Find flere dagplejere

Af Elisabeth Lockert Lange

At være dagplejer er alletiders job, det fortæller alle dagplejere. Problemet er bare at alt for mange potentielle dagplejere ikke ved det, ogderfor kan kommunerne ikke rekruttere folk til jobbet. Men her slutter historien vel ikke?

Alle tilfredshedsundersøgelser viser at forældrenes tilfredshed med dagplejen er stor. Kommunerne er også rigtig glade for dagplejen, dels som kvalitetstilbud til børn og forældre, dels fordi dagplejen er billigere end daginstitutionerne, da enhedsomkostningerne er lavere pr. plads – i langt de fleste kommuner.

Dagplejen er da også det dagtilbud, der rummer flest af dehelt små børn, de 0-2 årige. Dem bliver der i dagplejen passet 65.000 børn af på landsplan. Daginstitutioner har 58.000 indskrevne af de 0-2 årige. Men for seks år siden var forskellen endnu større, og det fald i dagplejebørn har både FOA og KL (Kommunernes Landsforening) undret sig over.

Når tilfredsheden er så stor, hvorfor forsvinder der så dagplejepladser til fordel for pladser i daginstitutioner? Det paradoks besluttede FOA og KLsig for sammen at undersøge. Det er blevet til rapporten Dagplejens placering i viften af dagtilbud.

Rapporten bekræfter at kommunerne vil dagplejen, og det er det første vigtige udgangspunkt. Den afdækker også at det er svært at rekruttere dagplejere og giver nogle bud på hvorfor. Den fortæller også om de tiltag, som kommunerne griber til for at rekruttere nye dagplejere og for at fastholde deres nuværende dagplejere.

Men mens rapporten kortlægger de forskellige vinkler, problemstillingenhar, sætter den ikke for alvor spørgsmålstegn ved de underliggende vilkår. Fx spørges der ikke om kommunerne kan ændre noget mere radikalt ved dagplejernes grundlæggende vilkår, som kan føre til at dagplejejobbet bliver mere attraktivt. Om arbejdstiden fx kan kortes ned, om lønnen kan sættes op, om de daglige krav kan gøres mindre bureaukratiske og lettere at leve med, og eventuelt andre tiltag som måske koster penge, måske ikke, men som kan gøre en forskel. Når nu kommunerne rent faktisk fastholder, at de vil arbejde på at fastholde og udvikle dagplejen.

Brug for flere dagplejere

I de seneste seks år er der indskrevet godt 10.000 flere 0-2 årige i dagtilbud. Men det er ikke kommet dagplejen til del, for i samme periode er antallet af pladser i dagplejen faldet, mens antallet af pladser i daginstitutionerne er steget.

At det er gået sådan, er der ikke kun én årsag til, men flere.
Et af hovedproblemerne, ja faktisk det allerstørste problem viser undersøgelsen, er at det er svært for kommunerne at rekruttere nye dagplejere. Trods aktiviteter i flere kommuner for at skaffe flere ansøgere.

Et andet hovedtema ifølge undersøgelsen er den udvikling, ja ligefrem ændring der sker i dagplejen i disse år. Det handler især om øgede krav til kerneydelsen og indholdet i dagplejen, men forældrene stiller også andre krav til dagplejen nu end tidligere. Det smitter af på de kompetencer og kvalifikationer, som kommunerne søger efter, når de slår stillingen som dagplejer op. Og det kan begrænse ansøgerfeltet, som rapporten udtrykker det. Kravene begrundes naturligvis i et ønske om at øge kvaliteten i dagplejen.

Faktisk er det hele 72 pct. af kommunerne, som vurderer at de ved udgangen af 2006 har haft svært ved at rekruttere dagplejere, i enten nogen grad, høj grad eller meget høj grad. Det er især svært i byerne eller i boligkvarterer med mange beboere med høje uddannelser og tilsvarende lønninger.

Dagplejens ry er naturligvis en vigtig brik ivanskelighederne med at rekruttere dagplejere. Hvad skal der til for at øge dagplejens anseelse? Er det lønnen der afskrækker folk, og er det tydeligt at der er et skattefradrag som kompenserer for udgifter i forbindelse med at være dagplejer? Er det den lange arbejdstid? Skal jobbet som dagplejer være attraktivt nok indholdsmæssigt til at opveje den lange arbejdstid på 48 timer eller skal arbejdstiden sættes ned?

Så mange timers arbejde om ugen trækker jo unægtelig i den anden retning, og det er absolut ikke usandsynligt at de 48 timer netop atvære udslagsgivende for nogen. Mange glemmer i den forbindelse at der jo så til gengæld ikke er nogen transport til arbejdspladsen, som skal lægges oveni arbejdstiden. Arbejdstiden er den tid dagplejeren står til rådighed for at modtage børn, som jo ikke nødvendigvis bruger dagplejen i alle timerne.

Hvordan får man flere?

Den ændrede balance mellem dagplejepladser og daginstitutionspladser handler dog ikke alene om fald i antallet af dagplejepladser og rekruttering alene. I nogle kommuner har man bygget rigtig mange daginstitutioner i en fart for at opfylde en pasningsgaranti. Og i nogle kommuner er børnene yngre nu end for seks år siden, når de bevæger sig fra dagpleje over til børnehave.

Forældrenes efterspørgsel efter dagplejen er derimod ikke et tema – for den er uforandret i styrke. Det handler heller ikke om en bevidstprioritering fra kommunernes side, intet tyder på at kommunerne politisk skulle ønske, at de 0-2 årige skal passes i daginstitution fremfor dagpleje. Tværtimod ,flere kommuner peger faktisk i undersøgelsen på at dagplejen bidrager til en alsidig vifte af dagtilbud, som sikrer forældrene forskellige valgmuligheder.Og den lavere pris er naturligvis altid attraktiv set med politiske øjne.

Undersøgelsen har heller ikke kunnet pege på at det skulle være de forbedrede barselsregler og de forskellige private pasningsordninger, der har presset dagplejepladserne.

Så alt i alt tyder meget på at der er tale om nød. På den eneside at kommuner hurtigt har skullet udbygge dagtilbuddet og på den anden side har haft svært ved at rekruttere dagplejere.

Så tilbage står det altoverskyggende hovedspørgsmål: hvordan skaffer man flere dagplejere?

Som sagt er det svært at opstøve en dagplejer, som ikke berømmer sit job. Og den arbejdsglæde er det helt altafgørende at holde fast i og bygge videre på, så kvaliteten i dagplejen set med medarbejderens øjne sikres og allerhelst øges – fx med seniorpolitik og kompetenceudvikling.

Undersøgelsen viser at halvdelen af de gamle kommuner (før strukturreformen) har formuleret en egentlig politik i forhold til kompetenceudvikling af dagplejerne. Samtidig har hver tredje kommune en senioraftale for deres dagplejere. 16 pct. af kommunerne giver løntillæg for at fastholde medarbejderne.

Kvalitet

Andre elementer rapporten nævner som kan virke attraktive for både nuværende og potentielle dagplejere er fx værdibaseret ledelse, medinddragelse og indflydelse på egen arbejdssituation, hjælpemidler, gode gæsteplejesystemer, legestuer og supervision og faglig sparring.

Gæsteplejen er en vigtigt brik i dagplejen for både medarbejdere, børn og forældrene er gæsteplejen. En god gæstepleje betyder noget for dagplejernes oplevelse af kvalitet i deres arbejde, det betyder en vis tryghed og ro i hverdagen.

Gæstepleje organiseres meget forskelligt, endda inden for samme kommune, viser undersøgelsen. Det mest almindelige model, som 86 pct. afd e kommuner som deltog i undersøgelsen har valgt (inden strukturreformen) er at dagplejerne er gæsteplejere for hinanden. Den næstmest brugte model, som 29 pct. har valgt, er at have faste gæsteplejere, som kun har børn når dagplejerne ikke kan have deres børn af den ene eller den anden grund. 9 pct. af kommunerne havde valgt at have et eller flere gæsteplejehuse.

Også vigtig for kvaliteten, og i sidste ende for om folk vil være dagplejere, er muligheden for legestuer, hvor dagplejerne mødes med børnene. 44 pct. af kommunerne havde (inden strukturreformen) heldagslegestue, 25 pct. havde halvdagslegestuer og 31 pct. havde begge dele.

Rapporten giver også bud på hvad der forældrene til at vælge dagplejen – og til at fravælge dagplejen. Top tre listen over årsager til tilvalg er den lille overskuelige børnegruppe, tryghed og nærhed i et hjemlig tfamiliært miljø og den ene faste voksenperson som barnet kan knytte sig til. Når forældre vælger dagplejen fra skyldes det primært gæsteplejesystemet når det indebærer mange skift i dagplejere og fysiske rammer. Andre vil have pædagogisk uddannet personale til at passe deres barn.

Hvis der skal skaffes flere dagplejere, skal der udvikling til – og synliggørelse af dagplejens kvaliteter. Flere kommuner har da også allerede taget forskellige initiativer, bl.a. oprettet stordagplejer og særlige tilbud til sårbare børn. Måske bør man også tage fat i arbejdstid og løn og se på om om man kan gøre noget ved disse grundlæggende barrierer.

De store barrierer ligger dog på den lange arbejdstid, bortfald af trebørns kontrakter i overenskomsten og det begrænsede antal aftenmøder.

Undersøgelsen stiller fem spørgsmål til kommunerne – forslag til at drøfte dagplejen:

- Hvilken politisk beslutning ligger der bag kommunens valg afdagtilbudsstruktur, herunder brug af dagpleje?
- Hvordan ser rekrutteringssituationen i kommunen ud i forhold til ønskerne for dagplejen?
- Hvilke overvejelser gør kommunen sig om fastholdelse af dagplejere?
- Hvordan er forældrenes tilfredshed med dagplejen i kommunenog hvor er der eventuelt behov for at sætte ind?
- Hvordan skal dagplejen organiseres og udvikle sig ifremtiden?

Der deltog 221 kommuner (ud af 271) i undersøgelsen, som blev lavet i efteråret 2006. I slutningen af i år og begyndelsen af næste år følger de undersøgelsen op med en ny spørgeskemaundersøgelse og interviews for at afdække hvad de nye kommuner tænker om dagplejens rolle og plads i viften af dagtilbud.