Samtænkning der spiller en rolle

Af Louise Windfeldt

Rollespil er blevet et af årets højdepunkter somsamtænkningsprojekt for fire fritidshjem og deres skole i København.

”Kom an, din usling,” råber trolden til elveren. Råber læreren til pædagogen.

Det lyder som krig,men i virkeligheden er det udtryk for et forfinet samarbejde mellem pædagoger og lærere i det indre København.

I en uge om åretforvandler børnene i Sølvgades Skoles mindste klasser hverdagen til etrollespil sammen med lærere og pædagogerne fra de tilknyttede fritidshjem. Det sker som et led i samtænkningen, og det har udviklet sig til en årligttilbagevendende succes.

Rollespillet som ramme

”Rollespilsugen giver mig et nyt forhold til børnene,” siger Preben Adsbøl, der er pædagog på Fritidshjemmet Dronen.
”Vi har nogle oplevelser sammen, og jeg ser helt nye sider af børnene. Samtidig ser de nogle sider af mig, som de ikke normalt ser. Jeg tror, det er godt for os voksne at givelidt slip på tøjlerne engang imellem, og så er det godt for børnene at se, atde voksne kan være lige som dem. Vi går op i legen og bliver mere fjollede ogskæggere at være sammen med,” smiler Preben Adsbøl fra sin plads under et træ i en af Københavns forårsklædte parker.

Selv er han iført grøn troldekappe med knoglehalskæde, og sværdet ligger parat, hvis der skulle komme en fjendtlig kriger fra en af de andre racer forbi. Rollespillet foregår i Østre Anlæg, der er en park tæt ved skolen med både voldgrav, skrænter,trægrupper og buskadser, man kan gemme sig i. Her kæmper de 160 børn fra 0.-3.klasse sammen med deres samtænkningslærere og -pædagoger i form af trolde,elvere, vikinger og riddere.

Styregruppen Børn og voksne spiller rollespil i skoletiden hver dag i enuge, og efter skoletid mødes styregruppen, der består af både lærere ogpædagoger. De snakker om, hvordan dagen gik, og hvad der skal forberedes til i morgen.

Johnie Rohwedder,elverkonge og pædagog på fritidshjemmet Brandstationen, er en af hovedkræfterne bag rollespilsugen, og han sidder også i styregruppen.
”Rollespillet er en boks - et koncept, du kan putte stort set alt ned i,” forklarer han, og børnehaveklasseleder Eva Berger fra styregruppen supplerer:

”Rollespillet inkluderer børnenes leg og fantasi og styrker samtidig deres socialekompetencer. Det er en gentleman-krig, hvor der er regler for, hvordan man opfører sig, og på den måde bliver der nogle ting, børnene bærer tilbage i hverdagen, når rollespillet er slut. Samtidig er det vigtigt at lave sådan nogle projekter, når selv indskolingen er blevet meget boglig.”

Samarbejdet

Men også lærere og pædagoger har et udbytte af rollespilsugen.

”Rollespillet er en ramme for samarbejdet mellem de voksne. Når vi er to faggrupper, der arbejder sammen, får vi en større forståelse for hinanden og vores forskellige måder atarbejde på – og en større tolerance. Samtidig synes jeg, at jeg har lært meget af mine kolleger,” siger Johnie Rohwedder.

Det kan Jacob Trier,der er lærer på Sølvgades Skole, nikke genkendende til.
”Det, der er væsentligt er, at vi ikke står som lærere og pædagoger overfor hinanden, men at vi ser, hvad vi kan bruge den anden faggruppe til. I denne fantastiske, sprællende uge kan pædagogerne for eksempel noget, mange lærere ikke kan. De kan organisere leg og dermed klare kaos på en anden måde. Som lærere er vi vant til lynhurtigt at få skabt nogle rammer med struktur, så vi kan få tingene til at hænge sammen. Men her, hvor alting fletter ind over hinanden, har pædagogerne en masse evner og en fantasi, som er utroligt god at sparre med.”

Pædagog Preben Adsbøl fortæller til gengæld om sit samarbejde med lærerne:
”Lærerne påSølvgades skole er fantastiske til at se muligheder frem for begrænsninger i samtænkningen, og jeg glæder mig allerede til, at vi skal i gang med det næste store projekt sammen.”

Det tredje rum

En anden grund til, at rollespillet er en succes i samarbejdet mellem lærere og pædagoger er, at det foregår i ”det tredje rum”, det vil sige på et sted, der hverken er fritidshjem eller skole.

Når lærerne er på fritidshjemmet, bestemmer pædagogerne, hvad der skal ske. Omvendt føler pædagogerne sig ofte som gæster på skolen, når de er inviteret over i skoletiden.

”Det er så kedeligt at være radiatorpædagog. Det kan beskrives som at være vikar i klassen og sidde på radiatoren, mens læreren underviser. Det er jo spild af tid,” siger Johnie Rohwedder.

Derfor har skole og fritidshjem evalueret sig frem til, at samtænkningen fungerer bedst i det tredje rum.
”Her mødes vi på lige fod,” siger børnehaveklasseleder Eva Berger

Forberedelsen

Det er også vigtigt, at begge parter er med i planlægningen af rollespilsugen på lige vilkår.

”Det er der, hvorjeg har oplevet, at begge parter har været mest tilfredse,” siger Johnie Rohwedder.

Forberedelsesprocessen indledes med et stort informationsmøde. Der udover er det op til de fire grupper at skabe nogle rammer for deres 40 børn. Der er lige mange lærere og pædagoger med i hver gruppe, og de skal mødes for på forhånd at defineregruppens identitet, for at lave våben og reparere tøj, digte sange og finde ud af, hvad der skal være i skattekisten.

”Når man sidder og planlægger, bliver man tit imponeret over, hvad hinanden kan og tilbyder. Der kommer ideer og input fra alle, og man opdager ressourcer, man slet ikke vidste, de andre havde,” siger Mads Ostermann, der er lærer på skolen.

Men det storesamtænkningsprojekt giver en del planlægning og dermed mange møder, som kræver stor fleksibilitet fra både lærere og pædagoger.

”Den ene faggruppe arbejder om formiddagen, den anden om eftermiddagen. Hvis vi ikke kan finde på et bedre tidspunkt at mødes, må det enten være om morgenen klokken 7 eller om eftermiddagen efter kl. 17. Hvis du holder fuldstændig fast i dit eget skema, kan det ikke lade sig gøre, og det er en dum detalje at skabe splid over. Det har ikke noget med samtænkningen at gøre, men det kan ødelægge det alligevel,”siger Johnie Rohwedder.

Børn i nye roller

I rollespillet mødes det bedste fra skolens og fritidshjemmets verden. Det giver helhed i børnenes skole-fritidshjemsliv.
”Og så ligger rollespil lige til højrebenet for børnene. De leger i forvejen meget i Harry Potter- og fantasy-universet, og de kan lave deres egne historier inden i rammen,” siger lærer Mads Ostermann.

Nogle af de meget stille piger i hans klasse har været ude på vilde eventyr i rollespillet og har på egen hånd listet sig ned og stjålet troldenes magiske kokosnødder.

”Det har helt sikkert været med dunkende hjerter,” fortsætter Mads Ostermann.

Det kan være rart at have oplevet, når man snakker med forældrene, der heller ikke altid kender deres børns ressourcer.
”Det er godt at kunne lange sådan en historie over disken, som kan give dem et andet syn på deres børn - lige som vi får,” siger Mads Ostermann.

”Ja, der er nogle af de forsigtige piger, der bliver totalt vilde med at løbe ud og svinge sværd og hærge løs – fordi rollespilsrammen åbner for det,” tilføjer Johnie Rohwedder.

Samtidig oplever mange af de drenge, der har svært ved at sidde stille, at det for en gangs skyld bliver påskønnet, at de kan løbe op og ned ad skrænterne en hel dag.

Børnene og de voksne

Når børn og voksne kommer tilbage til hverdagen, har de fået nogle oplevelser sammen, de kan referere til med glimt i øjnene.
”Jeg kan mærke, at vi kender hinanden bedre, så kommunikationen er åben. Børn, jeg ikke som professionel pædagog har haft noget indtryk af, har jeg set i fuld vigør i rollespillet og dermed fået et indtryk af. Jeg kan hurtigere afklare en situation og få den skubbet i den retning, jeg gerne vil. Det er ligesom, når man har været på koloni,” siger Johnie Rohwedder.

Pædagog Preben Adsbøl fra Dronen supplerer:

”Rollespillet knytter nogle forhold, ikke blot til mine egne børn her på fritidshjemmet. Også børnene fra de andre institutioner kender lige pludselig mit navn og hilser glade, når jeg møder dem på skolen eller på gaden.”

Samspil med forældrene

Lærere og pædagoger har tit haft svært ved at finde en måde at få forældrene med ind i samtænkningen. Men i rollespillet er det nemt at finde en rolle til dem, og der er mange, der gerne vil deltage.

”Jeg tror der er 25 med i år, fordelt på 5-6 stykker hver dag, der går ind i det og hjælper til som trøstevoksne eller på madstedet,” siger Eva Berger.

Det giver en glæde ved at være sammen og får hverdagen efter rollespilsugen til at glide lettere. Børneneoplever, at forældre, lærere og pædagoger arbejder sammen, og det bringer skolen og hjemmet tættere sammen.

”Vi får fælles oplevelser, vi kan bruge til at udbygge vores samarbejde med forældrene,” sigerJohnie Rohwedder.

Shelly Silverberg er mor til Aja i 0.u.
”Jeg har været med i rollespillet i et par dage, og jeg synes især det er spændende at se, hvordan de voksne bruger det pædagogisk. Der er jo et regelkodeks i legen. De voksne bruger det til for eksempel at snakke med børnene om, hvordan de kan være gode ved hinanden. Det giver mig et indblik i, hvordan børnenes hverdag er her i skolen og på fritidshjemmet – også når de arbejder på tværs. Det er jo fjerntf ra min virkelighed, der hvor jeg arbejder til hverdag.”

Tilbage i hverdagen

Til sidst bliver der sluttet fred. Elvernes dronning Elva bliver gift med ridderkongen Gorm, og vikingernes konge bliver gift med troldenes overpræst. Og så spiser alle pandekager for at besegle freden, inden børn og voksne igen bevæger sig ud i den mere opdelte hverdag.

”Men efter rollespilsugen er der ikke så langt mellem skolen og fritidshjemmene – og mellem de enkelte fritidshjem,” siger Johnie Rohwedder fra fritidshjemmet Brandstationen.
Du kan læse mere omrollespillet på
http://www.brandstationen.kk.dk (link er ikke længere aktivt, red.)