Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
I n s i d e - o u t s i d e
Kunstskolen for voksne udviklingshæmmede gør det igen: skaber en udstilling som siger spar to. Se den i Rundetårn fra den 1. maj til den 25. maj.
Fra 1. maj til 25. maj kan du i Rundetårn midt i København se mere end 130 fascinerende og tankevækkende værker, der rammer lige i maven.
Kunstnerne er elever fra Kunstskolen for voksne udviklingshæmmede, og de kalder selv udstillingen for Inside – outside. Fordi udstillingen og dens værker rejser spørgsmålet: Hvem er udenfor, set indefra… eller omvendt?
Det er livet, der er på spil – levet, oplevet og formet til velkendte eller overraskende udtryk i malerier, tegninger og skulpturer. De udstillede værker er hver for sig udtryk for erfaringer, glæde og sorg...
Det bedste fra de seneste tre års arbejde på Skolen for voksne udviklingshæmmede. Eleverne har hentet inspiration fra rejser, besøg på kunstmuseer, barndomsminder og helt almindelige hændelser i hverdagen, og de arbejder og udtrykker sig på et niveau, der sætter spørgsmål ved, hvad der er inside og outside i forhold til samfundets normer.
Vision om kulturhus
Kunstskolen for voksne udviklingshæmmede blev oprettet i 1994 på baggrund af leder Hanne Clausens idé. Idéen var at etablere en levende kunstskole for udviklingshæmmede med lyst og evne til at udvikle interesse for at opleve og skabe billeder. 10 elever får hvert år mulighed for at få undervisning og derigennem udvikle deres interesse for billedkunst, og skabe billeder og skulpturer.
Dette har til stadighed været den røde tråd gennem arbejdet på skolen, og mange elever og lærere har i tidens løb været med til at udvikle skolen. Kunstskolen for voksne udviklingshæmmede gør det igen: skaber en udstilling som siger spar to. Se den i Rundetårn fra den 1. maj til den 25. maj.
I dag er Kunstskolen tilknyttet Handicapcenter Valdemarsgade. Den holder til på Vesterbro i et lille lokale fyldt med færdige og igangværende projekter, der vidner om seriøst og intensivt arbejde med billedkunst.
Skolen er kendt for sine pædagogiske metoder, og den har udviklet mange talenter i tidens løb. Det daglige arbejde med de kunstneriske processer har også haft en stor betydning for mange af elevernes personlige udvikling.
Målet med undervisningen er at den enkelte elev udvikler sine evner for at sanse, forstå og udtrykke sig billedligt, og den er baseret på et nært samarbejde mellem elever og lærere. Der tilrettelægges individuelle forløb med udgangspunkt i hver enkelt elevs ønsker og muligheder, sådan at den enkelte elev kan finder sine helt personlige udtryksformer og bliver i stand til, på egen hånd, at bruge de materialer og teknikker, der er bedst egnet til formålet.
Eleverne får i løbet af et år mulighed for at mange forskellige udtryksformer, materialer og teknikker inden for hovedområderne tegning, maleri, grafik/digitalteknik og skulptur. Der hentes inspiration til billeder i oplevelser fra ture til museer, gallerier, zoo, skovture, foruden i erindringer, forestillinger, fortællinger, musik, bøger – og det daglige liv ikke at forglemme.
Visionen for kunstskolen er at den i fremtiden bliver en del af et kreativt og inspirerende kulturhus for udviklingshæmmede.
Skolen har markeret sig gennem nationale og internationale udstillinger og dokumentarudsendelsen ”Tosset med kunst”, der blev vist på DR i 2002. Læs mere på www.kunstskolenkbh.dk EL