statens Serum Institut understreger dog, at TBE stadig er så sjælden og afgrænset i sin udbredelse, at den ikke bør få dagtilbuddene til at blive væk fra naturen. 

Tekst: Anna Louise Stevnhøj Foto: Anna Louise Stevnhøj

De fleste ved, at man skal tjekke sig selv og de børn, man har ansvar for, for flåter, når man har været i naturområder. 

Fjerner man flåten inden for 24 timer, reducerer man nemlig risikoen for at blive smittet med sygdommen Borreliose drastisk. Skulle man være en af de ca. 5000 personer, der alligevel bliver smittet hvert år, findes der behandling.

Derfor virker den anden flåtbårne sygdom, TBE, Tick-Borne-Encephalitis, mere skræmmende. TBE smitter nemlig stort set med det samme, fordi flåten overfører smitten med sit spyt, når den forsøger at bide sig fast på huden med sine kæber. Og der findes ikke nogen egentlig behandling mod selve sygdommen, man kan kun behandle patientens symptomer og håbe, at kroppen selv nedkæmper virus.

Små afgrænsede risikoområder 

Peter Henrik Andersen, afdelingslæge og afsnitsleder på SSI, understreger dog, at man fortsat skal være mere bekymret for Borreliose:

”TBE er en meget sjælden sygdom i Danmark med 12 tilfælde i 2023. TBE-smitten adskiller sig desuden fra Borreliosen ved, at den ikke findes overalt. Vi har den på Bornholm, og så er der fundet enkelte tilfælde i Nordsjælland, især ved Tisvilde Hegn,” siger Peter Henrik Andersen.

Hvor der findes flåter med Borrelia-bakterien over hele Danmark, er TBE karakteriseret ved, at den typisk optræder i et lille afgrænset naturområde.  

”Vi overvåger løbende smitteudbredelsen, og vi sender advarsler ud, hvis den findes på en særlig lokalitet, som det skete, da der blev fundet TBE i Tisvilde hegn, hvorefter man lukkede en naturlegeplads i området,” siger Peter Henrik Andersen.

Børn bliver næsten aldrig syge 

Risikoen for TBE bør ikke betyde, at man skal blive bange for at tage børn med i naturen, mener Peter Henrik Andersen.

”TBE er en meget sjælden sygdom, og det er endnu sjældnere, at man rent faktisk bliver syg, selv om man skulle blive smittet,” siger Peter Henrik Andersen, som understreger, at sygdommen rammer hårdere hos ældre mennesker og hos mennesker med svækket immunforsvar, hvorimod børn typisk ikke får symptomer. 

”Vi har haft et til to danske børn med symptomer på sygdommen gennem de seneste 10 år. Så man skal naturligvis opføre sig ansvarligt og tjekke for flåter, og det er en god idé at have sko, strømper og lange bukser på og eventuelt trække strømperne op over bukserne, hvis man bevæger sig væk fra stierne. Men vaccination er mest relevant for ældre eller immunsvækkede mennesker, der er meget udendørs – eller voksne som arbejder meget i naturen som for eksempel skovarbejdere på Bornholm eller områder i Nordsjælland, hvor TBE har været påvist,” siger Peter Henrik Andersen.

    Sådan forebygger man flåt-sygdomme

• Fjern flåten med det samme, når I opdager den. Medbring flåtfjerner, og har I ikke en, så brug neglene.   
• Tjek alle for flåter på bare dele af huden, når man forlader skoven/går op i bussen.
• Bed forældrene om fast at tjekke børnene for flåter på hele kroppen (i lysken, hårbunden etc.), før barnet lægges til at sove om aftenen.
• Bevæger I jer uden for stierne i skov- og kratområder, så brug lange bukser, sko og strømper, og fold strømperne op over buksebenet. 
• Nogle myggemidler yder en vis beskyttelse mod flåter. Spørg på apoteket. 
• Vær opmærksom på sygdomssymptomer, hvis man har haft en flåt, eller hvis man har været i naturområder og får udslæt eller influenzalignende symptomer uden for den normale influenzasæson. 

Borreliose

Borreliose skyldes infektion med bakterien Borrelia burgdoferi, der overføres til mennesker af skovflåter. Når flåten har bidt sig fast og begynder at suge blod, kan bakterien overføres, når flåten tømmer sin tarm. Der går mere end 16 timer og ofte op til 24 timer, til Borrelia bakterien overføres. Flåter findes i hele Danmark, og risikoen for bid er størst mellem maj og november. Man skønner, at cirka 15 procent af de danske flåter bærer bakterien, og det er kun cirka to procent af de mennesker, der bliver bidt af inficerede flåter, der bliver syge. Cirka 5000 danskere får sygdommen hvert år. 

Et typisk symptom på Borreliose er et rødt udslæt, som spreder sig i huden omkring det sted, hvor skovflåten bed. Hududslættet kommer typisk tre til tredive dage efter biddet. Pletten bliver gradvist større og får i nogle tilfælde et blegt område i midten. Udslættet kan i sjældnere tilfælde vise sig andre steder på kroppen end lige der, hvor skovflåten bed, og nogle kan få mange af disse røde pletter. Sammen med udslættet er der en del, der oplever symptomer, som minder om influenza: Træthed, hovedpine, let feber samt led- og muskelsmerter. 

Borreliose kan også sætte sig i nervesystemet og blive til Neuroborreliose. Det sker for cirka 250 danskere hvert år. Symptomerne begynder typisk fire til otte uger efter flåtbiddet og starter ofte med brændende smerter i ryggen, typisk mellem skulderbladene og i nakken. Smerterne stråler tit ned langs rygsøjlen eller fra ryggen ud i arme eller ben. Der kan være ændret følesans i huden i de smertefulde områder. Hvis infektionen ikke behandles, kan man få nervelammelser, og børn kan få hjernehindebetændelse.

Borreliose kan behandles med penicillin, og det er vigtigt, man går til læge, så snart man får mistanke om sygdommen.  

TBE (Tick Borne Encephalitis)

Tick Borne Encephalitis kaldes også centraleuropæisk hjernebetændelse og skyldes en virus, som overføres til mennesker via bid fra skovflåter. I modsætning til Borrelia bakterien er der risiko for smitte i det øjeblik, flåten begynder at bide sig fast i ens hud. Højsæson for at blive smittet er fra juli til september, men der kan være en risiko i perioden fra maj til og med oktober måned.

Cirka tre ud af fire af de smittede mærker ikke noget til sygdommen. Hos den sidste fjerdedel vil sygdommen oftest vise sig i to faser. Symptomerne vil typisk komme syv til 14 dage efter biddet og begynde med influenzalignende symptomer såsom feber, muskelømhed, træthed og hovedpine i to til syv dage.  Omkring en tredjedel af dem, der er blevet syge, vil efter en periode på mellem få dage og op til tre uger uden symptomer, udvikle hjernebetændelse med symptomer som ny feber, hovedpine, kramper, ensidige pareser, bevidsthedspåvirkning og personlighedsændringer. Omkring en tredjedel af patienter med TBE udvikler årelange eller varige neurologiske skader. 

Det er meget sjældent, at børn får symptomer på TBE, og sygdommen rammer hårdere hos ældre mennesker eller mennesker med svækket immunforsvar. 

TBE-virus i flåter findes nemlig slet ikke i hele Danmark på samme måde som Borrelia-bakterien. Den findes på Bornholm og er påvist tilfælde med formodet smitte enkelte steder i Nordsjælland, her især i Tisvilde hegn. Det har også været få sporadiske tilfælde med formodet smitte på Sydsjælland og Falster, men kun ét tilfælde med formodet smitte på henholdsvis Fyn og i Jylland.

Men i modsætning til i Norge og Sverige og en række centraleuropæiske lande, hvor TBE er meget udbredt, er den fortsat sjælden i Danmark. 

I 2023 var der 25 danskere, der fik påvist sygdommen TBE. Kun 12 af dem blev smittet i Danmark, mens de øvrige er smittet under ophold i blandt andet Sverige. Det er en stigning i forhold til 2022, hvor der blev diagnosticeret 14 TBE-tilfælde, hvoraf de fem var smittet i Danmark. 

Der findes ingen behandling mod TBE-virusinfektion, men man kan vælge at blive vaccineret, hvis man opholder sig meget i risikoområder, og især hvis man går uden for stier i underskov og krat eller regelmæssigt får flåter på sig i smittesæsonen fra maj til og med oktober.