Balloner med budskab

Af Elisabeth Lockert Lange

En hjerteaktion med balloner, terninger og sang. Ballonerne bragte beretninger om udsatte borgeres dagligliv med sig. Beretninger, der understreger behovet for at gøre det sociale område til et fælles ansvar for den samlede borgerrepræsentation

Hamsas mor er skizofren, og hans far har to kiosker og prøver at holde sammen på familien. Hamsas opgave i dagligdagen er at købe ind til familien, der indbefatter seks personer. Hamsa går sammen med nogle rødder, der terroriserer den lokale Netto, fordi de er konflikt med vagtmanden. De kaster sten på Nettos ruder. Hvis Hamsas far hører om Hamsas handlinger, tæver han ham i afmagt. Der er ikke længere penge til at nogen tager sig af Hamsa og hans problemer. Han er helt uden voksne, der kan støtte ham. Hamsa og mange andre børn har brug for støtte og behandling. Skaf flere penge til udsatte børn og unge.

Hamsa – der i virkeligheden hedder noget andet – er en virkelig sag på et af de socialcentre, der i år skal spare i alt 69 mio. på området for udsatte børn og unge

Pernille er 34 år og psykisk syg. Hun har fået anvist bolig på et af kommunens bocentre. Hun bor nu på et værelse på i alt 12 m2 – og her skal alt, der har betydet noget i hendes liv ophobes. Pernille er psykotisk og i perioder udadreagerende, slår og sparker – i andre er hun indadvendt og deprimeret. Det er en stor sorg for Pernille at bo på bocentret, og hun ønsker sig et andet liv. Medarbejderne forsøger at hjælpe hende, men på grund af de knappe ressourcer kan ingen tage med hende alene uden for bocentret. Vær med til at finde flere penge til området, så psykisk syge kan få et anstændigt liv.

Pernille – der i virkeligheden hedder noget andet – er en virkelig beboer på et af de københavnske bocentre.

To historier fra virkeligheden i København. De stod skrevet på hver sit lille kort, som to af politikerne i Økonomiudvalget fik foræret sammen med en ballon af ca. 40 personaler og brugere fra det sociale område i Københavns Kommune, som sammen med LFS og Specialområdet havde kaldt til aktion på Rådhuset den 10. juni. Med det udtalte formål at lægge pres på Økonomiudvalget forud for budgetforhandlingerne.

Hver enkelt politiker fik med andre ord sin egen ballon og sit eget kort med sin egen særlige tekst – samlet set historien er det om udsatte københavnere, der år for år er blevet svigtet, når budgetmidlerne skulle fordeles.

Nederst på samtlige kort stod: ”Lad visionerne stige – men ikke svæve bort i det blå!”

I god tid

Anledningen er næste års budget. For i år vil fagforeningen, de ansatte på det sociale område i København og de borgere som er dybt afhængige af at kommunen rent faktisk afsætter rigtige penge i den rigtige størrelsesorden til området, ikke ”komme for sent” – som det lød sidste år.

Vi taler om udviklingshæmmede borgere, handicappede på forskellig vis, psykisk syge, misbrugere, hjemløse – ja, you name it. Alle dem, de udsatte og sårbare, som et samfund skal måles på, hvordan det behandler.

Anledningen er som sagt næste års budget. Og netop den 10. juni var dagen, hvor kommunens mest magtfulde udvalg, Økonomiudvalget, dem med nøglen til pengekassen, begyndte at tale næste års budget. Det må siges at være i god tid…

”Nu må Økonomiudvalget tage ansvar. De udsatte københavneres vilkår er et fælles problem for alle politikere i Borgerrepræsentationen. Det nytter ikke at tørre ansvaret af på Socialudvalget, som må løse opgaven inden for en stadig snævrere ramme”, siger næstformand i LFS Ulla Baggesgaard i spidsen for aktionen.

Der blev varmet op til den rette stemning ved bagindgangen på Rådhuset med sang og leg. Væveriets dagtilbud havde nemlig skrevet en sang og taget store stofterninger med – for denne gang insisterede de på at få en sekser!

Og så lidt peptalk. For situationen i år er på flere måder bedre end sidste år, vurderer Ulla Baggesgaard. Området er blevet sat på dagsordenen og synligt – bl.a. gennem hjerteaktioner m.m. Øjnes der et forsigtigt flertal for en økonomisk forstærkelse?

”Der skal flere penge til det sociale område i Københavns Kommune – og kommunen har pengene, men må ikke bruge dem for regeringen. Gennem de seneste år har Socialforvaltningen hvert år været et mål for besparelser i budgetforhandlingerne. Børnene fik en børneplan. De ældre fik en ældreplan. De svagest stillede københavnere fik en spareplan. Men nu må det være slut.”

Brug for ressourcer

Reaktionen fra politikerne på overrækkelsen af balloner og historier var meget forskellig. Nogle greb den bare i flugten og hastede videre ind til udvalgsmødet. Ritt Bjerregaard var der slet ikke, desværre, hun var i London.

Børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) tog sagen alvorligt. Han valgte at læse sin historie op foran de forsamlede personaler og brugere fra bo- og dagtilbud. På hans kort stod der: ”Vi ved, at du er enig i, at det sociale område er nødlidende og behøver flere penge. Ved du også, at der på området for psykisk udviklingshæmmede borgere er så få ressourcer, at der må gribes til magtanvendelser, blot for at få dagligdagen til at nå rundt. Hvis en pædagog skal vælge mellem at bruge en time på at få en beboer til at børste tænder efter fem dage uden tandbørstning, uden at anvende magt, eller på at skille to andre beboere i klammeri, så er sandsynligheden for en fysisk magtanvendelse lig 100 pct. Skaf flere hænder, hjerner og hjerter til det sociale område.”

Og ja han er enig, erklærede han straks.

”Det er helt rigtigt, området har for få ressourcer. Det vil jeg gerne love at kæmpe for. Og det er vi mange der gør. Men vi et problem med den borgerlige regering. Og med forhandlingerne med KL (som ikke var afsluttet på dette tidspunkt, red.).”

Børne- og ungdomsborgmesterens initiativ får Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jakob Hougaard (S) til at gøre det samme, læse sit kort op. Hans kort handler om de helt utidssvarende psykiatriske bocentre til sindslidende københavnere. ”At skulle leve sit liv måske i mange år i ét værelse på 10 m2 er ikke værdigt. At skulle dele toilet og bad med fire andre, du ikke selv har valgt at bo sammen med ej heller.” Der er brug for penge til moderniseringen af bostederne.

Og det mener Jakob Hougaard også, han kender godt arbejdet i socialområdet, og følger det fokus der er på området. ”Der blev desværre truffet et problematisk valg politisk for nogle år siden…”

Også Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) gav en hurtig højlydt kommentar: ”Vi i Det Radikale vil gerne prioritere det sociale område, hvis Bo Asmus Kjeldgaard ikke ragede til sig. Nogen tænker jo kun på middelklassen. Ham må I styre.” Og inde af døren til udvalgslokalet var han.

Hvis Klaus Bondam senere læste sit kort vil han se dette: ”12 år med kontinuerlige besparelser på driften på 2 pct. om året i Københavns Kommune har betydet katastrofale besparelser i støtten til kommunens udsatte borgere. De borgere, der har så svært ved at sige fra i den offentlige debat, er udsat for ringere og ringere støtte. Det må ikke blive ved! Stands prioriteringsrums-besparelserne og vær med til at skabe ordentlige og anstændige vilkår.”

Under det meste af dette var socialborgmester Mikkel Warming fra Enhedslisten tilstede foran døren til udvalgsrummet. Han fik et særligt stort ballonhjerte.