Netop nu

Økonomi afgør anbringelsessager

Det er økonomien der tæller tungest, når kommunale sagsbehandlere skal afgøre om et barn skal fjernes fra hjemmet eller ej. Det er en af hovedkonklusionerne i en rapport om Århus Kommunes anbringelsespolitik. Socialpædagogerne kalder det for hårrejsende læsning at socialt udsatte børn er underlagt kommunal økonomi før faglige hensyn om barnets tarv.

Forbundet håber at rapporterne fra Århus kan være med til at sætte fokus på prioriteringerne på området. De har foreslået regeringen at holde området uden for servicerammen, så kommunerne ikke bliver straffet økonomisk for at leve op til intentionerne i loven.

Offentligt ansatte vil have sund fryns

Sundhedsordninger står højt på ønskelisten hos de offentligt ansatte. Men der er langt fra ønsker til virkeligheden. Det viser en undersøgelse fra FOA.

Massage, sundhedsforsikringer, sundhedstjek, motion og frugt er det der står øverst på de ansattes ønskeseddel. Men sådan ser virkeligheden ikke ud. Kun to ud af ti af FOAs medlemmer har massageordninger, mindre end én ud af ti har tilbud om et sundhedstjek, og gratis frugt tilbydes kun til to ud af ti. På trods af at det uden tvivl også ville komme arbejdsgiverne til gode i form af bedre medarbejdertrivsel og lavere sygefravær. Heller ikke forhold, som de fleste privatansatte tager for givet, er en selvfølgelighed i det offentlige. Her betaler syv ud af ti selv for den kaffe, de drikker, og kun syv procent af FOAs medlemmer har en kantineordning med økonomisk tilskud.

FOA s formand Dennis Kristensen kalder medlemmer beskedne i deres ønsker til frynsegoder: ?De går ikke efter ting, der ligger fjernt fra deres arbejde. De går efter forhold, der burde være ganske rimelige.? Og der er god mening i at tilbyde disse ting, både for at passe på de medarbejdere, man allerede har, og for at tiltrække nye.

FOA varsler blokade mod Samariten

Samariten har vundet en del af udbuddet af ambulancekørslen i region Hovedstaden, men firmaet har stadig ingen dansk overenskomst. Derfor er det en del af de fagretslige regler, at der kan varsles blokade for at opnå overenskomst. Og det er FOA der har overenskomsten for ambulance-folkene i Københavns Brandvæsen, og på denne baggrund afsendes blokade-varslet. Samtidig med blokaden mod Samariten varsles sympatikonflikt mod Roskilde Brandvæsen og Frederiksberg Brandvæsen.

FOAs formand Dennis Kristensen understreger, at en overenskomst med Samariten bør flugte tydeligt med de gældende danske overenskomster på området. Samaritten har kunnet levere markant lavere tilbud i regionernes udbudsrunder, fordi de vil bemande de enkelte ambulancer med et betydeligt lavere antal folk end både Falck og Københavns Brandvæsen.

Ankestyrelsen underkendt

Højesteret har underkendt Ankestyrelsens afgørelse om erhvervsevnetabserstatning til en hjemmehjælper, som nogle år efter en arbejdsskade fik tilkendt pension med henvisning til dels følgerne af den arbejdsbetingede rygskade og dels et kronisk belastningssyndrom. Dommen gav FOA medhold i at erstatningen ikke skulle nedsættes med henvisning til psykiske gener.

Ankestyrelsen vurderede i sin afgørelse, at lidt over halvdelen af hendes samlede erhvervsevnetab med overvejende sandsynlighed var forårsaget af hendes psykiske forhold (på grund af private forhold).

Højesteret mente ikke at dette var sandsynliggjort.

Forældre tilfredse

Størstedelen af forældrene til børn med handicap er tilfredse med den traditionelle træning, barnet får i sin daginstitution. Det viser en rapport fra SFI ? Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Fra i sommer fik forældre til børn med handicap ellers mulighed for at træne deres barn i hjemmet, i stedet for den traditionelle pasning og træning i offentlige daginstitutioner. Men hovedkonklusionen på undersøgelsen er at flertallet af forældrene er tilfredse med den traditionelle træning, de mener børnene har udviklet sig positivt på grund af indsatsen, især motorisk og socialt. Derimod er der frustrationer over kommunernes information og en mangelfuld koordinering af indsatsen.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd efterlyser standardiserede metoder til at dokumentere indsatserne på. Undersøgelsen kan downloades på www.sfi.dk

FOA fik medhold i ?rygersagen? fra Odense bortvisningen af to dagplejere var uberettiget

Det var ikke berettiget, da Odense kommune sidste efterår bortviste to dagplejere. Bortvisningen var af kommunen begrundet med, at dagplejerne ikke skriftligt ville tilkendegive, at deres mænd ikke ville ryge i dagplejens åbningstid.

I kendelsen fra afskedigelsesnævnet fastslår de tre højesteretsdommere, der var opmænd i sagen, at dagplejerne med den nye rygelovgivning "ikke længere var i stand til at stille et hjem til rådighed for pasning af dagplejebørn, som levede op til lovgivningens krav". Dagplejerne var derfor heller ikke "i stand til at efterleve den tjenstlige ordre, som de blev meddelt om, at de skriftligt skulle tilkendegive, at lovens regler ville blive overholdt i deres hjem".

Kendelsen siger videre, at "en tjenstlig ordre, som påbyder noget, som det ikke står i den ansattes magt at efterkomme, er ikke gyldig", og kan derfor ikke danne grundlag for at bortvise dagplejerne. Den omstændighed, at dagplejerne ikke længere var i stand til at stille et dagplejehjem til rådighed har heller ikke i sig selv berettiget til en bortvisning.

Endelig fastslår kendelsen, at "det almindelige udgangspunkt i funktionærforhold er, at det er arbejdsgiveren, som er nærmest til at bære risikoen for indtræden af omstændigheder, der - uden at det kan bebrejdes nogen af parterne - indebærer, at den ansatte ikke kan overholde sine forpligtelser overfor arbejdsgiveren".

Odense kommune ville ifølge kendelsen kunne have opsagt dagplejerne, men bortvisningen var uberettiget, hvorfor opmændene enstemmigt gav FOA medhold. Odense kommune skal betale henholdsvis ca. 220.000 kr og 240.000 kr til de to dagplejere.

FOA vil i forhold til kendelsens meget principielle formuleringer nærmere overveje konsekvenserne af kendelsen i andre situationer, hvor dagplejere uforskyldt bliver ude af stand til at stille dagplejehjemmet til rådighed. I a-kassen undersøges det p.t. hvilke konsekvenser kendelsen har i forhold til spørgsmålet om karantæne i forbindelse med opsigelser begrundet i de nye rygeregler.

"Jeg er særdeles tilfreds med, at vi har fået en kendelse, der så klart og tydeligt siger, at bortvisningerne var uberettigede", siger sektorformand Jakob Sølvhøj fra FOA, der har ført de to sager.

Han slår fast, at sagerne ikke drejer sig om rygning eller ej - eller om rygeloven skal overholdes i den kommunale dagpleje. Loven gælder naturligvis også i dagplejen.

De to dagplejere har været dagplejere i Odense i henholdsvis 18 og 27 år. Der blev ikke røget i dagplejens lokaler, men begge dagplejernes ægtefæller røg i andre af husets rum.

Bedre fordeling?

Ny statistisk model kan føre til bedre fordeling af midler til børnefamilieteam i Københavns Kommune, mener AKF, Anvendt Kommunal Forskning. De har udviklet modellen som et grundlag for fordeling af ressourcer mellem de ti børnefamilieteam i Københavns Kommune.

Københavns Kommune bruger 1,2 mia. kr. pr. år på børn og unge med særlige behov, blandt andet til anbringelser uden for hjemmet og forebyggende foranstaltninger. Omkring 850 mio. kr. pr. år fordeles mellem de ti børnefamilieteam i Københavns ti bydele. Modellen giver et statistisk skøn for ?udgiftsbehovene? for bydelene, ud fra befolkningens karakteristika, og Københavns Kommune planlægger nu at bruge den nye model til at fastlægge bydelenes budget for de kommende år.

I forhold til den tidligere model på området, vil den nye pege på en større andel til Brønshøj-Husum, Amager Vest, og Nørrebro bydele. Mens især Østerbro, Vesterbro/Kongens Enghave, Indre By og Vanløse skal afgive midler.

Modellen tager højde for en lang række demografiske, sociale og økonomiske oplysninger om de 0-22- årige, deres forældre og boligområdet, såsom etnisk baggrund, uddannelse, indkomst og arbejdsmarkedsstatus. Læs mere på www.akf.dk (link er ikke længere aktivt, red.).

Alle kommuner har SSP

SSP, det særlige samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi for at mindske ungdomskriminalitet, er udbredt og bruges i udstrakt grad af kommunerne til at sætte ind over for ungdomskriminalitet. Det har Servicestyrelsen for Velfærdsministeriet påvist i en undersøgelse.

Hovedparten af kommuner har mindst én SSP-koordinator, og knapt en tredjedel af kommuner har mere end én. På landsplan er der ansat 2.828 kommunale SSP-medarbejdere. Det samlede antal SSP-medarbejdere svarer til, at der i gennemsnit er 29 SSP-medarbejdere i hver kommune. I SSP-regi har 95 ud af 98 kommuner iværksat kriminalpræventive initiativer på skoleområdet, 79 kommuner har indsatser på gadeplan, og 57 kommuner fokuserer på den kriminalpræventive indsats i udsatte boligområder. Kommunerne er med andre ord stærkt optaget af at komme problemer med ungdomskriminalitet til livs.

Hvad gør test ved vores pædagogiske faglighed?

Spurgte Jan Kampmann, professor ved Institut for psykologi og uddannelsesforskning/RUC på et fælles LFS og BUPL leder- og tillidsrepræsentantmøde for børnehaver og integrerede institutioner i december.

Temaet for mødet var dermed slået an: brugen af test i det pædagogiske arbejde med børn og unge. Som bekendt er der indført en tre-årstest ved lov. Jan Kampmann er ikke begejstret for testene, ikke overraskende vurderer han at de presser den pædagogiske faglighed og levner mindre og mindre for pædagogisk autonomi og mangfoldighed. Han og de tillidsfolk og ledere der deltog på mødet efterlyser i stedet tillid til den pædagogiske faglighed og evne til at tilrettelægge arbejdet ud fra børnene selv. På mødet diskuterede de mange fremmødte både indbyrdes og med Jan Kampmann og fastlagde også en plan for aktiviteter i forhold til brugen af test i det pædagogiske arbejde med børn og unge og især i forhold til tre-årstesten.

Nej til test

Kritisk Pædagogisk Netværk er igen på banen mod at teste og vurdere børn i børnehavealderen. Det er Velfærdsministeriets test af 3-årige børns sprog, de protesterer mod. De er nemlig overflødige, mener pædagogerne Iben Andersen og Iben Henriksen fra Kritisk Pædagogisk Netværk.

?Det det handler om i institutionerne, det er dialogen med forældrene, og så har vi stadig et rigtig godt samarbejde med forskellige andre instanser, hvis vi oplever problemer med et barn. Det kan være talepædagogen, det kan være børneklinikken, så vi behøver ikke den her form for test. Den er udtryk for et meget gammeldags børnesyn.?, vurderer de.

Sidste år lykkedes det som bekendt for test-kritiske pædagoger at få Københavns Kommune til at droppe planerne om en sprog-test af femårige børn.