Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Leder
Af Pia B. Ludvigsen, medlem af forretningsudvalget
God sommer
Efter et forår med overenskomstforhandlinger, som i sig selv giver rigtig megen mødeaktivitet på alle vores arbejdspladser, og som i år endte med konflikt på vores område og med nogle af vores medlemmer i strejke, hvilket er en begivenhed der vil gå ind i historiebøgerne, er der nok ekstra brug for at slappe af og samle kræfter, så vi kan starte op med fornyet energi.
Der er jo altid nok at se til efter endt sommerferie, og i år skal vi også have implementeret de nye KTO-aftaler og overenskomstændringer. Og ikke nok med det, så ser vi frem til et efterår med heftige budgetaktiviter, da flere kommuner varsler besparelser på børne-, ældre- og handicapområderne. Så der bliver brug for al den energi vi kan samle.
Derfor ønsker forretningsudvalget alle medlemmer og samarbejdspartnere en rigtig god og solfyldt sommer.