Regelforenklinger kan vise sig at være mere symbolske end reelle 

I foråret 2024 blev regeringen og Kommunernes Landsforening enige om en række regelforenklinger, som skal frigive tid og penge til kerneopgaven. En række af forslagene berører det pædagogiske område. Men der er ikke grund til at juble af begejstring, mener klyngeleder Diana Jensen, som peger på, at det er helt andre administrative opgaver, der stjæler tiden fra kerneopgaven.

Tekst og foto: Signe Rosa Skelbæk

Afbureaukratisering lyder positivt i manges ører, og aftalen om regelforenkling mellem KL og regeringen kommer også af et godt ønske: Der skal frigives mere tid til kerneopgaven. Der er dog lige den hage, at den økonomiske gevinst ved kommunernes tidsbesparelser skal finansiere trepartsaftalen, der blev indgået i slutningen af 2023, og som blandt andet gav en lønstigning til pædagoger på 0 til 6-års området.

En række af regelforenklingerne er endnu ikke vedtaget, men forventes at blive det i løbet af 2024. Det betyder, at der også stadig er stor usikkerhed ude i institutionerne om, hvad afskaffelse eller ændringer af en række regler på dagtilbudsområdet kommer til at betyde. 

Der er da også grund til bekymring, mener Diana Jensen, som er klyngeleder på Amager. 

Slut med skriftlig læreplan

To af de regler, der skal afskaffes, er, at det ikke længere skal være et krav, at der udarbejdes en skriftlig læreplan i dagtilbuddene, og at det ikke længere skal være et krav, at den pædagogiske læreplan evalueres hvert andet år.

”Men vi skal jo stadig arbejde med børns trivsel og læring med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan og det pædagogiske grundlag, som er fastsat i dagtilbudsloven. Hvis vi ikke har en skriftlighed omkring det, hvordan forestiller man sig så, at man kan huske det? Særligt fordi vi jo har ret stor personaleomsætning i københavnsområdet, og det kræver, at man er meget omhyggelig med den måde, man udøver pædagogik og oplærer personale,” siger Diana Jensen.

”Med konstant nyt personale, og meget ufaglært eller anderledes kvalificeret, bliver det især vigtigt, at man har noget konkret nedskrevet om evalueringer og læreplaner, for så har man mulighed for at sige til de nye, at det er sådan her, vi arbejder. Skriftligheden behøver ikke være omfattende, men den er forudsætningen for, at man kan arbejde stringent,” siger hun.

Best case: status quo 

For Diana Jensen er det spørgsmålet, om den store proces ved at finde og blive enige om regelforenklinger overhovedet munder ud i sparet tid.

”Selvom ministerierne skriver, at forslagene vil give færre ledelsestimer brugt på administration, så er jeg ikke sikker på, de har ret. Den tid, der spares ved ikke at skulle skrive de pædagogiske overvejelser ned, bliver i stedet brugt på, at lederen hyppigt skal i dialog med nye medarbejdere for at sætte dem ind i historikken,” siger hun og estimerer, at hendes klynge bruger et personalemøde hvert andet år og nogle ledertimer til at revidere den eksisterende pædagogiske plan.

Hun mener heller ikke, der er noget vundet ved, at normeringerne ikke længere skal opgøres på institutionsniveau. En beslutning der er blevet kraftigt kritiseret at blandt andre FOLA og Forældrebevægelsen HvorErDerEnVoksen.

”Det kommer vi ikke til at mærke noget til. Men det er problematisk for forældrenes gennemsigtighed,” siger Diana Jensen.

Peger på politikkerne

Havde regeringen og KL i stedet gået i dialog med pædagogiske ledere, så ville Diana Jensen have givet en række bud på, hvor hun i stedet ser, at der er stort potentiale for at spare skrivebordstimer hos både ledere og øvrigt pædagogisk personale.

”Især alle de der certificeringer, fx økologi- og miljøcertificeringer. De er alle sammen politisk bestemte, men der er en del administration forbundet med dem,” siger hun og peger på en anden stor tidsrøver:

”Vores indkøbssystem! Jeg ved, BUF gør, hvad de kan for at lette arbejdet, men alt indkøb gennem Kvantum (Københavns Kommunes økonomisystem, red.) er et stort arbejde. Det er både et ineffektivt søgesystem og et omstændigt betalingssystem. Der er også mange krav om dokumentation, for eksempel krav om lister over hvem der mødte op til en julefrokost, hvis man har købt ind til sådan en,” siger Diana Jensen og understreger, at det ikke er en kritik af BUF, men blot en konstatering af en opgave, der stjæler meget tid.

Ukvalificeret til opgaverne

For Diana Jensen er der også en anden opgave, der fylder uforholdsmæssigt meget i dagtilbud. 

”Vi har en bunke af politikker om alt fra arbejdsulykker og kønspolitikker til anti-mobbepolitikker, som vi løbende skal drøfte og beskrive. Det er ikke fordi, det er irrelevant, der er bare alt for mange af dem. Der er også alt for mange planer, vi skal lave. Vedligeholdelses- og beredskabsplaner for giftudslip, terrorangreb, brand og evaluering af brandøvelsen to gange årlige. Det er ting, vi i bund og grund ikke har nogle forudsætninger for. Og der er jo en grænse for, hvad vi kan nå på vores personalemøder, når der også skal være tid til pædagogikken,” siger hun.

Den mindste opgave bliver stor

I et forsøg på at gøre nogle af dagligdagens opgaver lettere, måske især for Københavns Kommune, der skal håndtere henvendelser fra mange institutioner, er nogle opgaver desværre blevet mere besværlige ude på stuerne.

”Hvis vi fx skal have fjernet døde grene på nogle træer, så de ikke falder ned og rammer børnene, så skal vi hver gang melde det inde i ejendomsportalen. Før havde vi et nummer, vi kunne ringe til, og så var den opgave ude af vores hænder. Nu er det en hel proces,” siger hun.

Det kan næsten lyde komisk, at en opgave om et par grene kan blive til en opgave, der kræver så mange led, men der er grund til at tage den slags alvorligt, mener Diana Jensen.

”Hvis vi med den normering, vi har nu, skal sikre en vis form for kvalitet, når der ikke er nok kvalificeret, uddannet personale, så er vi nødt til at sikre, at pædagogerne og lederne får den tid, der skal til, for at de kan tage sig af fagligheden og kerneopgaven. Jeg synes egentlig, BUF gør deres bedste inden for de muligheder, de har. Der er bare et blindt spot, nemlig nedsivningen af opgaver, som vi ikke har forstand på.”

Et lille håb

Trods det endnu er ret uklart, hvordan regelforenklingerne bliver til virkelighed, når de skal implementeres – eller fjernes – så anerkender Diana Jensen det overordnede formål om at lette opgaverne på det pædagogiske personales skrivebord. Hun har bare to kritikpunkter:

”I bund og grund er det jo noget møg, at vi selv får lov at betale for de trepartsmidler, som pengene fra regelforenklingen skal bruges til,” siger hun og tilføjer:

”Og så håber jeg bare, at implementeringen har stort fokus på ikke at opfinde nye beskrivelser og opgaver, der lander på ledere eller pædagogisk personale. Hvis de giver os en opgave, så skal de tage noget andet væk, for vi har rigeligt.”

KL og regeringens regelforenklinger

I begyndelsen af marts 2024 blev regeringen og KL enige om at gennemføre 56 regelforenklingsforslag. Formålet med regelforenklingerne er primært at spare penge på administration i kommunerne. Der skal findes 0,7 milliarder i 2024, og det er de penge, der finansierer trepartsmidlerne til lønløft af en række faggrupper, herunder pædagoger. Nogle af de konkrete forenklinger er trådt i kraft eller vil træde i kraft allerede i 2024, mens andre forslag kræver yderligere arbejde, inden der kan gennemføres konkrete forenklinger. KL var budt ind med 74 regelforenklingsforslag, regeringen kom med yderligere 17 forslag og enigheden er for nu landet på de 56 forslag.

Kilde: Finansministeriet

Liste over forslag

Forslagene er opgjort på overskriftsniveau, og her er listen over forslag, som umiddelbart har relation til det pædagogiske område:

• Kravet om at udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan i den enkelte daginstitution/enhed og for hele dagplejen fjernes. Dagtilbuddene vil fortsat skulle arbejde med børns trivsel og læring mv. med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan, herunder det pædagogiske grundlag, som det er fastsat i dagtilbudsloven. 
• Kravet om evaluering af den pædagogiske læreplan hvert andet år fjernes. Der vil uændret være krav om etablering af en evalueringskultur i dagtilbuddene med hensyn på at udvikle den pædagogiske kvalitet. 
• Regler om 30 timers plads til søskende mod en reduceret forældrebetaling under forældres barsel fjernes. 
• Krav om, at kommunerne skal beskrive, hvordan tilsynet med dagtilbuddene tilrettelægges, fjernes.
• Der igangsættes en proces om, hvordan reglerne om forældres fravalg af et sundt frokostmåltid i daginstitutioner kan forenkles, samt en proces for at se på forenkling af dele af reglerne om tilsyn med dagtilbud.
• Kommunernes indberetningspligt til dagtilbudsportalen forenkles, så kommunernes ikke skal bruge administrative ressourcer på at validere personaledata på institutionsniveau, som ikke understøtter et lovkrav. Forslaget indebærer, at der ikke vil blive indsamlet data om normeringer på institutionsniveau.

Flere af regelforenklingerne kræver ændring af dagtilbudsloven. Der forventes fremsat lovforslag i efteråret 2024.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet