Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Den nye pædagoguddannelse
Indledning af Ulla Baggesgaard, næstformand i LFS
I august 07 startede en ny og forandret pædagoguddannelse. En uddannelse, der havde været igennem en ”svær graviditet og fødsel”.
I LFS mente vi, det var på tide at reformerer uddannelsen, så man kan sige, at der var tale om et ønskebarn. At uddannelsen så ikke fik den reform, vi havde ønsket os, er en helt anden sag. Faktisk var vi endog meget kritiske over for den uddannelsestænkning, der er udgangspunktet for uddannelsen, og også meget kritiske over for det syn på det pædagiske arbejdsfelt og den pædagogiske opgave, som uddannelsen afspejler. Sat på kort formel: mindre almen dannelse. Mere dansk, naturfag og tests.
Et positivt aspekt er dog, at praktikken stadig står så centralt i den nye uddannelse, som tilfældet er.
Og nu er uddannelsen en realitet, som også praktikstederne og praktikvejlederne må forholde sig til. Lad os gribe muligheden for – gennem praktikkerne – at fastholde uddannelsen som en praksisnær uddannelse. Lad os i fællesskab gøre vores for at kvalificere kommende pædagoger.
Den nye pædagoguddannelse
Den 1. august 2007 trådte den nye pædagoguddannelse i kraft. De første studerende, optaget i henhold til den nye bekendtgørelse, har for nylig afsluttet deres første semester og taget hul på det næste. Og et nyt kuld studerende er netop gået i gang med deres første semester(1)
For de studerende er der dog ikke tale om noget nyt i den forstand, at det er noget andet, end de er vant til - de har jo ikke prøvet andet. For dem er det nyt på samme måde, som det var nyt for de studerende, der påbegyndte deres uddannelse under den gamle bekendtgørelse. Men for alle os andre, som på den ene eller anden måde er beskæftiget med at uddanne kommende pædagoger, dvs. seminarier(2)og praktiksteder, er der meget, der er nyt og anderledes end før. Vi har i øjeblikket travlt med at omstille os til alt det nye. Og hvad er det så, der er nyt?
Af Birgitte Højberg Master i professionuddannelse Lektor i pædagogik og praktikkoordinator ved Professionshøjskolen København, Københavns Socialpædagogiske Seminarium
Nye fag og fagområder
Meget er forandret i forhold til den hidtidige bekendtgørelse, som med få ændringer har dannet grundlaget for pædagoguddannelsen siden 1992. Før 92 gav tre forskellige pædagoguddannelser, børnehavepædagog-, fritidspædagog- og socialpædagoguddannelsen, adgang til det pædagogiske arbejdsmarked. I 1992 blev disse uddannelser nedlagt og en fælles 3½årig generalistuddannelse blev etableret. Denne uddannelse blev i 2001, ligesom de øvrige mellemlange videregående uddannelser, bachelorakkrediteret, hvilket bl.a. betød at uddannelsens formål blev udvidet og nu både rettede sig mod den pædagogiske profession og mod videreuddannelse.
I den nye uddannelse er den overordnede målsætning og uddannelsens organisatoriske ramme næsten den samme som før: Uddannelsen er en professionsbacheloruddannelse kategoriseret som en mellemlang videregående uddannelse på 3½ år. Det er en såkaldt vekseluddannelse, hvor undervisningsperioder på seminariet (i alt 2 år og godt 3 mdr.) veksler med praktikperioder på forskellige pædagogiske institutioner og tilbud (i alt 1 år og knap 3 mdr.).
Indholdsmæssigt er der dog meget, som er ændret. Nogle fag er forsvundet, andre slået sammen i nye fagkombinationer og helt nye fagområder er kommet til, alt sammen med henblik på at give uddannelsen et kvalitativt løft og samtidig målrette den mere i forhold til den pædagogiske praksis og profession. I nedenstående Boks 1 sammenholdes indholdselementerne fra den gamle og den nye bekendtgørelse.
Som noget nyt beskrives samtlige fag og fagområder, herunder også praktikken, i et omfattende bilagsmateriale til bekendtgørelsen. En af intentionerne bag dette har været at skabe en større ensartethed mellem alle landets pædagogseminarier. I bekendtgørelsens bilag 1-8 opstilles centrale kundskabs- og færdighedsområder og faglige kompetencemål for samtlige fag og fagområder i uddannelsen, også for praktikken.
Boks 1FØRPæd. – psyk. fag: Kommunikation, Aktivitets- kulturfag: Praktik NUObligatoriske fag: Liniefag - valg af et af flg.: Det tværprofessionelle element Specialisering – valg af en af flg.: |
1)Studerende, som er påbegyndt studiet før 1. august 2007, færdiggør deres uddannelse på den hidtidige bekendtgørelse
2)I den nye bekendtgørelse er betegnelsen seminarium bortfaldet og erstattet med uddannelsesinstitution. I denne artikel anvendes dog fortsat betegnelsen seminarium.
Praktikuddannelsen
Ved første øjekast ligner praktikuddannelsen i den nye uddannelse praktikken i den gamle: En kort ulønnet praktikperiode på 1. studieår og to seks måneders lønnede praktikperioder på henholdsvis 3. og 6. semester(3). De største ændringer er tilsyneladende betegnelserne (se Boks 2) samt en reduktion af første praktikperiodes længde med godt 1½ uge/8 arbejdsdage.
Ved nærmere eftersyn er der dog sket store forandringer. Bag disse ændringer har ligget et ønske om at fremhæve praktikkens uddannelsesmæssige indhold og betydning. Alene den nye betegnelse, praktikuddannelse, er en markering af dette perspektiv(4).
Men uddannelsesperspektivet understreges også både i de faglige kompetencemål og i de centrale kundskabs- og færdighedsområder for praktikperioderne samt i en række nye krav til såvel praktiksteder, studerende som seminarium.
Men uddannelsesperspektivet understreges også både i de faglige kompetencemål og i de centrale kundskabs- og færdighedsområder for praktikperioderne samt i en række nye krav til såvel praktiksteder, studerende som seminarium.
|
Boks 2 FØRØvelsespraktik Forskellige typer af praktiksteder Praktikstedet fastsætter mål Indkald Udtalelse om, om den studerende forventes at kunne indfri Praktikstedet giver den afsluttende bedømmelse Nu 1. Praktikperiode: Den pædagogiske relation Bredt kendskab til den pædagogiske praksis Den studerende udarbejder læringsmål Studiedage Udtalelse om, hvordan den studerende kan opfylde de godkendte læringsmål (senest når 2/3 af perioden er forløbet) Praktikstedet giver den afsluttende indstilling |
Praktikken som et særligt læringsrum
I Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7, som omhandler praktikken, lægges der vægt på at definere praktikken som et særligt læringsrum, der udgør rammen både for den studerendes øvelser i praksis og undersøgelse af praksis. Det særlige ved dette læringsrum, som adskiller sig fra undervisningen på seminariet, er, at den studerendes læring finder sted gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion.
Den studerende skal gennem deltagelse i den daglige pædagogiske praksis forsøge at lære sig praktikstedets handlemåder. Læreprocessen i praktikken forudsætter den studerendes egen aktive deltagelse i arbejdet. Det er altså ikke tilstrækkeligt kun at observere eller iagttage andres praksis – den studerende skal selv gennem egne handlinger og refleksioner herover erfare, hvad pædagogisk arbejde er.
Netop refleksion er afgørende for, at den studerendes handlinger, oplevelser og erfaringer kan blive til viden, forståelse og færdigheder. Den studerendes deltagelse i praksis må italesættes og begrebsliggøres på en systematisk måde, både mundtligt i forbindelse med vejledningstimerne og skriftligt gennem anvendelse af praktikkens forskellige studieredskaber, feltdagbog, logbog, skriftlige opgaver og ikke mindst det nye, praktikdokument (se nedenfor). En systematisk erfaringsopsamling skal altså sikre den studerendes uddannelsesmæssige udbytte i praktikken.
4)Lidt misvisende, ganske vist, da der jo ikke er tale om en uddannelse i praktik til praktikant. Sprogligt ville det være mere korrekt at tale om uddannelsespraktik i modsætning til eksempelvis erhvervs- eller arbejdspraktik.
Praktikkens mål og indhold
Praktikkens mål og indhold fastlægges i de faglige kompetencemål og i de centrale kundskabs- og færdighedsområder, CKF’erne, for praktikken.
De Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder betegner praktikkens indhold. CKF’erne angiver altså, hvad den studerende i særlig grad skal lære noget om i de enkelte praktikperioder. Det betyder ikke, at den studerende kun skal lære det, som CKF’erne angiver, men derimod at den studerende skal have en særlig opmærksomhed på det område – som et særligt perspektiv på den pædagogiske praksis.
For de tre praktikforløb er der både nogle generelle CKF’er, som gælder for alle tre perioder og nogle specifikke, som gælder de enkelte perioder. De generelle CKF’er vedrører helt basale forhold vedrørende praktikstedets pædagogiske opgave, mål og praksis, brugergruppen samt etiske og værdimæssige aspekter. De specifikke CKF’er er knyttet til de tre temaer for perioderne – se Boks 2.
Som et centralt element i tredje praktikperiode ligger desuden specialiseringen. Gennem fordybelse i det specialiseringsområde (se Boks 1), som praktikstedet kan tilbyde, skal den studerende tilegne sig viden og metoder, som også skal kunne anvendes inden for andre pædagogiske områder. Specialiseringen skal ikke ses som et separat forløb ved siden af de øvrige mål og indholdselementer i tredje praktikperiode, men tværtimod som et integreret element, der afspejler særlige aspekter ved pædagogisk praksis i almindelighed.
De faglige kompetencemål angiver, hvilke konkrete færdigheder og kompetencer, den studerende skal tilegne sig og udvikle gennem praktikforløbet. De angiver praktikkens mål og beskriver dermed, hvad den studerende skal kunne ved afslutningen af praktikperioden. Men samtidig angiver de også, hvordan den studerende skal opnå dette, det vil sige hvilken metode den studerende skal anvende for at indfri de faglige kompetencemål og de centrale kundskabs- og færdighedsområder.
Tilsammen angiver CKF’erne og de faglige kompetencemål dermed progressionen i de læringsmæssige krav og forventninger til den studerende gennem de tre praktikperioder. Progressionskravet bygger på den forståelse, at den studerende efterhånden bliver i stand til at danne sig overblik over og forstå stadig mere komplekse forhold. Der er tale om en gradvis udvidelse af perspektivet på pædagogisk praksis – fra det konkrete samspil, over de institutionelle vilkår og betingelser til en samfundsmæssig sammenhæng. Den studerende skal altså ikke slippe den pædagogiske relation af syne, men derimod forstå på hvilken måde institutionelle og samfundsmæssige forhold og betingelser har betydning for og indflydelse på denne relation.
Udover disse konkrete mål og indholdselementer for de tre praktikperioder skal uddannelsens øvrige elementer også relateres til og kobles sammen med praktikuddannelsen. Det gælder både for linjefaget, som skal tilrettelægges, så det har en sammenhæng med praktikken (§ 9, stk. 2), det tværprofessionelle element, som skal indgå i praktikuddannelsen (§ 11) og bachelorprojektet, som skal inddrage erfaringer fra praksis, eventuelt fra praktikuddannelsen (§ 12, st. 2).
Nye opgaver og ansvarsområder
Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan
Praktikstedets uddannelsesmæssige ansvar understreges med det nye krav om udarbejdelse af en praktikstedsbeskrivelse (§ 14). Formålet med praktikstedsbeskrivelsen er at synliggøre praktikstedets pædagogiske praksis samt krav og forventninger til den studerende i de enkelte praktikperioder for herigennem kvalificere praktikkens uddannelsesmæssige indhold.
Praktikstedsbeskrivelsen skal indeholde en beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder, samt en uddannelsesplan for de tre praktikperioder. Uddannelsesplanen skal være i overensstemmelse med kravene, som de formuleres i CKF’erne og de faglige kompetencemål. Helt konkret betyder det, at de krav og forventninger, praktikstedet har til de studerende, skal indtænkes og konkretiseres i forhold til CKF’erne og kompetencemålene.
Uddannelsesplanen skal desuden indeholde:
o angivelse af relevant litteratur
o beskrivelse af hvilke specialiseringsmuligheder, praktikstedet kan tilbyde
o beskrivelse af, hvordan praktikvejledningen tilrettelægges og organiseres
o beskrivelse af kontakt til og samarbejde med seminariet
Praktikstedsbeskrivelsen anvendes af den studerende i forbindelse med udarbejdelsen af læringsmålene, og indgår desuden i seminarierne praktikpladsbaser. I Region Hovedstaden har Praktikpladsforum (se nedenfor) udarbejdet en fælles skabelon, som skal anvendes af alle praktiksteder, tilknyttet seminarier her i regionen .
For de fleste praktiksteder vil det ikke være nyt at skulle beskrive sig selv, hverken som pædagogisk tilbud eller som praktiksted. Det nye ligger nok så meget i, dels at det nu stilles som et krav i bekendtgørelsen og dels, at bekendtgørelsen fastlægger, hvad praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen skal indeholde(6).
5)Skabelonen er bl.a. tilgængelig på seminariernes hjemmesider.
6)Undervisningsministeriet udgiver i løbet af året et inspirationshæfte vedrørende praktikken i den nye uddannelse, med vejledning i udarbejdelse af praktikstedsbeskrivelser og uddannelsesplaner.
Praktikvurdering og bedømmelse
Også med hensyn til vurderingen af den studerendes praktikforløb er der sket ændringer i den nye uddannelse. Det er forsat sådan, at der gøres status senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet. Praktikstedet skal udtale sig om, hvordan – og ikke om, som i den gamle uddannelse – den studerende kan opfylde læringsmålene i resten af perioden. Denne udtalelse afgives efter en drøftelse med seminariet, i anden og tredje praktikperiode ved et møde på praktikstedet.
Som noget nyt ligger den endelige bedømmelse af den studerendes praktikperiode hos seminariet. Bedømmelsen sker dog på grundlag af en skriftlig begrundet indstilling fra praktikstedet om, hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte i forhold til læringsmålene kan godkendes. Indstillingen afgives senest tre uger før afslutningen af praktikperioden. Hvis praktikstedet er betænkelig ved godkendelse afholdes en praktikvurderingssamtale på seminariet, og på grundlag af denne samtale træffer seminariet den endelige afgørelse om, hvorvidt praktikperioden kan bedømmes Godkendt eller Ikke godkendt.
Tilvejebringelse og udmelding af praktikpladser
Et sidste forhold, som skal nævnes i denne sammenhæng, men som kun delvis er betinget af den nye bekendtgørelse, er de ændrede regler, arbejdsgange og procedurer vedrørende tilvejebringelsen og udmeldingen af praktikpladser.
I forbindelse med strukturreformen, hvor amterne blev nedlagt, blev også praktikpladsudvalgene nedlagt. Opgaven med at tilvejebringe praktikpladser til landets pædagogseminarier blev herefter overtaget af regionerne, hvor et nyt organ, Praktikpladsforum med et tilhørende sekretariat, blev ansvarlige for denne opgave . Det betyder, at samtlige kommuner i regionen skal indlevere praktikpladser til sekretariatet – en opgave, som de faglige og pædagogiske konsulenter i kommuner og distrikter varetager. Herefter videreformidler praktiksekretariatet praktikpladserne til regionens seminarier.
I Region Hovedstaden betyder indførelsen af nye fordelingskriterier for fordelingen af praktikpladser kommuner imellem imidlertid, at der sker en forskydning af antallet af pladser fra Københavns og Frederiksberg Kommuner til de øvrige kommuner i regionen. Konsekvensen af dette kan være, at en nogle praktiksteder i København og på Frederiksberg, som plejer at modtage studerende, ikke kan forvente det fremover, med mindre fordelingskriterierne ændres.
Omstillingen til såvel ny uddannelse som ændrede strukturer og procedurer for praktikpladsfordelingen betyder mange nye udfordringer og opgaver for både seminarier og praktiksteder. Ikke mindst arbejdet med praktikstedsbeskrivelserne og uddannelsesplanerne opleves af mange praktiksteder som en tids- og ressourcekrævende opgave. På sigt vil det dog være en god uddannelsesmæssig investering, som vil kunne give et kvalitativt løft til praktikken og styrke samarbejdet mellem praktiksteder, studerende og seminarium.