Pædagogik i spil

Af Elisabeth Lockert Lange

Rollespillet på skolefritidshjemmet Valhal er stort – og det i både intention, indhold og antallet af børn. Et fantasy pseudo-middelaldersamfund med gennemtænkte regler og stor frihed giver børnene mulighed for at træne forskellige aspekter af deres personlighed, opbygge og fungere i et fællesskab, træffe valg, lære konsekvenser, overskue dilemmaer. Kort sagt er alle tænkeligel æringsperspektiver inde i billedet.

Et godt rollespil kan opfylde alle de pædagogiske krav, der stilles netop nu. Det udvikler stort set alle kompetencer, giver mange slags læring, udbygger evnen til refleksion, til opmærksomhed, til samarbejde, til at agere i dilemmaer og til at træffe valg.

Det mener pædagogerne Kirsten Hansen og Anders Høgild, som begge arbejder på skolefritidshjemmet Valhal i Vanløse og har gjort det i henholdsvis 10 og 9 år.

De to er – da LFS Nyt taler med dem – i fuld gang med at skabe et rollespil, som giver optimale muligheder for at bruge, udvikle og eksperimentere med et hav af aspekter af deres personlighed, deres motorik, sociale kompetencer, fællesskabsfølelse og meget mere.

Når dette læses er tre dage med rollespil fra morgen til aften med 120 børn og en stribe pædagoger og lærere fra Katrinedal skole ført ud i livet. Fem skoleklasser, hvoraf en halv klasse ikke går på fritidshjemmet men er inviteret med i rollespillet for at give alle i klasserne en chance for at deltage.

Samarbejdet mellem fritidshjem og skole sker i forbindelse med samtænkningen. Og dermed er der også nogle økonomiske midler til rådighed at købe gode stoffer og andre materialer til bl.a. udklædning, glæder de to pædagoger sig over. Der er også andre oplagte fordele ved samarbejdet med skolen, fx at rollespillet kan foregå fra morgenstunden, og at der er flere voksne at tage af, så at sige.

De to pædagoger er tændte under vores samtale. Det er helt tydeligt at et projekt som dette fylder meget også i de voksnes engagement.

Kirsten Hansen læser et citat af en Torulv Stimand, som i 1218 skal have sagt:
”Når runerne er ristet, forsvinder de aldrig. De er som hvis ravnenes skrig altid blev hængende i luften.”

Hvilken sammenhæng manden fra middelalderen end har tænkt ordene i, så tænker Kirsten Hansen det sådan: ”Vi er med til at lægge barndommens spor. Det er derfor vi gider bruge fritid osv på det, fordi vi ved at når runerne er ristet, forsvinder de aldrig.”

Rammer og regler

Konkret går rollespil ud på at børnene klæder sig ud i tøj, påtager sig en rolle med de muligheder og begrænsninger, som den figur har og leger med den og de andre figurer, definerer Anders Høgild kort.

I Valhals tilfælde er der en overordnet historie og overordnede rammer og regler som de voksne har lavet, og så er der alt det der sker ispillet, som børnene digter og skaber undervejs. Vi befinder os i et univers a la Ringenes Herre, og rammerne for spillet er fire lande med fire grupper i her: bønder, dværge, soldater og elver – foruden en troldmand og en tyv. Grupperne i hvert land er ikke ens, forstået på den måde at de fire grupper af elver ikke har helt samme evner eller helt samme redskaber i hvert land. Desuden er der et fælles område, en fælles by, med en kro, en magiker, en konge og en prinsesse. Plottet er at prinsessen i sidste ende vil vælge et af landene at bo i – men ingen ved hvad hun går efter.

”Vi bygger et dynamisk samfund op, et samfund hvor alle er afhængige af hinanden. Hvis man fx skal skaffe sig våben, skal man først have jern, og det skal dværgene hente op. Hvis man vil have noget at spise, skal bønderne gide så og høste korn (ukrudt er en god ting i denne sammenhæng). Et land kan selvfølgelig vælge at lade soldaterne tvinge bønderne, det må de selv finde ud af. De kan også vælge at plyndre et andet land. Og helt fra starten beslutter de, hvordan deres landsbystruktur skal være”, fortæller Anders Høgild.

De voksne har rollerne som de historiebærende figurer, og sørger så i øvrigt for større begivenheder, som sætter nye handlinger i gang. Desuden er der en voksen uden for legen, som kan gå ind og trøste og løse konflikter. Det betyder at de voksne, som har en rolle, kan blive i den. Og det er vigtigt.

En anden vigtig rolle de voksne har, er en ”klog ældre” i hvert land. En figur som stiller spørgsmål, som giver børnene mulighed for at overveje alternativer og konsekvenser. En sådan figur gør dilemmaer tydelige,og netop dilemmaer er så vigtige i al drama, fremhæver Kirsten Hansen.

Alle børnene små som store er som sagt med i rollespillet. Men de er det ud fra deres egne forudsætninger.

”Der er mulighed for mange grader af aktivitet, så de børnder har behov for at gå lidt fra på et tidspunkt, kan vælge at nusse rundt og næsten kigge på. Og andre børn kan vælge at være meget aktive i spillet. Det er vigtigt at børnene kan gå ind, lige der hvor de er tilpas udfordret på det tidspunkt. Det er også vigtigt i forhold til læringen, som virkelig er differentieret”, siger Kirsten Hansen.

Til gengæld vægter dette rollespil ikke det at slås helt så meget som rollespil ofte gør. Ikke sådan at forstå at børnene ikke slås i rollespillet, men der er nogle helt klare regler omkring det, bl.a. skal de have en grund til at slås og de først skal udfordre den de vil slås med. Men reglerer en del af processen, for børnene er netop i en alder, hvor de går meget op i regler – som nogle af dem i højere grad kan ”bøje” end andre.

Læring

Jo ambitionerne er høje.
Anders Høgild understreger at rollespillet ikke er en ydre”event” – det har med læring at gøre. For ud over at et sådant tre dagesrollespil er rigtig sjovt, så er det også langt mere end det. Og medrollespillet får fritidshjemmet afprøvet deres pædagogiske idéer i praksis.

”Vi har alle læringsperspektiverne inde i det. Og det er helt åbent: de skal selv finde sig tilrette, udforske og udfordre i deres egenhastighed. Vi har indbyggede læringsperspektiver som fx produktion og økonomi,arbejde og belønning; hvor meget skal man tjene for at købe en mælk. Og dilemmaerne – at alt de gør, har en konsekvens, og at de må vælge.”

Han fremhæver at børnene ikke er lige i spillet, alle får fx ikke et sværd. Hvis de vil have, flere må de skaffe penge.

”Det at de ikke har det samme og ikke kan det samme, ikke er lige gode, det er svært for nogen. De lærer at det er okay at en anden er bedre til noget, for vi hjælpes ad.”

Den første dag bliver de undervist i bl.a. bueskydning og fægtning og udstyret med et ekstra livbånd – hvert barn får fire til start. Det skal de administrere, og vide hvornår de skal trække sig ud og heales, kortsagt de lærer at tage vare på sig selv. De får også alle sammen lidt penge udleveret, så de lige er sikret et måltid, det vil sige frugt. Men hvis de bruger de penge på våben, så har de ikke til mad, og så skal finde en måde at tjene penge på – fx snitte en kniv og sælge, synge på kroen eller kreere smykker, for at nævne et par eksempler.

”Der ligger også en pædagogisk pointe i selve indlevelsen i rollen. Hvis et barn fx er lille og stille, kan det udleve andre aspekter adsig selv via sin rolle. Fx kan den ellers så velopdragne blive svindler eller forræder og opleve følelsen og konsekvensen af det i rollen. Vi oplever i rollespil at piger, som ellers ikke markerer sig, kommer så meget ud og bliver set på andre måder af de andre. Det er så godt”, vurderer Kirsten Hansen, som har arbejdet meget med drama i årenes løb og oplever at det giver nogle helt særlige muligheder for refleksion.

”Hvis man fx er i rollen som forræder, kan man reflektere over rollens valg og udvikling, hvad vil han gøre nu og kunne han have gjort det anderledes. Samtidig kan man reflektere som sig selv. Mærke efter: kan jeg virkelig være så tarvelig. Det er en dobbeltrefleksion, som jeg tror er meget værdifuld. Al refleksion giver selvindsigt og er vigtig.”

Anders Høgild oplever at børnenes lyst til at eksperimentere vokser med erfaringen.

”Når de har spillet rollespil nogle gange, er de langt fri i forhold til at udfolde nye sider i andre roller. Og så gør vi meget ud af at understrege at alle er i rollen. Siger til dem: husk at det ikke er Peter, de rer væmmelig men figuren.”

Sociale kompetencer

Sociale kompetencer er på alles læber – de er bare såvigtige i vores samfund, og det er ikke mindst af daginstitutionerne det forventes at udvikle den side af børnene. Det er rollespil godt til, vurderer Anders Høgild.

”Rollespil er meget effektivt til socialisering. De sociale aspekter bliver skåret ud i pap, og fordelene ved samarbejde bliver så tydelige. Samtidig har figurerne så tydeligt et kropssprog at børnene virkelig får trænet, hvordan de viser og genkender følelser, hvordan de viser hensyn, hvordan de afprøver at sige deres mening meget tydeligt osv. Og så er der selvfølgelig det fælles tredje – fællesskabsfølelsen i det vi skaber sammen med børnene.”

Kirsten Hansen supplerer:

”Vi opfylder jo alle målsætningerne i læreplanerne meddette, de bevæger sig virkelig meget, de koordinerer fx når de fægter, de skaber ting de kan sælge og på den måde skaffe sig Valhal-penge, vi bruger naturen i forhold til de særlige evner, som mange af figurerne har, de skal lære at lave alliancer, at lægge strategier, gennemskue hvem de kan stole på og hvem ikke. Vores erfaringer efter andre rollespil har været at børnene bagefter snakker på kryds og tværs i institutionen, for de har alle oplevet noget forskelligt. Så sproglig stimulation er der også masser af.”

Rollespil udfordrer i øvrigt ikke kun børnene. Det udfordrer sandelig også de voksne. For det er ikke altid let for pædagoger at lade være med at ”have styr på”. Men de voksne skal ikke styre rollespil, for ganske vist kender alle starten på det, men ingen kender slutningen.

”Det kræver at vi voksne er parate til at improvisere. Og gøre det sammen med lærerne. Det giver os også mulighed for at samarbejde på en ganske anden måde uden for de faste fagkulturer. Udvikle noget helt andet”,siger Anders Høgild.

Forældrene er også inddraget i projektet. Dels i at lave kostumer, dels i at komme og være med i spillet når de øver (og det handle rikke om at være tilskuer), og ikke mindst deltager de ved at tale med deres børn om rollespillet. Faktisk har Valhals personale lavet en side til forældrene om hvordan de kan bakke op med en række forslag til åbne spørgsmål,som ikke ender i ”ja”, ”nej” og ”ikk’ noget”.

”Vi oplever jo at munden ikke står stille på børnene, og det siger forældrene da også”, siger de to pædagoger tilfreds. De har investeret med projektet og har brugt mange timer på det. De håber meget at det kan gentages de følgende år blot med lidt andre historier.

Vanløses fritidshjem har netop sat et uformelt initiativ i gang for at opbygge et netværk for rollespil. Et netværk hvor de kan mødes og fx spille sammen, sammenligne erfaringer eller noget andet relevant for rollespil.

En dreng vælger engang i et rollespil rollen som den ridderlige ridder. I den afsluttende turnering tilkender dommerne ham sejren, da det står lige, og han har været så ridderlig hele vejen igennem. Nej, siger drengen, det var den anden der ramte mig først, så han har vundet. Årh sagde den voksne, hvorfor sagde du det, når dommerne nu mente at du skulle have sejren. Jeg er jo den ridderlige ridder,svarede drengen. Se det var en dreng som var i sin rolle og vandt en helt anden sejr.