Kulturmøder i dagplejen

Antropologerne Lone A. Sperschneider og Mette Mølgaard har skrevet en let tilgængelig håndbog om den daglige omgang med børn og forældre med en anden kulturel baggrund end dansk. Med bogen ønsker de at hjælpe både dagplejere og daginstitutionspersonale. Det fortæller Lone A. Sperschneider om i denne artikel.

Det er en kendsgerning, at en del forældre foretrækker dagplejetilbud frem for daginstitutionstilbud. Det betyder at også andelen af nydanske forældre, der bruger denne ordning, er steget.

I de fleste tilfælde glider lille Mehmet ind i børnegruppen uden nævneværdige problemer. Men der kan dog opstå store udfordringer for dagplejeren, især hvis de nydanske forældre rent sprogligt har svært ved at forklare sig på dansk.
Men også i den praktiske hverdag kan sådan noget som maden give anledning til misforståelser. Vi mennesker spiser det, der er kendt og accepteret i vores familie og vores kultur. Selv inden for et lille land som Danmark spises meget forskellige egnsretter, så som solæg i Sønderjylland og røgede sild med rå æggeblomme på Bornholm.

De nydanske muslimske forældre, der kommer fra Sri Lanka, Pakistan og Indien vil i mange generationer have opdelt fødevarerne i varme og kolde kategorier. Fx anses stærk krydret mad og alkohol for at være varmeskabende, mens en del mælkeprodukter og citrusfrugter anses for at være kuldeskabende. En del herboende familier fra disse lande vil derfor have medbragt denne opfattelse til deres nye land.

Hvis et barn har feber, så skal det derfor gives mad, der virker kuldeskabende.

Andre muslimer her i landet kommer fra Tyrkiet, Somalia og landene i Mellemøsten. Steder hvor tidligere den traditionelle islamiske ernæringsopfattelse var udbredt, men hvor denne opfattelse efterhånden er gledet i baggrunden. Dog vil en del derimod kende til de råd om mad og forebyggende ernæring, der beskrives i Koranen og Hadith-litteraturen (de skrifter, der i praksis beskriver profeten Muhammads sande lære og forskrifter). Her vil man kunne læse, at honning kan gives som medicin i mange tilfælde af sygdom. Ligeledes anbefales en speciel eddike samt forskellige urteteer til at genskabe den rette balance i patientens organisme.

Vi spiser næsten alt i Danmark siger vi, men alligevel ser vi ingen menukort med grilstegte hunde, katte eller storke. For der sætter vi en grænse. Det er jo kæledyr.

På samme måde mener muslimer, at svin er urene. Det er haram (urent). Desuden skal alle dyr, der skal spises slagtes på en bestemt måde for at blive tilladte (halal) at spise.

Meget rettroende muslimer vil altid sikre sig, at de fødevarer de køber ikke indeholder rester af noget urent. Til det formål har en muslimsk forfatter udgivet en lille letlæselig bog, der beskriver generelle og specifikke anvisninger for muslimer i Danmark. Bogen indeholder desuden svar fra en række producenter om, hvorvidt deres varer uden videre kan bruges/spises af muslimer, Der er således svar fra fx. tandpasta-, margarine-, småkage- og læskedriksproducenter. Bogen hedder ”Halal guide – en vejledning i muslimske kostregler”.

At kende til de nydanske forældres kultur og vaner vil gøre hverdagen og kommunikationen lettere for dagplejerne, det er der ingen tvivl om. Men det kan være svært at finde tid til at finde frem til de oplysninger man ønsker.

Med ”Flerkulturel Håndbog” har vi ønsket at skabe et sådant opslagsværk. Den omhandler desuden følgende emner: sundheds – og sygdomsopfattelser, religion, interkulturel kommunikation, ældre nydanskere og danske integrationspolitikker.
Den udkom på Munksgaards forlag i februar 2007.