Najats arbejdsskadesag tog 20 år
Der skulle gå 20 år fra den dag, hvor Najat Saidi greb en lille pige fra en vindueskarm i børnehaven og fik et knæk i ryggen, til hendes arbejdsskadesag blev endeligt afgjort, og der gik 21 år, før der var ro omkring hendes forsørgelsesgrundlag. ”Vores system er indrettet, så ingen kan klare sådan et forløb på egen hånd,” siger Susanne Brink Andersen, som er socialrådgiver i LFS, og som har fulgt Najat Saidi hele vejen.
Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj
Najat Saidi siger det selv:
”Jeg havde ikke klaret det uden Susanne. Hun har været mit faste holdepunkt gennem alle de år, og hun kendte mig og min sag så godt, at hun kunne sige, hvad der skulle siges til de møder, hvor jeg ikke kunne længere og bare begyndte at græde.”
Susanne Brink Andersen medgiver Najat Saidi, at det ville have krævet umenneskelige ressourcer selv at navigere i både de offentlige systemer og i arbejdsskadesystemet.
”Det tragiske er, at det danske velfærdssamfund har udviklet sig til et system, som er meget lidt borgervenligt. Man har brug for nogen, der kender reglerne, taler sproget, og som har juridiske muskler til rådighed. Så hvis man ikke er medlem af en fagforening, er man på herrens mark,” siger Susanne Brink Andersen.
Vidste ikke, det var arbejdsskade
Socialrådgiveren i LFS og Najat Saidi lærer hinanden at kende i 2004, da Najat Saidi møder op i LFS, fordi hun er bange for at miste det arbejde, som hun elsker.
Hun har på det tidspunkt været pædagogmedhjælper i fem år og har planer om at læse videre til pædagog. Men det tilsyneladende uskyldige knæk i ryggen i 2003 har resulteret i en alvorlig rygskade, flere operationer, som ikke har gjort tingene bedre, og en langtidssygemelding. Så da Najat Saidi kommer til LFS, ved hun ikke selv, at hun har en arbejdsskadesag; hun er bare bekymret for, om arbejdspladsen kan blive ved med at holde hendes stilling åben til hende.
Susanne Brink Andersen fortæller, at det slet ikke er ualmindeligt, at folk får anmeldt deres arbejdsskader for sent eller slet ikke får anmeldt.
”Det er så utroligt vigtigt, at alle – og især vores arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter – er bevidste om problematikken. Alt skal anmeldes og hellere en gang for meget, for en arbejdsskade kan få enorm betydning for ens arbejdsliv,” siger Susanne Brink Andersen.
Najat Saidis henvendelse til LFS i 2004 blev starten på det årelange forløb og på en mængde sagsmapper, der fylder det meste af et arkivskab på Susanne Brink Andersens kontor.
Anke på anke på anke
De ældste sagsmapper handler om, hvordan Københavns Kommune nægtede at forlænge Najat Saidis sygedagpenge, og hvordan de nægtede hende revalidering, og hvordan den ene afgørelse efter den anden blev anket af LFS og FOA, så Najat Saidi fik medhold.
Så kom ansøgningen om fleksjob, afslaget og op til flere anker, hvor LFS måtte trække domstolene ind over, før Najat Saidi endelig fik ret til fleksjob med adskillelige års tilbagevirkende kraft. Bagefter begynder processen med at søge om førtidspension, da det viser sig, at Najat Saidi er så smerteramt, at hun ikke kan passe et fleksjob, selv om det er det, hun helst vil – en sag der kommer til at køre fra 2013 til 2023, og som også først bliver tilkendt efter diverse klager og anker.
Ikke bare penge
Arbejdsskadesagen kører sideløbende og afgøres først endeligt efter 20 år. I januar 2023 får Najat Saidi officiel besked på, at hun er erklæret 80 procent invalid. Det ankes af LFS og ændres til, at hun er 90 procent invalid.
For Najat Saidi har støtten fra Susanne Brink Andersen handlet om mere end bare det juridiske:
”Det har ikke bare handlet om penge. Det vigtige var, at der var en, der troede på mig. Jobcenteret var sådan: ”Vi kan ikke se dine smerter, så det kan nok ikke være så slemt”. Det er for overvældede at være alene med, når man reelt har så mange smerter, at man hverken kan sidde eller stå. Jeg er brudt sammen mange gange, når jeg har mødt mistænksomhed, hvor Susanne har samlet mig op igen.”
Endelig ro
Susanne Brink Andersen er glad for, at Najat Saidi endelig har fået ro på sit forsørgelsesgrundlag og ikke længere skal leve i usikkerhed og have en belastende sag kørende som bagtæppe i sit liv.
”Der er ingen tvivl om, at det ikke hjælper på et dårligt helbred, at man konstant skal til møder og undersøgelser, og at man frygter for, at ens indtægt bliver taget fra en,” siger Susanne Brink Andersen.
Najat Saidi er først og fremmest lettet.
”Nu kan jeg koncentrere mig om at få det bedste ud af tilværelsen. Jeg forsøger at finde en mening med, at mit arbejdsliv blev taget fra mig, og at jeg aldrig fik den uddannelse, jeg gerne ville have haft. Det er rigtig svært for mig, at jeg næsten ingenting kan, og at jeg ikke engang kan løfte mine børnebørn. Men jeg arbejder med smertehåndtering, og jeg har en dejlig familie og nogle gode børn, som alle sammen har fået uddannelse. Og jeg siger altid til dem, at de skal sørge for at være medlem af en fagforening, for man kan ikke vide, hvad der kan ske.”
Hvad er en arbejdsskade?
Man opdeler arbejdsskader i to typer af skader:
En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk personskade, som opstår efter en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for fem dage.
En erhvervssygdom er en sygdom eller lidelse, som skyldes arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under. En erhvervssygdom kan for eksempel være eksem, slidgigt i knæ, PTDS eller depression. Diagnosen betyder ikke i sig selv, at man får anerkendt sin lidelse, for der er altid særlige vilkår knyttet til diagnosen, som skal være opfyldt.
Hvem anmelder – og hvad er fristerne?
Det er arbejdsgivers pligt at anmelde arbejdsulykker til sit forsikringsselskab eller direkte til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Læger og tandlæger har pligt til at anmelde erhvervssygdomme. De må ikke tage stilling til, om sygdommen kan anerkendes efter loven, men har pligt til at anmelde blot på formodning.
Man skal derfor kontakte sin læge, hvis man tror, at man har pådraget sig en erhvervssygdom. I tvivlstilfælde kan lægen henvise til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik.
Man har altid mulighed for selv at anmelde en arbejdsskade. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis ens arbejdsgiver ikke vil anmelde, eller hvis ens læge ikke mener, at der er en skade at anmelde. Søg rådgivning i LFS.
Når der er sket en arbejdsulykke, har arbejdsgiveren pligt til at anmelde den snarest muligt og senest efter 14 dage.
Fristen ved erhvervssygdomme er, så snart lægen får mistanke om, at lidelsen kan være erhvervsbetinget.
For både ulykker og erhvervssygdomme gælder det, at hvis de er anmeldt inden et år efter ulykkestidspunktet, eller inden et år efter man fik kendskabet til sygdommen, så er arbejdsskaden rettidigt anmeldt.
Erstatninger
Hvis skaden anerkendes som en arbejdsskade, kan man efter Arbejdsskadesikringsloven (ASL) få afgjort, om man har ret til at få dækket udgifter til behandlinger, godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne.
Hvis nogen har ansvaret/skylden for ens arbejdsskade, kan man muligvis også få erstatning efter Erstatningsansvarsloven. Der kan for eksempel være tale om ansvar ved trafikulykker i tjenesten, fejl ved udstyr og vold.
Søg hjælp i LFS
Er man medlem af LFS og får en arbejdsskade, eller bliver syg i øvrigt, så ens forsørgelsesgrundlag er i fare, så er vi klar med rådgivning og hjælp.
En arbejdsskadesag kan være mange år undervejs i systemet og kan være juridisk og lægeligt kompliceret. Det kan være afgørende for sagens resultat, at man har fået den rette rådgivning under forløbet.
Hvis man ikke er i stand til at arbejde som før efter skaden, kan sagen desuden få store konsekvenser for ens økonomi.
Som medlem af LFS kan man få:
- hjælp til at få skaden anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
- rådgivning og bistand under hele sagens forløb i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
- vurderet om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser er korrekte
- hjælp med eventuel anke af afgørelser
- hjælp til at få rejst et erstatningskrav efter Erstatningsansvarsloven (EAL) mod arbejdsgiver eller andre ansvarlige, hvis der er grundlag for det
- støtte og rådgivning i forhold til Jobcenteret og i forhold til ansøgning om fleksjob, seniorpension eller førtidspension.