Boganmeldelse

Marte Meo metodens teori og praksis

Jytte Birk Sørensen:

Udkommet i november måned 2002 på forlaget Systime Academic. 213 sider, pris kr. 200,- excl. moms.

Selve Marte Meo metoden er en mestringsmetode, der handler om kontakt, samspil og relationer mellem mennesker. Metoden baserer sig på iagttagelse, analyse og vurdering af det enkelte individs behov for udviklingsstøttende samspil med henblik på at optimere udvikling, læring og livskvalitet. Metoden er oprindelig udviklet af den hollandske terapeut Maria Arts sidst i halvfjerserne. For at analysere samspillet mellem to eller flere personer benyttes videooptagelser, som nok er det, metoden er mest kendt for i faglige kredse. Videooptagelserne er imidlertid kun et hjælperedskab til et udviklingsstøttende samspil.

Jytte Birk Sørensen er uddannet cand. scient.soc.psyk og Marte Meo supervisor.

Bogen er inddelt i en indledning og fem kapitler.

I kapitel 1
beskrives forskellige børne- og udviklingssyn samt mestringsterorierne og den forskning, der knytter sig til disse.

I kapitel 2
gennemgås Sterns (m.fl) teori om barnets socioemotionelle udvikling samt tilknytningsteroerierne (Bowlby, Ainswoert, Sroufe m.fl.).

Kapitel 3 gennemgår Marte Meo metodens elementer, hvor disse uddybes og begrundes ud fra de psykologiske teorier og interaktionsteoretiske tilgange. Ledetråden gennem kapitlet er: hvordan anvendes metoden og hvorfor.

Kapitel4 og 5 beskæftiger sig med metoden anvendt i forhold til mennesker med multiple funktionsnedsættelser og uden talesprog og i forhold til mennesker med varige psykisk funktionsnedsættelser. Også her inddrages specifik teoretisk viden om
de nævnte grupper.

I gennem hele bogen bruges eksempler fra dagligdagen til at illustrere – mange af eksemplerne bruges flere gange, hvilket gør, at der indholdsmæssigt opleves en fin sammenhæng.

Skulle der rettes en kritik mod bogen, skulle det være for dens lidt mangelfulde systematik. Ved læsningen bliver man ofte forvirret over, hvor man er nu, og hvorfor. Det ville være en hjælp med nogle tydeligere markeringer af dette eller hint delelement under den og den overskrift. Yderligere nummerering/ tydelige underinddelinger kunne være en hjælp – evt. stikord i margin. Den lidt mangelfulde systematik er måske også det, der kommer til udtryk i indledningen, hvor kapitlerne nævnes i en ikke systematisk rækkefølge. Begrebsafklaring kommer først halvt inde i kapitel 1 – den burde vel have været beskrevet i indledningen eller indledningen til kapitel 1. Det havde også været en hjælp med flere skemaer og måske lidt billedmateriale. Der er tale om en meget kompakt bog, hvor man har villet meget på få sider. Men det er skønhedspletter på en i øvrigt meget velskrevet bog, der fagligt holder læseren fanget blandt andet ved hjælp af sproget og de mange eksempler, der levendegør indholdet.

Og så til noget mere principielt, der ikke kan lægges forfatteren til last: I Marte Meo metoden påpeges det, at man ikke forholder sig til diagnoser, men mennesket bag diagnosen, hvilket virker logisk, fordi der arbejdes med samspil (og dermed ikke med medicinsk eller egentlige terapeutisk behandling).

Derfor virker det misvisnede, at et af metodens redskaber kaldes »diagnoseliste «. Det er som sagt ikke forfatterens idé, men virker desuagtet selvmodsigende og unødvendigt. Listen burde snarere kaldes kompetence- eller erkendelsesliste. Det andet principielle er betegnelsen Marte Meo terapeut. Metoden kan ikke betegnes som terapi i ordets egentlige forstand, ligesom den uddannelse, der skal gennemgås, ikke forudsætter en terapeutisk grunduddannelse. Ordet vejleder eller konsulent havde vel været mere retvisende.

Bogen er JBS anden bog om Marte Meo metoden. Hendes første bog: »Ser man det – Marte Meo Metoden i et udviklingspsykologisk perspektiv« udkom i 1998 på Dafolo Forlag. I den skriver JBS, at hun med sin teoretiske tilknytning af metoden til udviklingspsykologien ikke har ønsket at imødegå Maria Arts holdning til en ikke-akademisering af metoden, men blot har forsøgt at kvalificere forståelsen af metoden (p. 39).

Med JBS anden og nye bog kan man sige, at hun nu har taget skridtet fuldt ud, således at metoden har fået en solid og gennemarbejdet teoretisk forankring. Hvor JBS første bog lagde hovedvægten på metodens teknikker og satte dem i relation til teori, har den anden bog lagt hovedvægten på teori, som så underbygges og illustreres ved hjælp af metoden og dens teknikker. Det giver metoden et løft og væk fra en forankring, der tidligere har tenderet mod et nærmest trosmæssigt og personfikseret fundament (se Maria Arts grundbog oversat til dansk år 2000).

JBS har med sin konsekvens (teoriforankringen) og med sin bog efter min mening givet metoden et gevaldigt løft som gør, at den kan forsvares og anbefales brugt i socialt/ pædagogiske arbejde i år 2003 med de krav, der bør stilles til praksis, herunder til de metoder, man benytter sig af. Metodeudvikleren bør være JBS dybt taknemmelig for dette arbejde.

Bogen er som sagt meget spændende og absolut læseværdig.
Man bliver klogere af at læse den både på det faglige som det personlige plan. Bogen kan også anbefales varmt til læsere, der ikke har tænkt sig at arbejde videre med selve Marte Meo metoden.

Bogen kan også købes som e-bog for 96 kr. på www.systime.dk (excl. moms).

Pernille Djurhuus,
socialrådgiver, cand.scient.soc.
Familieprojektet, Dag- og Døgnscentret