Arbejdspladskultur

Af Elisabeth Lockert Lange

Lugten i bageriet

Det er vigtigt på den enkelte arbejdsplads at diskutere, definere og afgrænse alle de elementer, som betyder noget for arbejdspladsens kultur.

Arbejdspladskultur er et samspil af alt, der sker på arbejdspladsen. Nogle gange er det formuleret, andre gange underforstået.

Sådan definerer Olaf Christensen, faglig sekretær i LFS, begrebet arbejdspladskultur på det første temamøde i det personalepolitiske projekt Indspark.

»Arbejdspladskulturen påvirkes bl.a. af de værdier og holdninger, der ligger hos ledelsen og hos de ansatte, og af både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Og det er vigtigt at få diskuteret de bagvedliggende værdier og få et fælles værdigrundlag. Et værdigrundlag som følges op, fornyes og inddrager nye medarbejdere, så de også bliver ejere af det. Sådan at man efterlever det fælles værdiggrundlag, og der er overensstemmelse mellem de handlinger man udfører, og de værdier og holdninger man har.«

Arbejdspladserne er underlagt en løbende påvirkning fra samfundet bredt, og det er vigtigt at diskutere den ofte meget forskellige opfattelse af, hvad der giver muligheder, og hvad der giver begrænsninger. Ligesom det er vigtigt at få defineret, hvad der skal til, for at man synes, man har en god arbejdsplads med et godt samarbejde. På LFS’ hjemmeside vil der ligge programmer, som kan hjælpe med de definitioner.

Stil spørgsmål til arbejdspladskulturen, anbefaler Olaf Christensen, for det er sjældent, at ansatte har en fælles opfattelse. Spørgsmål som bl.a.: Oplever I at I har en fælles arbejdspladskultur på jeres arbejdsplads? Har I formuleret et fælles værdigrundlag? Har disse værdier betydning for det daglige arbejde? Og er der overensstemmelse mellem værdigrundlag og holdninger og handlinger?

Stressfaktor
Kompetenceafklaring, rolleafklaring og afklaring af medindflydelse er vigtige for arbejdspladskulturen.

Sikkerhedsrepræsentanters og tillidsrepræsentanters medindflydelse er dækket af lovgivning, men med en meget bred formulering. Den enkelte arbejdsplads skal derfor selv diskutere og afgrænse medindflydelsen for sikkerhedsrepræsentant, tillidsrepræsentant og medarbejdere.

»Det er vigtigt at afklare kompetence og roller mellem alle på arbejdspladsen. Og især er det vigtigt at gå ned under de formelle rammer og diskutere, hvad der er specifikt for den enkelte institution, især i forhold til de mange gråzoner«, siger Olaf Christensen.

»Hvem må fx tale med forældrene, hvad er legitimt hos os, og hvordan løser vi så konlikterne. Man bliver såret, hvis man ikke har en aftale og et system for, hvordan man gør. Det er det uformelle som er specifikt for arbejdspladsen, som det er vigtigst at afklare, for det er det som kan give problemer.«

Han peger på, at der er en stor stressfaktor i det pædagogiske arbejde, fordi de ansatte er bærere af den konflikt, som ligger mellem de forventninger og behov brugerne har, og de muligheder og ressourcer samfundet giver for at opfylde dem. Problemer kan også bunde i en manglende afgrænsning mellem private følelser og professionelle muligheder, dårlig ledelse, ingen eller ringe feedback og manglende »påfyldning« fx supervision.

»I er jeres eget værktøj med personlighed, faglighed og kommunikationsevne, og værktøj skal vedligeholdes og udvikles, ellers forringes det. Især bruger I jeres personlighed meget, og det er fedt, når man har succes, for så er den også personlig. Men det er slemt, når det er en fiasko, for så rammes man på sin egen person og evne. Det pædagogiske arbejde har alle forudsætninger for at være det bedste arbejde med det bedste arbejdsmiljø. Men når det går galt, går det rigtig galt«, siger han og fortsætter:

»Problemer kan selvfølgelig også være udefrakommende som nedskæringer, men de kan altså også ligge i arbejdspladsen selv og især i en ubalance mellem jobkrav og jobforudsætninger. Det er kernen: at man ikke har mulighed for at udføre det, man selv eller andre forventer. I den sammenhæng er det vigtigt, at man, når man tager nye opgaver ind på arbejdspladsen, så skærer samme mængde væk.«