Netop nu

Tillid og samarbejde

Er godt for mange ting, og det er i hvert fald en forudsætning for et bedre psykisk arbejdsmiljø. Det viser resultaterne fra forskningsprojektet VIPS, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, har offentliggjort.

VIPS står for ”Virksomheders indsat for et bedre psykisk arbejdsmiljø”, og forskerne har igennem de sidste tre år fulgt 14 danske virksomheders arbejde med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Baggrunden for projektet er, at mange virksomheder har svært ved at få indsatsen for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø til at bære frugt, selv efter de har gennemført en kortlægning på virksomheden. Og svaret på spørgsmålet er altså tillid og samarbejde.

Men det er langt fra de eneste faktorer, der er væsentlige. Koblingen med medarbejdernes kerneopgaver har også stor betydning for om indsatsen for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø vil bære frugt eller løbe ud i sandet.

Peter Hasle uddyber: ”Det var meget vigtigt for medarbejderne på alle 14 virksomheder, at de kunne få lov til at passe deres arbejde og udføre det så godt som muligt. Det var derfor afgørende for en vellykket indsats, at medarbejdere og ledere opfattede processen med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø som en integreret del af arbejdet og som noget, der kunne forbedre deres muligheder for at løse arbejdsopgaverne”.

Rapporten ” VIPS – Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø. Rapport fra forskningsprojektet VIPS”, udgivet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, kan downloades som pdf eller købes på www.arbejdsmiljobutikken.dk

Ansatte er selv skyld i stress

Ja det mener altså cheferne i ni ud af ti danske virksomheder, viser en ny undersøgelse fra arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv.

Cheferne mener at det langt hen af vejen er medarbejdernes krav til sig selv frem for ledernes krav til dem, der giver stress.

”Mange medarbejdere er så engagerede, at de sætter overliggeren højere, end det er nødvendigt. De har så høje krav, at de konstant tjekker mails eller har mobilen tændt,” siger Kira Brøndholt Johnson, fagchef i Dansk Erhverv, til Berlingske Tidende.

Men hvad siger medarbejderne? Ja i dette tilfælde er de ikke blevet spurgt. Og det undrer LO sig over. For måske ser deres svar helt anderledes ud. Måske ligger der bag deres høje krav til sig selv et skjult forventningspres fra ledelsen. Eller måske handler det om effekterne af det grænseløse arbejde, hvor det er vores egen motivation, der sætter grænser og mål.

Ulighed er steget

I perioden 2001-2005 er den disponible indkomst i Danmark i gennemsnit steget 2,2 pct. om året for de 25-59-årige, men stigningen i indkomsterne har ikke været lige store for alle indkomstgrupper. Konsekvensen er, at uligheden i det danske samfund er øget markant. Mens de 10 pct. rigeste af de 25-59-årige danskere har oplevet en årlig gennemsnitlig realvækst på hele 2,5 pct. i perioden er den kun steget 0,8 procent for de fattigste 10 pct. af de 25-59-årige danskere.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den afdækker desuden udviklingen i danskernes nettoformue. Her er tendensen også store forskelle mellem forskellige indkomstgrupper. Nettoformuen for de 10 pct. af danskerne med de højeste indkomster er således mere end 26 gange større end nettoformuen for den laveste indkomstgruppe.

Den udvikling bør tages alvorligt, anbefaler rådet politikerne.

Mange anbragte børn har været udsat for overgreb

Viser en rapport på socialpædagogiske opholdssteder og blandt familieplejere. Undersøgelsen fra de socialpædagogiske opholdssteder viser, at der er viden eller mistanke om, at omkring 13 pct. af de anbragte børn på et tidspunkt i deres liv har været udsat for seksuelle overgreb. I undersøgelsen blandt familieplejere anslås dette med betydelig usikkerhed at være tilfældet for ca. 16 pct. af anbragte børn eller børn i aflastning.

Tallene repræsenterer både konkret viden, stærk mistanke og svag mistanke om seksuelle overgreb. Som skal sammenholdes med at kommunerne på landsplan har samme viden eller mistanke i 2,7 pct. af sagerne. Forskellen beror bl.a. på kendskabet til børnene. På de socialpædagogiske opholdssteder og i plejefamilierne vil pædagogerne og omsorgspersonerne have et langt større kendskab til børnene end de kommunale sagsbehandlere.

Rapporten viser, at størstedelen af børnene boede hjemme ved det første formodede seksuelle overgreb. Gennemsnitsalderen ved første krænkelse var mellem 6 og 8 år, og krænkerne havde i over halvdelen af de rapporterede tilfælde familiær relation til barnet, det vil sige forældre, søskende, bedsteforældre eller stedfamilie. Langt de fleste krænkere er mænd. Unge krænkere under 18 år har begået omkring 20 procent af overgrebene ifølge de kommunale sagsbehandlere og opholdsstederne. Undersøgelsen viser en markant højere andel af piger, der udsættes for overgreb eller mistanke herom end drenge. Rapporten viser også, at nogle af overgrebene sker mens børnene er anbragt.

Der er i satspuljemidlerne afsat 30 mill. kr. til uddannelse af personalet på anbringelsesstederne, undervisning af de unge om at sætte grænser og gruppebehandling af børn, der har været udsat for seksuelle overgreb.