Akeleje

Af Elisabeth Lockert Lange

Den udstrakte hånd

Inklusion, integration, mangfoldighed. Ord der står på den pris, som den integrerede institution Akeleje i Valby fik før jul. Mangfoldighedsprisen hedder den, og det er andet år den uddeles. Og når man besøger Akeleje og hører om alle deres jern i ilden forstår man prisuddelerne. Det er et arbejde der skaber forandring.

Akeleje er en stor flot bygning i forskudte etager som ligger lige op af Ålholm skole. Den har eksisteret som fristed for områdets børn og unge i næsten 12 år. Først som fritidshjem fra 6 år, og allerede et halvt år efter blev der udvidet med en klubdel op til 18 år.

Det med 18 år skal dog tages med en knivspids salt, for at sige det mildt. Med det meget udadrettede og lokale arbejde som institutionen har kastet sig ud i, har de reelt unge helt op til 28 år. Og netop unge, oftest af anden etnisk baggrund end dansk, og som ikke rigtig har andre steder at gå hen, er en målgruppe, hvor Akeleje har gjort en forskel. Og nu er de så blevet anerkendt for dette arbejde via kommunens mangfoldighedspris.

Det hele starter med at unge med anden etnisk baggrund end dansk fra Akacieparken i Valby mangler et sted at være. Og efter lukningen af en klub i området samler alle områdets unge sig om Akeleje. Personalet tager en beslutning, fortæller leder gennem alle 12 år, Bent Madsen.

”Den udstrakte hånd bliver vores strategi og har været det siden. Vi kan ikke afvise de unge, det ender bare i hærværk og indbrud, så vi lagde en strategi om at møde alle og byde dem indenfor. Vi vil give de unge oplevelsen af at det at blive modtaget i Akeleje er en gevinst.”

Det var i 2000, og i de følgende år bliver det klart for medarbejderne, at det de unge har brug for er en relation til voksne. Deres problemer er sociale problemer, og nogle af dem er meget store. Nogle er selvmordstruede, nogle får tæv derhjemme, nogle har ikke noget sted at bo, andre er på vej ud i noget kriminelt.

”Det er altså ikke de traditionelle klubaktiviteter, vi primært satser på, vores tilgang bliver den socialpædagogiske. Vi laver relationsarbejde.”

Det er ikke noget let arbejde. For det første har mange af de unge som sagt tunge problemer at slås med. For det andet er normeringen i Akeleje den samme som i alle andre klubber. over 17 årige. Men arbejdsmæssigt kan hver unge let kræve arbejde som tre unge mange andre steder. For nogle medarbejdere bliver arbejdet så hårdt at de må stoppe.

”Det kræver at man kan finde den svære balance mellem at engagere sig fuldt ud og samtidig afgrænse sig”, siger Bent Madsen

Projektet

Institutionen taler løbende med forvaltningen om de mange problematikker med de unge. Om hvem der skal tage over hvornår, hvornår en sagsbehandler skal ind over, hvornår en psykolog, en jobkonsulent osv.

Undervejs udarbejder de en projektbeskrivelse, som tager udgangspunkt i de problemer, de oplever. Netværk hedder projektet, som retter sig mod tre specifikke målgrupper. De muslimske piger som holdes derhjemme, fordi de ikke må være sammen med drenge, og som derfor er truet af social isolation. De unge som holder til på gaden, især de 10 til 14 årige, og som allerede har udviklet en gadekultur, så klubben har svært ved at rumme dem.

”Og så de over 17 årige, som ikke har noget sted at være, og som gerne vil have deres eget men ikke kan administrere det. Vi i Akeleje vil gerne hjælpe dem, støtte dem og også finde rollemodeller blandt dem til at ansætte i institutionen.”

For tre år siden får de midler fra klubbernes bydelspulje til at lave projektet, midler svarende til en fuldtidsstilling.

Tilstrømningen til huset er ikke blevet mindre i de tre år, tværtimod. Ikke mindst af de over 17 årige, som gerne vil i klubben. Og det er da også først og fremmest for Akelejes arbejde med netop denne målgruppe at de fik mangfoldighedsprisen. Ganske vist blev det et år efter besluttet at alle over 17 årige skulle ud af klubberne, men det kom ikke til at gælde Akelejes projekt.

De udarbejder et tilbud til de over 17 årige i form af en seniorklub.

”Det er vigtig at sikre at driften af tilbuddet stadig ligger i institutionen, for de magter ikke totalt selvstyre. Vi danner et brugerråd, med bl.a. de unge selv, nogle af de rollemodeller blandt dem vi har fundet, nogle voksne herfra, og den pædagogiske konsulent. Men de er ikke der, de kan ikke tage ansvar for hinanden, der skal voksne til at styre det og lære dem det skridt for skridt. De skal først udvikle ansvarlighed. Og det gør vi så.”

Resultater

I et tværfagligt samarbejde mellem tre forvaltninger, Socialforvaltningen (som spytter 200.000 kr. i kassen), Beskæftigelses - og Integrationsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen tager det form. To jobkonsulenter fra Beskæftigelses - og Integrationsforvaltningen har lokale i huset og var tænkt at skulle hjælpe de unge med uddannelse og job, men endte med mest fokus på de voksne i området. Alligevel har medarbejderne på Akeleje formået at få mange af deres unge i uddannelse og job. Bl.a. har fire unge fået roller i en film hos filmselskabet Zentropa, som også har tilbudt dem en treårig uddannelse inden for området.

I kommunens anbefaling af institutionen til mangfoldighedsprisen fremhæves Akelejes idérigdom og konkrete gode projekter i forhold til ligestilling, integration og mangfoldighed, og deres rigtig gode resultater i projektet for de unge over 17, som især er det projekt de fik prisen for. Og det springer i øjnene at 17 af de unge er kommet i job, otte i praktik og ni i uddannelse – foruden mange andre succeser på områder som netværk, løste misbrugsproblemer og diverse sociale problemer.

”Nogle af dem har vi fået i job ved ganske konkret at tage dem i hånden og søge sammen med dem. Og meget skal læres”, siger Bent Madsen, og med et grin fortæller han om en ung mand, som på arbejdsgiverens anvisning af hvad han opgave var, reagerede med ”sådan skal du ikke tale til mig”. Han skulle lære at der ikke var tale om respektløshed, og at en arbejdsgiver rent faktisk kan bestemme hvad man skal lave.

For Bent Madsen og medarbejderne i Akeleje er succes også noget så beskedent som at lære nogle af dem at stå op om morgenen, tage pænt tøj på, søge arbejde selv. For at søge arbejde er ikke noget man bare gør, når man er unge som disse, man skal lære det.

Lige nu er der 85 i projektet. De kommer fra hele byen for at få hjælp og støtte, men også bare for at hænge ud. De vil gerne have deres eget værested og selv bestemme og styre, og nogen af dem reagerer med at hærge til de får det. Akeleje samarbejder med både Politi og SSP, og nu også med Hotspotgruppen.

Planen på sigt er at rykke projektet for de over 17 årige ud i selvstændige lokaler. For der er børn som ikke ellers tør komme, fortæller Bent Madsen, og institutionen skal være for alle, ikke kun børn og unge fra Akacieparken.

Differentierede klubtilbud

Et kernepunkt for Bent Madsen er at man anerkender de store forskelle, der findes i København i forhold til klubbernes udfordringer og opgaver.

”Vores unge og vores opgaver og problemer er så forskellige rundt omkring i byen, så vi har brug for differerede klubtilbud. Her hos os kan vi fx ikke lave de traditionelle klubtilbud, og de forskelligheder må vi forholde os til. Valby er udvalgt til forsøg med kontrakter for lederne, og i forhold til klubberne bl.a. med fokus på opsøgende arbejde i lokalområdet. Jeg håber at kontrakterne kan bane vejen for differentierede tilbud, så vi får ressourcer til de opgaver, vi rent faktisk har og udfører. Vi kan ikke bruge solidaritet for enhver pris. Hvis det ikke kan hænge sammen, så må vi sobert se på forskellene.”

En sådan differentiering vil også gøre det lettere at fastholde medarbejdere i klubben, vurderer han. For det er svært at finde folk, som kan netop dette arbejde og ikke går ned på det.

”Så skal der også være de ressourcer, der er brug for. Meget af det vi laver her er sidemandsoplæring, og det er meget vigtigt at have den næste klar, som kan arbejdet, og derfor rekrutterer vi de unge som har modenhed og ansvar. Og så sikrer vi kollegial supervision.”

Mangfoldighedsprisen er et godt argument i denne sammenhæng, den fortæller nemlig hvad Akeleje udfører af opgaver.

”Men med ressourcer kan vi gøre det forebyggende langt mere finmasket, og økonomisk må det også betyde noget fx at få de unge i aktivering tidligere.”

Som et led i dette ligger et ønske om metodeudvikling af det udegående arbejde, en dokumentation af arbejdet og af metoderne.

”Folk er ofte forudsætningsløse, når de kommer. Vi har brug for en metodebeskrivelse af hvordan man indgår i relationer med de unge, hvordan man arbejder med dem osv., og vi er enige om at prioritere det i klubbydelspuljens regi. Vi mener også at vi i klubberne er bedst til at lave dette arbejde, netop på grund af de særlige relationer vi har til de unge.