Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Leder
Af Britt Petersen, formand
LFS– 24 timer i døgnet?
For år tilbage lancerede HK en ny strategi for at fastholde medlemmerne. En strategi som indebar diverse rabatordninger, forsikringer, forskelligt merchandise mv.
Dengang valgte vi i LFS, at det ikke var en farbar vej for os og vores organisation.
Og alligevel. I næste nummer af LFS Nyt vil du få en præsentation af at du som medlem af LFS kan tegne forsikring i tjenestemændenes forsikring – og hvorfor nu det?
I efteråret fik vi henvendelse fra et af vores medlemmer, hun kendte til priserne mv. i tjenestemændenes forsikring og undrede sig såre over, at vi ikke sørgede for at man kunne tegne forsikring der. Vi valgte at tage kontakt til Tjenestemændenes Forsikring og blev meget positivt overraskede. Det er i sin tid Jernbaneforbundet, der startede med denne del af forsikringsselskabet,og man skal som organisation være indstillet på at medlemskab af organisationen og retten til at tegne forsikring i selskabet hører uløseligt sammen.
Dermed begyndte det at blive lidt mere interessant, og da man samtidig har en bestemmelse om at halvdelen af overskuddet iblandt forsikringstagerne i den gruppe man tilhører, forbliver i gruppen og kan opspares til evt. at indkøbe ferieboliger for, ja så søgte vi om optagelse.
Med andre ord: Vi er altså nu i en situation hvor LFS-medlemmer kan tegne billige forsikringer i Tjenestemændenes Forsikring, hvor den enkelte skriver under på at forsikringen kan opsiges, hvis man ”uden gyldig grund” melder sig ud af organisationen (fx uden skift til stilling hvor en anden organisation har forhandlingsret). Og hvor vi ad åre for et forsikringsoverskud vil kunne indkøbe feriebolig til udlejning til vores medlemmer.
Så jo, vi har taget skridtet. Vi har gjort det med åbne øjne, og vi håber at rigtig mange af jer kan spare penge ved at overfl ytte jeres forsikringer til Tjenestemændenes Forsikring.