Legeplads i forfald

Dagplejere protesterer over forringelser på ”deres” legepladser.

Anni Dupont Mathiesen, dagplejer og tillidsrepræsentant i Valby, ærgrer sig på egne, sine med-dagplejeres og børnenes vegne.

”Hvor er det ærgerligt at Københavns Kommune fjerner de gode ting for børn og unge. Og senere finder de ud af at der selvfølgelig var behov for dem.”

Og hun taler ikke kun om én ting men flere. Der er legepladsen i Kirsebærhaven, som hun og de andre dagplejere i bydelen har brugt flittigt sammen med børnene. Den bliver nu igen og igen udsat for hærværk. Sidst var det siderne på rutchebanestativet der var revet af, og det var ellers lige blevet lavet efter sidste omgang hærværk. Desuden var dragehovederne ødelagt, og der var lavet huller i kroppen. Det er lige til at græde over.

”Hvem er det de tror de rammer med al den hærværk? De gør jo bare legepladsen farligere for de små børn! Vi har fulgt opbygningen af dragerne fra start til slut, og det har været et kæmpearbejde. Desuden har mange børn faktisk været med i processen.”

Tidligere var Kirsebærhavens legeplads bemandet, men da det blev nedlagt og de ansatte fyret, så skete der noget. En velfungerende og meget besøgt legeplads gik i forfald.

”Dragen har været under opbygning i to år. Nu står det hele bare og bliver ikke brugt, når der ingen ansatte er, så er den død, den er et badebassin! Hvorfor sætter de ting i gang når det alligevel bare får lov til at forfalde?”

For at mindske hærværket har de ganske vist nu sørget for at klubben holder åbent også om lørdagen, men det er bare ikke nok. Hvem ved om de unge der tidligere kom på legepladsen og lærte gode vaner af de ansatte der, i stedet kommer i klubben eller om de fortsætter på legepladsen, men nu uden opsyn og med fristelsen til at begå hærværk.

Lukket dyrelegeplads

Problemerne med hærværk som dagplejerne så gang på gang efter af-bemandingen af legepladsen, fik til sidst Anni Dupont Mathiesen til at fare i blækhuset med et umisforståeligt indlæg i Valbybladet, men hvad vil det betyde, overvejer hun… Er der nogen der læser og lytter, er der nogen der vil gøre noget? ”Vi har jo fulgt fyringen af de ansatte på legepladsen og vi skrev i den anledning til Børne- og Ungdomsudvalget og Legeplads i forfald fortalte dem at vi frygtede at konsekvensen netop ville blive mere hærværk på legepladsen. Og det ville selvfølgelig gå ud over alle de børn der bruger den, ikke mindst de børn som var knyttet til pædagogerne der, men også de børn vi dagplejere har. Vi fik til svar at vi gerne måtte benytte legepladsen, selvom der intet personale er mere. Jo tak – men vi kan jo se at legepladsen er blevet farlig for vores små børn. Og samtidig kan vi se at vores børn bliver kede af det når tingene bliver ødelagt fx dragerne.”

Hvis man gjorde sig den ulejlighed at regne på hvad hærværket koster i kroner og ører, ville det måske have været billigere at have beholdt de to pædagoger på legepladsen…

Nedskæringerne har også ramt dyrelegepladsen som er tilknyttet klubben i Vinhaven, fortæller Anni Dupont Mathiesen.

Dyrelegepladsen som tidligere var åben for – og blev besøgt meget af – dagplejerne og deres børn i hverdagen, har nu kun åbent for folk udefra om lørdagen. Fordi der blev skåret i den kommunale støtte, er dyrelegepladsen nu forbeholdt klubbens børn på hverdage. Der er simpelthen ikke personale til det. Dermed har ”dagplejebørnene” reelt ikke mulighed for at bruge den.

”Vi brugte den rigtig meget i hverdagen. Den var så god for børnene, både motorisk og den mulighed de fik for at lære dyr at kende. Det er utroligt at man sparer på noget der giver børnene så meget. Tidligere kom der institutioner langvejs fra for at besøge den. Det er så ærgerligt og synd at de lukker den slags. Vi synes at vores område lidt er en by i byen, men når de lukke det hele, bliver det bare en død soveby.”

Anni Dupont Mathiesen understreger at hun ikke kun slås for sine dagplejebørn.

”Vi dagplejere kan selv tilgodese vores børn, selvom vi ærgrer os. Men vi ser jo hvordan nogle børn i området hærger og ødelægger og der er ingen til at lære dem hvordan man behandler ting, lære dem gode vaner. Hvis man ikke sparede så meget fik man måske nogle unge mennesker der ikke laver hærværk. Vi protesterer jo ikke kun for vores egen skyld – det er hele området det er synd for når man nedprioriterer. Det undrer mig at man vælger at lappe i stedet for at forebygge.” EL