Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nye bøger
Samtalen som værktøj
2. og revIderet udgave
Af Karen Zimmer
Samtalen er det bedste redskab, vi har, til at skabe den nødvendige tillid og hjælpe andre mennesker med problemer – men at kunne samtale er ikke en medfødt evne. Det er muligt at tilegne sig en række redskaber i samtaleteknik, som gør dig til en bedre samtalepartner, lytter og dermed hjælper og rådgiver.
Den henvender sig til såvel professionelle vejledere (som f.eks. socialrådgivere, psykologer og PPR-medarbejdere), folk der i dagligdagen skal kommunikere med mange forskellige typer af mennesker (lærere, pædagoger, sosu-hjælpere og -assistenter, sygeplejersker m.fl .) og alle os andre, der kommer ud for at skulle vejlede og henvise mennesker, der ønsker hjælp.
Frydenlund 108 sider • Pris 199 kr. ISBN 978-87-7887-742-04
Gruppen på arbejde
Af Birgitte Bonnerup og Annemette Hasselager
Gennem en række fyldige cases beskrives udviklingsog forandringsprocesser set fra leder- og konsulentperspektiv. Bogen indeholder konkrete metodebeskrivelser og organisationspsykologisk teori om grupper, ledelse og organisationsforandringer.
Bogen er skrevet til ledere, konsulenter og andre, der er arbejder med udviklings- og forandringsprocesser i organisationer, og som gerne vil have inspiration og ideer til deres praktiske arbejde. Bogen indeholder et omfattende cases-materiale og er samtidig teoretisk nyfortolkende. Den er derfor også velegnet til undervisningsbrug og til udviklingsforløb i organisationer.
Hans Reitzels Forlag 318 sider • Pris 349 kr. ISBN 978-87-412-5152-3
Følelsernes ABC
Af Mario Di Pietro
Hvad der skal til for, at man kan have det godt – med sig selv, sine venner, sin familie og sine øvrige omgivelser? Så enkelt og alligevel så svært. Denne bog, som henvender sig til børn mellem 8- 15 år, tager så at sige barnet i hånden og viser, hvordan man kan håndtere svære følelser som vrede, tristhed og frygt og samtidig styrke gode oplevelser, følelser og relationer til andre.
Barnet udvikler undervejs en følelses-ABC, der kan gøre det bedre tilpas og styrke dets sociale kometencer. Bogen rummer oplysninger om, hvordan følelser som vrede, tristhed og frygt overvindes.
Bogen rummer desuden et særligt kapitel henvendt til de voksne, som fortæller, hvordan de bedst muligt kan støtte og hjælpe børnene, og tager udgangspunkt i rationel-emotiv terapi, hvor ideen er at prøve at lære barnet at højne det aspekt af intelligensen, som styrker balancerede og funktionelle følelsesmæssige reaktioner.
Frydenlund 160sider • Pris 269 kr. ISBN 978-87-7887-750-5
Med Dewey in mente
Claus Madsen og Per Munch (red.)
John Dewey er - i forhold til pædagogik og uddannelse – den mest indfl ydelsesrige filosof i det 20. århundrede.
I denne antologi belyser en række forfattere ud fra hver sin vinkel Deweys betydning og understreger hans aktualitet. Formålet med bogen er at give inspiration til diskussionerne om demokrati og pædagogik og om erfaring og uddannelse. Diskussioner, der dels kan samles om konkrete problemstillinger med henblik på at fi nde løsninger, eller som kan afgrænse nye interessefelter, der fortjener yderligere undersøgelser.
Bogen rummer hidtil uoversatte artikler af John Dewey og Richard Rorty. Alle øvrige bidrag er skrevet til denne udgivelse.